Niels Rosenkrantz, 31.5.1627-3.7.1676, officer. Født på Örup i Skåne, død i Helsingborg, begravet i Kbh. (Nic. k.). Efter undervisning i Viborg skole og på Sorø akademi til 1649 gik R. i nederlandsk krigstjeneste som menig pikener, var derefter frirytter i Ulrik Christian Gyldenløves regiment i spansk tjeneste, blev 1651 kornet, 1656 kaptajnløjtnant, 1657 ritmester og deltog indtil foråret 1657 i en række krigstog, navnlig angreb på og forsvar af fæstninger. Efter forældrenes død var han 1652 hjemme, men rejste straks igen og "arvede ikke en skilling". Marts 1657 blev han hjemme ritmester ved de jyske sogneryttere, men inden han nåede hjem var hans kompagni ødelagt i stift Bremen, og i sept. s.å. fik han det hverv som major at opstille et kompagni gøngedragoner. Ved oprettelsen af livregiment til fods juni n.å. blev han oberstløjtnant i dette og deltog med overordentlig tapperhed i flere af udfaldene fra Kbh., navnlig 23.8. da han blev hårdt såret. Senere under belejringen havde han kommandoen på Chr.havn og i kastellet. 1660–65 var han tillige amtmand på Jungshoved. 1666 blev han oberst og chef for sjællandske nationalregimént til fods, og som fungerende kommandant i Kbh. ledede han fra 1667 kyndigt og dygtigt fuldførelsen af stadens befæstning efter Henrik Rüsensteens planer og under stadig rapportgivning til feltherre Hans Schack (1606–76). Han var som en far for sine bøndersoldater og skabte af dem en fortrinlig afdeling. Hans betydelige krigserfaring, åbne, frejdige, muntre væsen erhvervede ham Christian Vs bevågenhed og venskab, og han var en af de meget få der hos feltherren nåede inden for det tjenstlig-formelle forhold. 1671 blev han vicekommandant i Kbh., n.å. ved Fr. Ahlefeldts død kommandant sst., kommandør for livregimentet og medlem af krigskollegiet, og da Schack s.å. i indstilling til forfremmelser ikke omtalte R., udnævnte kongen af egen drift denne til generalmajor, "paa det at han kan se, at man ogsaa kan komme frem med Modestie". 25.10.1675 blev han generalløjtnant. Han ledede under yderst vanskelige terræn- og vejrforhold hovedangrebet på den stærke fæstning Wismar og gennemførte det afgørende stormangreb. Ved begyndelsen af felttoget i Skåne 1676 ledede han angrebet på Helsingborg slot. Da han morgenen 3.7. besteg brystværnet af et angrebsbatteri, fik han en musketkugle gennem hovedet og udåndede nogle timer efter.
At R. kunne have fået afgørende betydning for den senere krigsføring er en mulighed, mens det er sandsynligt at det mellem kongen og ham bestående venskabs- og tillidsforhold samt R.s ligevægtige, vennesæle personlighed kunne have virket forsonende og samlende på de vanskelige, ofte uenige, men i øvrigt dygtige generaler. Gennem sit giftermål blev R. en betydelig godsejer, og i Kbh. købte han en stor ejendom på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv og yderligere en betydelig grund i det nye kvarter ved Stormgade. Hans enke rejste et prægtigt epitafium ved hans gravsted. Sammen med Niels Juels enke stiftede hun Roskilde adelige jomfrukloster. Her opbevares en af R. ført dagbog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.