Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Vaupell

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Otto Vaupell, Otto Frederik Vaupell, 12.12.1823-10.4.1899, officer, historisk forfatter. Født i Kolding, død i Kbh., urne på Garn. kgd. V. tog officerseksamen 1843, blev 1844 sekondløjtnant i infanteriet, 1845 sekondløjtnant på ældst gage. 1848 udmærkede han sig særdeles ved mod og konduite, vakte F. Bülows opmærksomhed og fik allerede i maj et stort springavancement til premierløjtnant og blev ansat ved overkommandoen som forpostadjudant. V. blev derefter F. Læssøes ledsager på rekognosceringer og rideture. 1849 deltog han med udmærkelse i slaget ved Kolding; ved Fredericia 6.7. fik han hesten skudt under sig og deltog til fods i stormen på Treldeskansen. I F. A. Schleppegrells stab ved Isted viste han eventyrligt mod parret med omtanke og konduite. Skønt V. ikke var højskoleofficer indstillede Christian de Meza ham til indtræden i generalstaben. V. fik nu 27 år gammel, ved et nyt, vældigt springavancement, kaptajns karakter og blev af krigsminister C. F. Hansen fremhævet i rigsdagen. – I konduitelisterne mellem de to krige omtales han med velvilje, men ikke som særlig fremragende, og med springavancementerne var det forbi: 1852 blev han kaptajn II, 1859 kaptajn I. 1857 var han medtiltalt i en vidtløftig krigsretssag og blev tillige med et antal løjtnanter straffet og forsat til anden garnison. 1864 var han flink som kompagni- og bataljonskommandør ved et nordslesvigsk regiment, men uden lejlighed til at vise særlige førerevner, og mandskabet blev mod krigens slutning upålideligt. Da de Meza i febr. blev kaldt til Kbh. rejste V. med og søgte gennem sine forbindelser med dagspressen at virke til gunst for overkommandoen. Ved hærloven af 1867 blev han oberst og bataljonschef, stilledes til rådighed 1880 og afskedigedes 1886.

V. havde et til sin åndelige habitus svarende imponerende, smukt og vindende ydre; han udtrykte sig mundtligt og skriftligt malende, flydende og rammende og havde en fortræffelig hukommelse. Hans første avancementer havde skabt ham mange uvenner; hans ofte uberettigede kritiklyst, hans jævnlige udfald mod generalstabsofficererne og de "lærde våben", hans ikke altid tilstrækkelig overvejede bedømmelse af endnu levende personer skadede ham. Alt betragtet er det forståeligt, at han ikke nåede ud over stillingen som bataljonschef, hvad han dog havde ventet. – V. begyndte tidligt at skrive i dagspressen og at udsende velskrevne småskrifter om treårskrigen, og han blev en overmåde produktiv historisk forfatter. Ved sin tjeneste under stærkt vekslende forhold kom han i en for en ung officer sjælden udstrækning mænd i alle grader på nærmeste hold og samlede et uudtømmeligt fond af kendskab til personer og begivenheder som han supplerede fra forskellige sider. Betydelige personligheder uden for hæren fattede interesse for hans publicistiske virksomhed, bragte ham i forbindelse med andre historisk interesserede mænd og skaffede ham Historisk forenings støtte. Opfordret af denne forening begyndte han i 1850erne en samlet fremstilling af treårskrigen og 1863 var han så vidt med 1848 at A. F. Krieger og A. Regenburg "nogenlunde" kunne rense den for historiske og politiske fejl, og 1863-67 udkom Kampen for Sønderjylland 1848-50 I–III der i en sjælden grad blev en folkebog og udkom i nye oplag. Begivenhederne er skildret i et flydende sprog, med liv og kraft, og personlighederne med plastisk sans. Men et kildeskrift er det ikke; V. var for subjektiv i opfattelse til at blive virkelig historiker. 1888-89 udkom Kampen for Sønderjylland. Krigene 1848-50 og 1864. 1872-76 udsendte han Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814 I–II der vel bestandig har været kritiseret, men utvivlsomt var et pionerarbejde der virkelig afhjalp et savn og stadig ingen erstatning har fået. De første og de sidste afsnit er de bedste, 1700-tallet svagest. Af hans øvrige arbejder skal nævnes Rigskansler Grev Griffenfeld I–II, 1880-82, Den nordiske Syvaarskrig 1563-70. 1891 og Dronning Margrete. 1897 alle uden større videnskabelig værdi.

