Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Schlegel

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Otto Schlegel, Carl Otto Emil Schlegel, 21.10.1794-30.7.1864, officer. Født i Kbh. (Fred. ty.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). S. var 1809–10 elev i frikorporalskolen, afgik med præmiemedalje som sekondløjtnant i infanteriet, men forsattes kort efter til ingeniørkorpset og arbejdede ved Kbh.s fæstning, fra 1814 som premierløjtnant. 1820–24 ledsagede han den senere chef for korpset, F. G. v. Prangen til militærkommissionen i Frankfurt om forbundsfæstningen Luxemburg, blev 1827 kar. kaptajn, var n.å. volontør ved det franske armékorps på Morea, blev 1829 virkelig kaptajn og ansattes 1833 ved vejtjenesten i kongeriget, fra 1838 som kar. major og ledende stabsofficer. 1841 fik han majors anciennitet, blev 1844 virkelig major, 1848 oberstløjtnant, var s.å. korpsets repræsentant i det af kongen 22.3. sammenkaldte krigsråd, medlem afkommissionen om udvidelse af Kbh.s befæstning, indtrådte i den rådgivende komité under krigsministeriet og blev kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. 1849 blev han oberst uden anciennitet og sendtes i febr. i et halvdiplomatisk hverv til Hamburg for at søge forbindelse med fællesregeringen i hertugdømmerne, hvad der dog mislykkedes, hvorefter han ledsagede den af krigsministeriet indkaldte franske general C. N. Fabvier, som han kendte fra Morea, på inspektion omkring i landet. S.å. fik han obersts anciennitet, var kommandør for feltingeniørdepartementet og var i krigsrådet før udfaldet fra Fredericia blandt dem der stemte mod krigsministerens forslag om angreb fra to sider. 1850 blev han generalmajor og chef for ingeniørkorpset og sendtes i et militærdiplomatisk hverv til Paris om støtte af forskellig art, men uden positivt resultat. 1851 var han medlem af defensionskommissionen, blev præses i kommissionen om ændret hærorganisation, blev 1860 præses i den genoprettede rådgivende komité, og da prins Christian (IX) 1858 sendtes til Paris for at komplimentere Napoleon satte kongen igennem at det blev S. der ledsagede prinsen. 1861 fik han generalløjtnants karakter og sendtes nov. 1863 til Paris for at notificere tronskiftet og søge lejlighed til at påvirke Napoleon til at yde Danmark støtte, men opnåede kun ubestemte talemåder. Ved en inspicering af Danevirkestillingen 1850–51 havde han vist meget godt blik for taktiske forhold, men ved stillingens indretning før 1864 overlod han for meget til sine underordnede. Han tilrådede kongen at lade Fredericia rømme 1864. 1850–58 var han højstkommanderende for Kbh.s brandkorps i ildebrandstilfælde. – Et ikke ubetydeligt arkiv efter ham findes i hærarkivet, navnlig vedrørende hans virksomhed ved vejvæsenet, de første jernbaneanlæg, Kbh.s vand- og gasforsyning, kloakanlæg m.m.

Familie

Forældre: kammerråd, senere justitsråd, kommitteret i økonomi- og kommercekollegiet m.m. Henrik Frederich S. (1749–1822) og Carolina Sigfridia Hyllested (1761–1827). -5.6.1841 i Randers med Sophia Maria Lorentz, født 13.5.1820 i Kbh. (Cit.), død 29.4.1890 sst. (Garn.), d. af kammerjunker, senere amtmand i Ringkøbing og på Bornholm, kammerherre Wilhelm Conrad L. (1787–1854) og Sophie Marie Herholdt (1794–1861).

Udnævnelser

R. 1826. DM. 1840. K. 1849. S.K. 1858.

Annonce

Ikonografi

Min. af L. Fraenckel, 1819 (Fr. borg). Mal. af C. A. Jensen, 1828 (Hærens ingeniørkorps). Afbildet på tegn. af krigsrådet i Vejlby 1849. Foto.

Bibliografi

Statsrådets forhandl, om Danm.s udenrigspolitik 1863–79, udg. Aage Friis, 1936. – Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I-III. 1867–87. Den dansk-tyske krig 1864, udg. samme I-III, 1890–92. V. E. Tychsen: Fortifikations-etaterne og ingeniørkorpset 1684–1893, 1893. W. G. O. Bauditz: Livserindr., 1903. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). A. F. Krieger: Dagbøger I-III. 1920–21. General de Mezas krigsdagbøger, udg. K. C. Rock-stroh, 1928. Arthur G. Hassø: Kbh.s brandvæsens hist., 1931.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Otto Schlegel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297058