Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

L.J. Binzer

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

L.J. Binzer, Johan Ludvig Jacob Binzer, 13.2.1746-11.11.1811, officer. Født i Langenselbold, Hessen-Nassau, død i Brunswik ved Kiel, begravet i Kiel. Efter gymnasieuddannelse studerede B. særlig matematik og bygningskunst og blev 1764 kadet i Hanau hvor general Wilhelm v. Huth var kommandant og fik interesse for ham. Da Huth på opfordring af Carl af Hessen 1766 trådte i dansk tjeneste fulgte B. med og ansattes i det nyoprettede ingeniør-geografkorps som overkonduktør. Da korpset ophævedes blev B. forsat til artillerikorpset som premierløjtnant à la suite med garnison i Rendsborg, men rejste kort efter med kgl. tilladelse tilbage til Hanau. Efter Saint-Germains endelige afgang 1769 kom B. atter til Danmark og forflyttedes 1771 til Kbh., men beordredes n.å. som generalkvartermester-løjtnant hos prins Carl ved dennes rejse til Norge hvor han bl.a. rekognoscerede og kortlagde den norsk-svenske grænse om Fredrikshald, ligesom han arbejdede ved Norges detailopmåling indtil han 1774 sendtes til Slesvig for at deltage i forundersøgelserne til Ejderkanal-projektet. 1776 blev han kompagnichef ved artillerikorpset. Maj 1778 rejste han som adjudant hos prins Carl til den preussiske hær, gjorde et felttog med og foretog derefter en studierejse gennem Sachsen og Bohmen. Under disse rejser modtog han tilbud fra hertug Ferdinand af Braunschweig om at træde i preussisk tjeneste men foretrak at følge sin beundrede velgører, Huth. 1780 udnævntes han til generalkvartermester i den danske hær og gjorde tjeneste ved Ejderkanal-anlægget indtil han 1783 kaldtes til Kbh. for at assistere general Huth som lærer i krigskunst for prins Wilhelm af Württemberg. 1785 oprettedes på grundlag af forslag udarbejdede af B., et elitekorps af lette tropper, Det holstenske jægerkorps der i sin oprindelige bestemmelse og særegne indretning blev spiren til det senere feltjægerkorps, Guidekorpset. I sit forslag fremhævede B. særlig uddannelse i topografi og terrænrekognoscering for korpsets befalingsmænd og menige. Som korpset chef blev B. major 1786, oberstløjtnant 1788 i hvilket år korpset beordredes til Norge for sammen med udvalgte skarpskytter af norske regimenter at danne det norske jægerkorps der under B. formeredes i Tønsberg sept. 1788 og deltog i det kortvarige felttog mod Sverige. B. der aldrig skånede sig selv fik ved en grænserekognoscering et knæk han aldrig forvandt. Maj 1789 hjemkaldtes han, og til hans tjeneste som generalkvartermester kom nu stillingen som chef for et nyt korps, Feltjægerkorpset der oprettedes fra dec. 1789, og hvis bestemmelse var at hjælpe til ved generalkvartermesterforretningerne. Til korpset var også forstlærer-instituttet i Kiel knyttet, og B. indlagde sig stor fortjeneste af forstur dervisningen. Instrukser og bestemmelser var kun mangelfuldt til stede, men B. tog med vanlig energi fat på organisering og etablering af korpset. Samtidig fik han det hverv at lede en generalstabsskole hvor yngre officerer kunne få undervisning i generalstabslære og opøves i generalkvartermesterens, generaladjudantens og deres medhjælperes pligter og forretninger i fredstid og i felten – altså faktisk grundlaget for den 1808 oprettede generalstab. Det var navnlig i denne betydningsfulde virksomhed at B. skabte sig et navn i den danske hærs historie. – 1795 blev B. oberst, 1802 generalmajor, 1805 indtrådte han i en kommission til regulering af den militære undervisning, og 1806 organiserede han fra hovedkvarteret i Kiel troppesamlingen ved Bramstedt (den preussisk-franske krig). 1808 blev han chef for generalkvartermesterstaben, men allerede s.å. tvang hans helbred ham til at søge sin afsked. Sine sidste år levede han på sit landsted i Brunswik ved Kiel, den by for hvis fattigvæsen han havde udfoldet en stor og uegennyttig virksomhed.

Familie

Forældre: advokat Christoph Daniel B. (1707-tidligst 1750) og Elisabeth Sophie Henriette v. Curti (1706-tidligst 1770, gift 1. gang med Pfreundt). Gift 12.5.1780 i Slesvig med Margrethe Elise Louise Ericius, født 7.2.1760 i Slesvig, død 21.9.1839 i Kiel, d. af konferensråd, overretsråd Moritz Christian E. til Dyttebøl (død 1785) og Marie Dorothea Augusta Ahlmann (død 1769).

Udnævnelser

Hv. R.

Annonce

Ikonografi

Tegn. (generalstaben). Mal. af Groger ca. 1805 (Rosenkrantz, Sydslesvig).

Bibliografi

Dansk litteraturtid., 1812 229–40. J. D. T. Manthey: Biogr. efterretn. om riddere [1818], ikke udg. Mag. for mil. videnskabelighed IV, 1821 172–91. Norsk mil. t., 1882 433–38. Pers. hist. t. IV, 1883 140. Louis Bobé sst. 8.r. I, 1922 106. C. J. Anker: Norske generalspersoner, 1885. Efterladte papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. Louis Bobé, VIII, 1907 tillæg 48. Geneal. t. maj 1913. – Breve fra kronprins Frederik i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: L.J. Binzer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287020