Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Josias Rantzau

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Josias Rantzau, 18.10.1609-4.9.1650, officer. Født på Bothkamp, død i Paris, begravet sst. (kirken des Minimes, Chaillot). Efter en omhyggelig opdragelse og uddannelse i hjemmet blev R. 1627 immatrikuleret i Leiden og skal som ung have været til tjeneste som frivillig infanterist under prinsen af Oranien-Nassau og skal også have været til tjeneste i Christian IVs hær i Tyskland under trediveårskrigen. Senere var han to overgange i svensk tjeneste og siges at være blevet generalmajor, hvad der næppe er rigtigt. Derefter tjente han i den kejserlige hær i Norditalien og var et par år guvernør i Strasbourg, men oplysningerne om hans færden i disse år er meget usikre. Fra 1635 til sin død var han i fransk tjeneste, først som oberst for et tysk regiment ved hvilket den senere feltherre Hans Schack havde livkompagniet, blev n.å. maréchal de camp, ca. 1642 generalløjtnant, 1645 marskal af Frankrig og var derefter til 1649 guvernør i Dunkerque. Han deltog i en række slag og belejringer, udmærkede sig overalt ved personlig glimrende tapperhed og dristig føring, mistede en arm, et ben, et øje og blev gentagne gange fanget. Under frondens uroligheder blev han af Mazarin, der var hans uven og nærede mistillid til ham, 1649 kaldt til Paris hvor han holdtes i fangenskab omtrent et år, men blev frikendt. – I trediveårskrigens tid, da den vildeste tøjlesløshed, umådelighed i nydelser og ødselhed var hyppig blandt militære, overgik R. heri de fleste af sine standsfæller og satte sit fædrenegods og øvrige midler over styr. Han var en ægte søn af sin tid, hans karakter en blanding af stærkt fremtrædende gode og slette egenskaber. Om han var en fører af stort format er vanskeligt at afgøre da han ikke synes at have haft lejlighed til selvstændig ledelse af større styrker. Både han og hans hustru gik over til katolicismen, og som enke stiftede hun i Paris en aflægger af Mariæ bebudelsesorden, senere, i Hildesheim, et tilsvarende kloster hvor hun levede som abbedisse til sin død.

Familie

Forældre: Breide R. til Bothkamp (1563-1639) og Øllegaard (Oelgard) v. Qualen (død 1631). Gift Hedevig Margrethe Elisabeth Rantzau, født ca. 1627, død 1706 i Hildesheim, d. af statholder Gert R. (1558-1627) og Dorothea Brockdorff (død 1629).

Ikonografi

Mal. 1635 (Fr.borg). Mal. (Versailles). Flere franske stik, bl.a. af G. Rousselet 1650, efter dette et stik 1650, af J. Folkema 1746, litografi 1850 og 1866 samt træsnit 1857. Stik af R. til hest. Min. (Fr.borg). Ryttermal. af J. Alaux, 1834 (Versailles), kopi af P. S. Krøyer, og gengivet i stik, i litografi af C. Buchner og i litografi efter tegn. af A. J. A. v. Rijckevorsel, i træsnit af A. Pontenier 1889 og af H. P. Hansen 1892.

Annonce

Bibliografi

Nord. Ugeskr., udg. af Selsk. til en forbedret retskrivn.s udbredelse I, 1837 174-76. Just Jean Etienne Roy: Le maréchal de R., Lille-Paris 1866 (3. udg. 1889). F. L. Rantzow i Vort forsvar 27.3.1892. Af Ditlev Ahlefeldts memoirer, ved L. Bobé, 1895. L. Lemaire i Annuaire-bulletin de la société de l'histoire de France, Paris 1926 274-98. Danske mag. 6.r.V, 1930 277. Wolfg. Prange: Christoph Rantzau auf Schmoel und die Schmoeler Leibeigenschaftsprozesse, Neumünster 1965 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holsteins XLIX 27f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Josias Rantzau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296104