Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kaj Birksted

Oprindelige forfattere MeHa og ESei

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Kaj Birksted, 2.3.1915-21.1.1996, officer. Kaj Birksted voksede op i USA hvor hans far drev forretning indtil sygdom førte ham tilbage til Danmark hvor den dengang 12-årige Kaj Birksted, der kun talte engelsk, havde en omskiftende skolegang, afsluttet med mellemskoleeksamen fra Birkerød statsskole. Han gennemgik derefter en fireårig uddannelse i bedstefaderens handelsfirma i Næstved.

Men Kaj Birksted der som lille dreng havde været til stede da Charles Lindbergh 1927 startede på sin historiske flyvning over Atlanten havde altid villet være flyver, og 1936 søgte han ind på marinens flyveskole hvorfra han to år senere blev flyverløjtnant for derefter at gøre tjeneste på luftmarinestationen i København.

Kaj Birksted var vagthavende på luftmarinestationen natten til den 9. april 1940 og beskæmmedes af ordren "ingen modstand" mod den tyske besættelse. Få dage efter lykkedes det ham at komme til Sverige i den hensigt at slutte sig til det norske forsvar. Han nåede, delvis til fods, i slutningen af april frem til krigsskuepladsen ved Namsos nord for Trondheim og blev antaget som frivillig i de norske styrker. Ved kampenes ophør samme sommer og tilbagetrækningen af det allierede ekspeditionskorps tog Kaj Birksted job som "smører" på et af de engelske rømningsskibe M/S Tasmania.

Annonce

I England meldte han sig i oktober til den norske regerings her stationerede luftstyrker inden for hvilke han gjorde tjeneste indtil krigsafslutningen maj 1945. De norske luftstyrker fungerede under Royal Air Force, og skønt formelt norsk officer kom Kaj Birksted i praksis til at virke i det engelske forsvar. Hans militære løbebane under krigen blev bemærkelsesværdig. Han optrænede piloter i "Little Norway" i Canada i slutningen af 1940, i 1941 i England og Skotland og forfremmedes med få måneders mellemrum til kaptajn, major og oberstløjtnant og havde fra sommeren 1943 og til krigens afslutning rang af Wing Commander, samtidig tilsluttet det britiske forsvars planlægningsgruppe, bl.a. til forberedelsen af invasionen i Normandiet. Endnu ikke 30 år gammel gjorde han som første udlænding tjeneste i den britiske generalstab. Kaj Birksteds indsats under den anden verdenskrig var således ligeligt fordelt mellem aktiv kamp i luftkrigen og planlægning af den operative taktik. Som leder af sine Spitfire-afdelinger foretog han henimod 400 togter over tysk og tyskbesat område med både rekord i nedskydning af fjendtlige fly og et minimum af tab der efterhånden gjorde ham til en legende blandt flyverne. Hans deltagelse i planlægning, eskortering og instrukser til luftoperationerne omfattede i krigens sidste to år alle de større aktioner, herunder de intensive flydækningsoperationer til støtte for invasionen i Frankrig, slaget om Arnhem og den løbende dækning af Royal Air Force's bombeangreb mod mål i Tyskland. I indstillingerne til de mange overordentlige udmærkelser han modtog fremhæves Kaj Birksteds usædvanlige kombination af praktisk kendskab til luftkamp og taktik med hurtigt omdømme og frygtløshed.

Da Kaj Birksted efter krigsafslutningen i 1945 vendte tilbage til Danmark var han i det hjemlige militære hierarki trods sin høje allierede rang kun løjtnant i reserven hvad han forblev i endnu fem år. Skønt krigen havde medført noget andet var han i grunden et civilt temperament og havde ringe ønske om en fortsat militær karriere i et dansk forsvar der iøvrigt endnu ikke eksisterede. Men under genopbygningen af et dansk forsvar der nu forestod tog han imod en opfordring fra befrielsesregeringens forsvarsminister Ole Bjørn Kraft om at blive luftmilitær rådgiver i krigs- og marineministerierne, en opgave han fortsatte under de følgende regeringer. Han øvede her betydelig indflydelse på politiske ledere, ikke mindst under overvejelserne om valget mellem nordisk forsvarsforbund og tilslutning til Atlantpagten hvor Kaj Birksted med en argumentation der utvivlsomt bidrog til det endelige resultat gjorde gældende at et nordisk forsvarsforbund ikke ville kunne yde Danmarks sikkerhed en garanti der kunne jævnføres med den atlantiske alliance.

