Otto Larssen, Otto Kaalund Larssen, 13.8.1834-5.6.1873, officer. Født i Sæby, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). L. gennemgik 1853–57 den militære højskole, udnævntes 1855 til sekondløjtnant à la suite i ingeniørkorpset (anciennitet 1853), 1863 til premierløjtnant. Året i forvejen var han blevet hjælpelærer i civilbygning ved højskolen og førtes herved ind på studiet af teknisk mekanik for hvilket fag han havde særlige anlæg. 1864 søgte han forgæves tilladelse til at gøre krigstjeneste ved en infanteriafdeling. Han gjorde tjeneste ved Dybbølstillingen og blev taget til fange. Efter krigen foretog han en længere studierejse til udlandet, fik 1866 kgl. udnævnelse som lærer ved højskolen, senere officerskolen, og blev kaptajn 1869. 1867–70 udgav han sine forelæsninger over teknisk mekanik I-II. 1872 et arbejde om husbygning. Han var et virksomt medlem af komiteen til bedømmelse af projekterne for en fast bro over Limfjorden ved Ålborg, senere af komiteen for opførelse af det nye kgl. teater, og ved den nordiske udstilling i Kbh. 1872 var han jurymedlem for bedømmelse af civilingeniørarbejder.

Familie

Forældre: købmand Peter Jacobssøn L. (1782–1854) og Laurentze Marie Abel (1792–1863). Gift 12.11.1870 på Frbg. med Fanny Westrup, født 16.9.1840 i Kbh. (Helligg.), død 27.6.1909 i Hellerup, d. af grosserer Carl Vium W. (1801–69) og Jensine Stephine Heegaard (1807–51). -Bror til J. P. L.

Udnævnelser

R. 1864.

Ikonografi

Træsnit 1866, to fra 1873. Foto.

Bibliografi

Tidsskr. for krigsvæsen, 1873 149–58. E. Ibsen: Øjebliksbilleder fra krigen 1864, 1883 47f 81 86f 16. V. E. Tychsen: Fortifikations-etaterne og ingeniørkorpset 1684–1893, 1893. Johan Peter Larssen i Nationaltid. 8.4., 10.4., 12.4., 14.4., 16.4., 18.4., 10.5. og 14.5.1931. G. Honnens de Lichtenberg: Larssen fra 64, 1964.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig