Johan Daniel Stemann, 30.4.1887-28.6.1982, officer, direktør i krigsministeriet. Født i Randers, død i Risskov, begravet sst. S. blev student fra Ribe katedralskole 1904, premierløjtnant i fodfolket 1907, kaptajn 1918, oberstløjtnant 1930, oberst 1934 og generalmajor 1937. Han gjorde tjeneste som adjudant ved generalstaben 1913–18, medvirkede som repræsentant for Røde kors ved hjemsendelse af krigsfanger fra Stettin nov. 1918-marts 1919, var kompagnichef 1918–20 og sad i bestyrelsen for det krigsvidenskabelige selskab 1916–22. Derefter faldt hans arbejde i krigsministeriet som kontorchef 1922, afdelingschef 1927 og direktør 1932–45. Han var tilforordnet den danske delegation ved nedrustningskonferencen i Geneve 1932 og medlem af den 1932 nedsatte kommission om ændringer ved hærens og flådens fabriksvirksomheder. 1936 ledsagede han statsminister Th. Stauning og forsvarsminister Alsing Andersen til Reykjavik til forhandlinger med Islands regering om landets kortlægning. 1937 stod han sammen med marineministeriets direktør H. Rechnitzer i spidsen for udarbejdelsen af forsvarsordningen af 1937 inden for de økonomiske rammer som regeringen havde fastsat. Da regeringen 28.8.1943 havde afvist den tyske besættelsesmagts ultimative krav om indførelse af militær undtagelsestilstand m.m. stod det klart at den resterende danske hærstyrke ikke kunne opretholdes. Sent om aftenen aftalte S. da med værnscheferne at man 29.8. skulle søge en forhandling med general Hermann v. Hanneken om afvæbning af hæren og overgivelse af militære anlæg for at opnå en fredelig afvikling, v. Hanneken havde imidlertid planlagt en straffe- og skræmmeaktion og uden varsel eller forudgående forhandling gik tyske tropper kl. 4 om morgenen 29.8. i aktion mod danske kaserner og militærforlægninger. De danske styrker interneredes. S. blev interneret på Hotel d'Angleterre og kunne således ikke deltage i det møde departementscheferne holdt tidligt på eftermiddagen da regeringen havde indgivet sin afskedsbegæring til kongen. S. deltog først i departementschefernes møde 3.9. da han fik tilstået frit lejde i kontortiden. Som leder af krigsministeriet efter regeringens demission deltog han de følgende måneder i departementschefstyret, men med hærens opløsning var hans ressort selvsagt stærkt indskrænket. Da befrielsesregeringen var udnævnt 5.5.1945 meddelte den nye forsvarsminister Ole Bjørn Kraft straks efter sin tiltræden at general E. Gørtz som chef for hær og modstandsbevægelse efter aftale med de allieredes chef general D. Eisenhower også skulle overtage direktørstillingen i krigsministeriet hvorfor S. måtte gå af. Han afgav i den følgende tid en række forklaringer for den parlamentariske kommission om beslutninger truffet i ministeriet før og under besættelsen indtil regeringen ophørte at fungere. 1947 udnævntes han til direktør for hærens krudtværk og fratrådte ved pensionsalderens indtræden 1957. – Kammerjunker 1913.

Familie

Forældre: borgmester, senere stiftamtmand, kammerherre Gustav S. (1845–1929) og Helga Meldahl (1861–1952). Gift 3.3.1911 i Århus med Ellen Margrethe Hammerich, født 3.3.1890 i Århus, død 15.12.1980 sst. (Ellevang sg.), d. af grosserer Louis H. (1859–1931) og Eleonora (Ellen) Liisberg (1866–1956). – Bror til Ingeborg S. og P. Chr. v. S.

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1928. K.2 1932. K.1 1938.

Ikonografi

Mal. af Knud Larsen, 1908. Foto.

Bibliografi

Beretn. til Folketinget afgivet af de nedsatte kommissioner i henhold til grundlovens § 45 [den parlamentariske kommission] I-XIV, 1945–58. – Danm.s adels årbog XLVI, 1929 I 376. Jørgen Hæstrup: ... til landets bedste I–II, 1966–71. Ole Bjørn Kraft: Frem mod nye tider, 1974. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig