Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul Scharffenberg

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Paul Scharffenberg, Paul Ulrich Scharffenberg, 10.5.1810-28.1.1882, officer. Født i Viborg, døbt i Ålborg, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). S. blev 1825 kadet, efter officerseksamen 1827 korporal i korpset med sekondløjtnants anciennitet og opvartende page til han 1829 som virkelig sekondløjtnant kom til jægerkorpset i Kiel. 1835 blev han premierløjtnant, 1847 kaptajn II ved andet jægerkorps. I krigen 1848–50 deltog han med megen hæder i næsten alle større kampe, viste særlig konduite ved Slesvig 23.4.1848 og blev kaptajn I, blev såret ved Fredericia 1849 og s.å. kar., n.å. virkelig major, 1852 kar., 1854 virkelig oberstløjtnant. I 50'erne fremhævedes hans fortrinlige kendskab til tjenesten, interesse og iver, hans kavalermæssige fremtræden samt at han besad "den videnskabelige Dannelse, hans Stilling som Bataillonschef krævede"; han skønnedes meget duelig til større kommando. Da regeringen 1860 slog ind på en skarpere kurs i hertugdømmerne blev han kommandant i Altona hvor han med kraft håndhævede sin myndighed og s.å. blev kar., 1862 virkelig oberst. 1863 blev han chef for 8. brigade. Under kampen 3.2. syd for Danevirke kom han først til stede efter at Kongshøj og Vedelspang var faldet og de danske afdelinger trængt tilbage til hovedstillingen. Ved tilbagetoget fra Danevirke førte han arriere-garden indtil han afløstes af Max Müller; han foreslog at hans brigade standsede for at støtte Müller, men general P. F. Steinmann holdt med rette på at en større kamp ikke skulle føres ved Oversø, og beordrede S. til at fortsætte tilbagetrækningen. Han deltog herefter i forsvaret af Fredericia indtil 9.4. da hans brigade overførtes til Als-Dybbøl.

Morgenen 18.4. var S.s brigade hovedreserve, bestemt til når hovedangrebet kom at rykke frem og besætte den tilbagetrukne linje hvis beliggenhed dog var befalingsmændene ubekendt da brigaden ikke havde efterkommet en befaling om at gøre adjudanterne bekendt dermed. Da stormangrebet kl. 10 form. satte ind, var S. i brohovedet og kan først omtrent kl. 11 være kommet op til reservens plads da hans regimenter var i almindelig fremrykning, men den tilbagetrukne linje tabt og fjenden i fremrykning videre. Divisionsgeneralen G. du Plat der var tidligere fremme havde skønnet at forudsætningen for reservebrigadens bestemmelse ikke mere var til stede, søgte at standse den og beordre den tilbage i brohovedet, men S. tog intet hensyn hertil og befalede angreb. Dette førtes vel med største tapperhed, men under uhyre tab og uden at brigaden havde klar forestilling om hvad der egentlig var foregået. Brigadens rester blev slået sammen med andre, og S. fik en brigade på Fyn. – Krigen 1864 fremkaldte i og uden for hæren en ikke uberettiget reaktion, en erkendelse af at hæren trængte mindre til lærde strateger end til mænd med stærk karakter, ægte soldater, og S.s navn var et af dem der særlig var slået igennem. Allerede 1865 fik han generalmajors anciennitet, blev n.å. generalinspektør og medlem af den store forsvarskommission hvor hans praktiske erfaringer, besindige og faste karakter – ikke uden skarpe sammenstød med krigsminister H. Raasløff – kom til stor nytte. Allerede 1867, under Raasløffs styrelse, blev S. virkelig generalmajor, general og kommanderende i 1. generalkommandodistrikt. 1879 afskedigedes han og sattes à la suite. S. er rettelig blevet karakteriseret som "Soldat og slet ikke andet". Han var næppe fører af stort format, besad end ikke sikkert taktisk blik, kendte egentlig kun ét: Fremad! Gå på! Han havde et strengt, men ikke særlig imponerende ydre, et varmt hjerte og var yderst retsindig.

Familie

Forældre: kaptajn, senere major og postmester i Kiel, justitsråd Paul Ulrich S. (1766–1827) og Sara Anna Grundahl (1769–1849). Ugift.

Annonce

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1850. K. 1862. S.K. 1868.

Ikonografi

Afbildet på mal. af slaget ved Fredericia 6.7.1849 af J. Sonne, 1849 (Fr.borg), efter dette stik af E. Sonne, 1852. Flere træsnit 1882 efter foto, af Søborg, H. P. Hansen m.fl., træsnit af sidstnævnte 1889. Foto.

Bibliografi

A. W. Rasch i Pers. hist. t. 6.r.V, 1914 182 (geneal.). Danm.s adels årbog XXXII, 1915 442. Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I, 1867–71 431 f 436 o.fl.st.; II, 1873–78 938; III, 1880–87 506f o.fl.st. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I–III, 1890–92. W. Dinesen: Fra ottende brigade, 1889 58 66f o.fl.st. H. Holbøll: En brigadeadjutants erindr. fra krigen 1864, 1911 10–15 52–58 73–76 90–95 100f 224–40 o.fl.st. Daniel Bruun i Militært t. XLIII, 1914 tillæg II 13–16 40f 47–52; III 16f; VI 17–24. N. P. Jensen: Livserindr. I, 1915 57f 65f 69f 78 o.fl.st.; II, 1916 59f 74f o.fl.st. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). A. F. Krieger: Dagbøger III-VIII, 1921–43. Hæren ved Danevirke 1864, udg. Generalstaben ved Jens Johansen, 1938 85 92 211 f 260 283f 308.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Paul Scharffenberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296965