V. var altid en glødende fædrelandsven, en fanatiker for danskhedens sag, og i 1880ernes forsvarsbevægelse blev hans utrættelige, uegennyttige virksomhed i skrift og tale af stor betydning. Der fandtes næppe nogen der som han ved møder omkring i landet kunne anslå den rette tone for denne sag. I Vort Forsvar og Danebrog har han skrevet over 150 artikler, og han var formand i komiteen til at skaffe militære foredragsholdere. Også i skyttesagen udfoldede han en stor virksomhed. Han stillede sig gentagne gange som kandidat til folketinget uden at blive valgt.

Annonce

Familie

Forældre: oberstløjtnant Johann Wilhelm Ludwig V. (1783-1856) og Margrethe Dorothea Karberg (1788-1860). Gift 26.8.1851 i Slesvig med Ida Marie Dorthea Magdalene Jungclaussen, født 18.11.1829 i Glückstadt, død 15.9.1908 i Kbh., d. af rektor ved den lærde skole i Glückstadt, senere ved domkirken i Slesvig, professor, etatsråd Jacob Philipp Albrecht J. (1788-1860, gift 1. gang 1844 med Maria Antoinette Gerdes, 1798-1885) og Dorothea Elisabeth Bay (1793-1839). – Bror til Chr. V.

Udnævnelser

R. 1850. DM. 1864. K.2 1881. K.1 1886.

Ikonografi

Tegn. af N. Simonsen, 1850, og afbildet på tegn. af fægtning ved Øvre Stolk af samme, s.å. (Fr.borg). Træsnit 1888. Tegn. af rytter med hovedet i fotografi reproduceret som rytterportræt. Relief af Rasmus Andersen på monument 1900 (Kolding). Foto. – Mindetavle på fødehuset.

Bibliografi

Den dansk-tyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I-III, 1867-87. Den dansk-tyske krig 1864, udg. samme I–III, 1890-92. J. J. Bahnson i Danebrog II, 1881-82 705-10. Fr. Hammerich: Et levnetsløb I–II. 1882. J. A. Fridericia i Hist. t. 5.r.IV, 1883-84 439-79 (anm. af V.s bog om Griffenfeld); 7.r.II, 1899-1900 130. Gordon Norrie sst. 12.r.I, 1963-66 676 687. Dybbølstillingens forsvar 1864, udg. M. Gjørup, 1889. F. R. C. Bülow i Museum, 1896 I 194-221. Dannebrog 12.4.1899. Politiken s.d. III. tid. 23.4. s.å. Vort forsvar 30.4. s.å. Fr. Meidell sst. 16.9.1900. Otto B. Wroblewski: Erindr, om felttoget 1850, 1900. W. G. O. Bauditz: Livserindr., 1903. L. F. C. Krogh: Skyttesagen i Danm. 1861-1911, 1911 156 o.n.st. Richard Kopp: Oberst O. F. V., Kria. 1912. A. F. Krieger: Dagbøger II-VI, 1921-25; VIII, 1943. Sofus Høgsbro. Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund II, 1925. Bidrag til 15. bataillons hist., 1928 157-60. General de Mezas krigsdagbøger 1849-51, udg. K. C. Rockstroh, 1928. Ole A. Hedegaard: Generalløjtnant A. P. Tuxen, 1982. – Papirer i Rigsark, (forsvarets ark.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Otto Vaupell i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298940