For den danske offentlighed var Kaj Birksted imidlertid i disse efterkrigsår trods det ry han nød i Norge og i militære kredse i England et næsten ukendt navn. Dog måtte det vække opmærksomhed da kong Haakon af Norge i sommeren 1945 ringede på dørklokken til Kaj Birksteds lejlighed i København for at overrække ham en orden, og tre år senere ved sit statsbesøg i Danmark i sin tale ved taflet på Amalienborg imod al sædvane nævnte Kaj Birksted ved navn som "denne mand hvis navn altid har gjort de norske kampflyvere varme om hjertet".

Ved forsvarsloven af 1950 var luftvåbnet blevet oprettet som særlig forsvarsgren ved siden af hær og flåde, og samme år blev Kaj Birksted nu også dansk oberstløjtnant og chef for flyvevåbnets stab, kort efter oberst og 1953 chef for vestre flyvebasis-kommando. Hans karriere som officer i det hjemlige forsvar blev dog kort. Allerede i Kaj Birksteds tid som luftmilitær rådgiver og under forberedelsen af den nye forsvarslov var der mellem ham og en del af militærledelsen store modsætninger der i begyndelsen nok nærmest var udslag af den klassiske rivaliseren om førstefødselsretten mellem hær, flåde og luftvåben. Men der var også en afstand mellem den unge "krigshelt" med de store erfaringer og beføjelser under krigstidens hurtige beslutningsprocesser i et stort land og på den anden side fredstidens danske officerer og forsvarsorganisatorer, oftest bundne af de administrative og politiske vilkår. Uenighed om både styrke og opgaver, mål, taktik og organisation blev til uholdbare personlige modsætningsforhold, især til flyvevåbnets chef, generalløjtnant C. Førslev.

Året efter at have overtaget ledelsen af vestre flyvebasis-kommando sagde Kaj Birksted farvel til denne post, umiddelbart motiveret af sin harme over ikke at kunne få gennemført de sikkerhedsforanstaltninger der efter hans mening kunne forebygge de mange jetfly-styrt der ramte luftvåbnet i begyndelsen af 50erne. I de følgende seks år var Kaj Birksted udstationeret som dansk officer ved NATOs hovedkvarter SHAPE i Paris indtil han 1960 tog sin afsked for at indtræde i NATOs internationale stab, fra 1968 i Bruxelles. Her blev det hans hovedopgave at koordinere den civile og militære flyvning over Europa, et problem der var blevet sikkerhedsmæssigt betydningsfuldt efter jetpassager-flyenes optræden i de store højder der tidligere havde været forbeholdt militære øvelser. Kaj Birksted var tilknyttet NATO indtil 1980.

Både som aktiv flyver, organisator og nytænker inden for den problematik den revolutionerende udvikling af de moderne våben har skabt var Kaj Birksted, sit civile sindelag til trods, en militær begavelse der er sjælden i Danmark selvom den ikke fik anledning til at øve så megen indflydelse på det danske forsvars lokale udvikling som – i krig og fred – på det internationale forsvarssystem af hvilket Danmark er en del. I tidsskriftet Fremtiden (nr. 8, 1946) skrev han en artikel om Vort forsvars fremtid.

Familie

Født i København, død i London, begravet på Skåtøy kirkegård, Kragerø, Telemarken, Norge.

F: købmand Victor Emanuel Brockmeyer B. (1885–1939) og Ane Marie Kathrine Larsen (1888–1976). Gift 9.6.1945 i London (b.v.) med Sonia Elisabeth Irgens, født 29.6.1922, d. af direktør Erik Frederik I. (1893–1946) og Janicke Elisabeth Knudtzon (født 1894).

Udnævnelser

R. 1949. DM. 1951.

Ikonografi

Portr. af Eric Kennington (British War Museum, London). Tegn. af Otto Christensen. Foto.

Bibliografi

Peder Hove: Kaj Birksted : dansk jagerpilot i allieret tjeneste : et mindeskrift, 2010. Flyv, årg. 18, 1945 89. s. i Inf. 19.2.1948. Berl. aften 1.6.1960. Berl. tid. 2.3.1965. F. Meyer: Hærens og marinens flyvaben 1912–45, Oslo 1973.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Erik Seidenfaden: Kaj Birksted i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287056