Michael Numsen

Michael Numsen, Michel Numsen, 28.3.1686-7.9.1757, officer. Født i Kbh, død sst., begravet sst. (Garn.). N. blev 1701 kornet i rytteriet og deltog fra s.å. til 1710 i den spanske arvefølgekrig, blev 1703 løjtnant, 1706 kaptajn ved dragonerne, 1710 ritmester i garden til hest, hvorefter han til 1715 deltog i krigen i Nordtyskland, fra 1712 som kar. major; 1717 blev han oberstløjtnant og kar. oberst, 1723 virkelig oberst og regimentschef, 1728 generalmajor, 1731 generalinspektør, 1735 generalløjtnant. Ved P. V. Løvenørns død febr. 1740 var N. udset til overkrigssekretær og udnævntes april s.å. efter forud at have deltaget i vigtige kommissioner. Han satte straks et energisk arbejde ind på forstærkning og forbedring af landmilitsen og ophjælpning af de hvervede regimenter ved afgivelse til dem af udsøgt nationalt mandskab; men bortset fra det par år, da krig med Sverige syntes overhængende, kæmpede han en næsten håbløs kamp mod kancellikollegiet og finansmyndighederne der ikke godkendte hans indtrængende påvisning af krigsfare fra flere sider. Den delvise mobilisering mod Sverige 1743 gennemførte han med energi, mens han samtidig med støtte af de ældste generaler gjorde sit yderste for at bevare freden. Ved tronskiftet mistede N. den støtte han dog jævnlig havde nydt hos kongen, han blev afskediget og udnævnt til general af kavaleriet. 1750 blev han kommandant i Kbh. og beklædte denne stilling til sin død. 1756 udnævntes han til feltmarskal, en for en danskfødt enestående udmærkelse. Efter faderen havde han arvet dyb og ægte humanitet, var en årvågen beskytter af hærens underklasser, en veltalende forsvarer af rytterbøndernes rettigheder, beskytter af bondeungdommen mod overgreb fra godsejere og fogeder og mod skærpelse af stavnsbåndsanordningerne. Hans hustru var 1772-73 overhofmesterinde for den lille kronprins Frederik og forstod at vinde hans kærlighed; fra 1773 var hun dekanesse for Vallø. 1753 blev hun benådet med ordenen l'union parfaite. – Rang med gehejmeråder i konseillet 1752.