Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Max Müller

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Max Müller, Carl Philip Friedemann Maximilian Müller, 22.10.1808-28.10.1884, officer. Født i Fredericia, død på Frbg., begravet sst. M. blev landkadet 1822, fik efter eksamen 1835 sekondløjtnants anciennitet, forblev endnu et år som opvartende page og "korporal" i korpset og indtrådte 1827 som virkelig sekondløjtnant ved regiment i Rendsborg, blev 1834 premierløjtnant, fik 1841 forbeholdt kaptajns anciennitet og blev 1846 kaptajn II ved en dansk bataljon. M. havde et skarpt udpræget soldaterydre, meget høj, kraftig, muskel- og senestærk, hærdet ved lange fodvandringer, legems- og navnlig våbenøvelser. Som landkadet havde han ikke været lærenem, men flittig, godmodig og yderst sanddru. En meget kendt generalstabsofficer og særlig skarp iagttager der i Rendsborg havde haft M. som premierløjtnant til militær mentor, skriver at M. allerede da var den udprægede soldaterskikkelse, med dansk sind, men en del tysk sving i sin fremtræden og tale, en type som ingen dansk garnison, allermindst Kbh., kunne have frembragt, og som vistnok kun kontakten med de daværende Kielstudenter kunne fremkalde. -Som kompagnichef deltog han i de fleste kampe i treårskrigen, blev 1848 kaptajn I, 1851 kar., 1853 virkelig major, n.å. kar., 1857 virkelig oberstløjtnant, 1863 kar. oberst. 1854-63 lå han atter i garnison i Rendsborg med en københavnerafdeling, 1. bataljon, der med den daværende værnepligt med stillingstilladelse var den vanskeligste afdeling i hæren; men M. havde de egenskaber der behøvedes her; han anordnede anstrengende øvelser, lange marcher, var altid til stede ved øvelserne ude og i garnisonen, forbandt faderlig velvilje med kraftige, indtrængende forestillinger og de nødvendige straffe og skaffede sig respekt, tillid og virkelig hengivenhed. Dec. 1863 fik han kommando over 7.brigade, 1. og 2. regiment, københavnere og jyder der deltog i kampen 3.2. Ved tilbagetoget fra Dannevirke søgte han ved Sankelmark at standse østrigerne ved et bajonetangreb hvorefter brigaden fulgte C. Hegermann-Lindencrones korps i Jylland og deltog i fægtningen ved Vejle. Hans resolutte føring ved Sankelmark havde med rette skabt ham stor popularitet, og da ministeriet anordnede opstilling af en særlig brigade til landgangsforetagender fik han kommandoen derover; men det blev ved forberedelser. I aug. beordredes han til Kbh. med denne brigade da regeringen ønskede pålidelige tropper her under M.s føring. Hans navn var også fremme under overvejelserne om skifte i overkommandoen. 1866 reserveredes der ham generalmajors anciennitet, og ved hærloven n.å. blev han general. Han var medlem af kommissionen for denne hærlov, men forhandlinger ved det grønne bord lå ikke for ham. 1879 afskedigedes han; efter længere tids svagelighed døde han pludselig. – I Tidsskrift for Krigsvæsen 1860 har han skrevet en afhandling om infanteritaktik og sst. 1865 om bajonettens anvendelse under fægtning.

Familie

Forældre: stabskaptajn, senere justitsråd Vilhelm Christian Carl M. (1770-1820) og Anna Henriette Magdalena Streckenberg (1786-1857). Gift 11.9.1852 med Emilie Frederikke Cathrine Thorsen, født 3.5.1828 i Flensborg, død 17.1.1907 på Frbg., d. af købmand Gottborg T. (ca. 1787-1830, gift 1. gang med Christine Marie Bune) og Maria Wraamann (ca. 1797-1871).

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1858. K.1 1864. S.K. 1875.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på mal. af slaget ved Sankelmark 6.2.1864 af N. Simonsen, 1864 (Glorup). Mal. af Julius Hahn, 1864. Buste af V. Bissen, 1865 (St.mus.). Litografi. Træsnit 1868, efter dette stengravering 1870 og træsnit, gruppebillede, af H. P. Hansen, 1889. Træsnit 1879 efter foto, efter samme tre træsnit 1884, det ene af H. P. Hansen. Afbildet på stengraveringen Fædrelandsstykke, 1886. Mal. af Otto Bache. Afbildet på tegn. og akvarel af samme samt på mal. af M. ved Sankelmark, ligeledes af Bache, 1887 (Fr.borg), gengivet i to træsnit af H. P. Hansen. Foto.

Bibliografi

Den dansk-tyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I, 1867-71 435; III, 1880-87 634f 977f o.fl.st. Vort forsvar VII, 1888 nr. 192A. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I–III, 1890-92. Vald. Stilling: Danske livregiment til fods. 1. bataillon 1763-1913, 1913. Daniel Bruun i Militært t. XLIII, 1914, tillægshft. III. C. E. Reich i Danske mag. 6.r.II, 1916 163f 176. A. F. Krieger: Dagbøger III, 1921 15 343f. H. B. Thorsen i Kastellet XV, 1925 nr. 9 2-4; nr. 10 2f. Jens Johansen: 4. division i Nørrejylland 1864, 1936 86-95 103f 115-28 136f o.fl.st. Samme: Hæren ved Danevirke 1864, 1938.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Max Müller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294618