N.P. Johansen, Niels Peder Johansen, 7.10.1865-4.4.1951, officer, geodæt. Født på Obeling Mark, Sønder Bork sg., Ringkøbing amt, død i Hellerup, begravet Hellerup kgd. J. indtrådte på officerskolen 1885 og afgik fra dens næstældste klasse 1887, udnævntes 1889 til sekondløjtnant og 1890 til premierløjtnant. 1893–95 gennemgik han officerskolens geodætisk-taktiske kursus, og stærkt videnskabeligt interesseret som han var, var det ganske naturligt at han 1896 knyttedes til Den danske gradmåling hvor han i de første år var beskæftiget ved præcisionsnivellementet over øerne og ved nivellementet over Storebælt og Øresund. Da generalstabens topografiske afdeling 1900 begyndte nymålingen af Island rejste J. derop for at udføre de grundlæggende astronomiske målinger ved Reykjavik og Akureyri, og samtidig foretog han her tyngdemålinger og deltog i basismålingen. 1903–06 udførte han en række tyngdemålinger på Fyn. Observationsmaterialet har han bearbejdet i Den danske Gradmaaling, Ny Række Nr. 2, 1908 hvori han bl.a. giver en teoretisk redegørelse for medsvingningen ved pendulmålinger. 1906 udnævntes han til kaptajn. 1910 udførte han astronomiske bestemmelser i Buddinge og har bearbejdet resultaterne i Den danske Gradmaaling, Ny Række Nr. 12, 1914. 1911–13 udførte han basismålinger på Amager og i Lammefjorden hvor man for første gang i Danmark målte med invartråde efter E. Jäderins metode. Under sikringsstyrkens etablering var J. 1914–16 stabschef på Kbh.s befæstnings vestfront, 1916 udnævntes han til oberstløjtnant og chef for 23. bataljon og 1921 til chef for generalstabens topografiske afdeling. Efter genforeningen påhvilede der topografisk afdeling den opgave at kortlægge Nordslesvig. Til dette formål måtte der skaffes et triangulatorisk grundlag, men at udbygge det gamle net over Danmark til Nordslesvig anså J. for utilfredsstillende da det næppe ville kunne svare til de nøjagtighedskrav den moderne teknik stillede, og han bestemte sig derfor til at begynde på en ny triangulation der efterhånden skulle omfatte hele landet. Målingerne begyndte 1922 i det sydlige Jylland, men man nåede ikke at blive helt færdig med landsdelen i J.s chefstid. 1922 udnævntes J. til oberst. Snart trængte en anden stor opgave sig på, nemlig opmålingen af Grønland; 1927 rejste de første geodæter derop for at begynde på triangulationen, og samme efterår fulgte J. efter for selv at udpege den første basislinje. Da topografisk afdeling 1928 sammenlagdes med Den danske gradmåling til Geodætisk institut fratrådte J. stillingen som chef. – Det er ikke alene som leder af de mange geodætiske arbejder J. har indlagt sig stor fortjeneste. 1908–26 underviste han i geodæsi og landmåling ved hærens officerskole hvor han var en fremragende og elsket lærer. Til brug ved undervisningen har han udgivet Theorien om Udjævning af Observationsstørrelser, 1918 (3. udg. 1936) hvori han bryder med den traditions-mæssige behandling af fejlteorien, Lærebog i Geodæsi, 1912 og Astronomiske Stedbestemmelser, 1913. 1904 modtog han Videnskabernes selskabs sølvmedalje.

Familie

Forældre: husmand og snedker Johan Christian Pedersen (1816–1907) og Kathrine Marie Christensdatter (1830–1923). Gift 1. gang 7.4.1899 i Korsør med Thyra Amalie Christine Degenkolw, født 24.10.1868 i Kbh. (Johs.), død 25.12.1918 i Hellerup, d. af maskinarbejder, senere maskinmester ved statsbanerne Christian Hendrik D. (1839–92) og Ida Petrea Larsen (1839–84). Gift 2. gang 1921 med Maria Magdalene Degenkolw, født 8.7.1870 i Århus (Dom sg.), død 25.12.1934 i Virum, Lyngby sg., søster til l. hustru.

Udnævnelser

R. 1911. DM. 1916. K.2 1925. F.M.1. 1926.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 10.4.1951. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig