K.C. Rockstroh

K.C. Rockstroh, Knud Christian Rockstroh, 2.12.1860-1.10.1942, officer, militærhistoriker. Født i Nykøbing M, død i Kbh., urne sst. (Vestre). R. kom i boghandlerlære, blev 1880 rekrut i Viborg, udtoges til officerselev og blev 1882 sekondløjtnant i fodfolket hvorefter han fortsatte ad den militære vej. 1887 blev han premierløjtnant, gennemgik officersskolens stabsafdeling 1894–96, blev 1902 kaptajn, faldt for aldersgrænsen 1912 og var derefter kaptajn af reserven til 1920. Han kom allerede som premierløjtnant ind på militærhistoriske studier og udfoldede fra 1895 et omfattende forfatterskab i afhandlinger og selvstændige skrifter med emner fra 16–1900-årene. Der blev derfor også lagt beslag på hans efterhånden voksende videnskabelige indsigt til praktiske formål; 1911–28 var han medlem af den historiske våbenkommission og 1913–17 afkommissionen til ændring af de militære biblioteker og konsulent i militære bibliotekssager. 1901–29 var han lærer i tysk ved officersskolen. I R.s videnskabelige produktion er hovedværket Udviklingen af den nationale Hær i Danmark i det 17. og 18. Aarhundrede der i tre bind 1909–26 behandler tiden 1614–1808. Et uhyre, stærkt spredt stof er her første gang samlet og gjort til genstand for kritisk behandling; med stor selvstændighed belyser R. ikke alene meget væsentlige sider af dansk krigshistorie, men giver derunder også betydningsfulde bidrag til samfundsudviklingens, specielt bondestandens historie. Værket indtager en fremskudt plads i vor militærhistoriske litteratur. R.s andre selvstændige arbejder er Et dansk Korps' Historie 1701–1709, 1895, Fortællinger af 2. Bataillons Historie 1657–1907, 1907, Kongens Livjægerkorps 1807, s.å., General de Mezas Krigs-Dagbøger fra Aarene 1849–51 med en god biografi af de Meza, 1928, General de Meza og Dannevirkes Rømning, 1930 og 9. og 10. bind af Bidrag til den store nordiske Krigs Historie, 1932–34. Hans talrige afhandlinger findes bl.a. i Historisk Tidsskrift (Bemærkninger vedrørende enkelte Afsnit af Krigen i Jylland 1657, 7. r. III, 1900–02; Indledningen til Krigen 1657. 7. r. VI, 1905–06; Knud Ulfeldt, 8. r. I, 1907–08; Christian IV.s hvervede Hær, 8. r. II, 1909–10; Vendepunktet i den Skaanske Krig 1676, 8. r. IV, 1912–13; Frederik IV.s Godspolitik, 9. r. III, 1923–25; Den store Landbokommission, 9. r. VI, 1928–29), Personalhistorisk Tidsskrift, Militært Tidsskrift, Vort Forsvar, Jyske Samlinger, Danske Magazin (Otte Krags Dagbog, 5. r. VI, 1909) årbøger for Fr.borg, Svendborg og Århus amter, tidsskriftet Militærlægen, og han har i 1918–19 i to bind oversat Stegemanns Geschichte des Krieges.

Som menneske og skribent en djærv og munter soldatertype tegnede R. tydeligt sin personlighed i sine værker. Med sej flid forenede han oprigtig sandhedsvilje, og dannede sig sine meninger ganske uafhængigt af andres. 1913 blev R. ansat i krigsministeriets arkiv og blev dettes chef 1915. Dette arkiv havde indtil da ikke markeret sig særligt udadtil, og R. fandt her en udfordring der på én gang tilfredsstillede hans historiske interesse og administrative virkelyst. R. satte således system i den udvikling der efterhånden havde gjort krigsministeriets arkiv til de militære afdelingers og institutioners arkiv i højere grad end krigsministeriets idet ministeriets egentlige sager afleveredes til Rigsarkivet. En følge heraf var det at arkivet fra 1921 kom til at hedde Hærens arkiv med en hærarkivar som chef. 1919 lod R. for første gang udsende en oversigt over hvad arkivet indeholdt af hovedgrupper (trykt i Fortid og Nutid). På hans forslag udarbejdedes ved arkivet i det væsentlige af R. selv en række grundlæggende oversigter vedrørende hærens organisation gennem tiderne, garnisonering og lignende, og som successivt optoges i Haandbog for Hæren 1920–29. I denne periode udførte R. tillige et omfattende pionerarbejde gennem sit medarbejderskab ved 2. udgave af Dansk biografisk Leksikon og Dansk biografisk Haandleksikon. R. afgik som hærarkivar 1930.

R. kunne være paradoksalt ensidig i sine domme som fx over Tordenskjold i bind IX-X af værket Bidrag til den store nordiske Krigs Historie som han kom til at fuldende efter general A. P. Tuxens død. Den polemik med den norske marinehistoriker O. Bergersen som 1932 fulgte efter udgivelsen af disse bøger var lidet flatterende for R. Hans dagligliv mellem arkiver kunne gøre at han overså tidligere litterære behandlinger, men hans samlede produktion betegner en så energisk, lødig og resultatrig indsats i dansk militærhistorie at den vil blive stående.