Jochim Körber, d. 10.3.1670, officer. Mulig født i den kongelige del af Holsten. Død i Tønsberg. K. tjente 1625 i Christian IV's hær i Tyskland, hvorefter han gik i kejserlig, spansk og kurkölnsk tjeneste; men omkring 1640 tjente han i det kongelige rytteri i Holsten som ritmester, var 1645 kaptajnløjtnant under ærkebiskop Frederik (III) i Bremen, derefter atter i udenlandsk tjeneste. Som oberstløjtnant i Hans Rantzaus regiment faldt han 23.7.1657 i rytterkampen ved Fuhlsbüttel i fangenskab, men blev hurtigt udvekslet, fik kommandoen på Samsø og udnævntes n.å. til oberst over resterne af F. v. Buchwalds jyske sognerytterregiment i Holsten. Efter Roskildefreden blev dette regiment opløst, og i juni blev K. kommandant i Nakskov på hvis fæstningsværker han straks lod arbejde med kraft samtidig med at han støttede lensmændene og befolkningen på øerne i den virksomme modstand mod de svenske udskrivninger. På efterretning om angrebet på Kbh. i aug. overrumplede han de spredte svenske besætninger på øerne, bemægtigede sig fjendens beholdninger, trak ind i fæstningen hvad der fandtes af dansk militær og af tjenlige rekrutter og kunne, støttet på den gode befæstning, rigelig proviant og ammunition, borgerskabets troskab og krigeriske stemning, love kongen at Nakskov skulle blive forsvaret til det yderste. Han udrustede kapere, skaffede ammunition fra Lübeck og støttede hovedstaden med tropper, skibsladninger af proviant og ammunition. Efterhånden tog han overbefalingen over Møn, Falster, Lolland, Langeland og Ærø, ledede forsvaret under stadige fjendtlige angreb og var personlig til stede på de afgørende punkter. I nov. beordredes han fra Kbh. til at deltage i et planlagt landgangsforsøg ved Vordingborg som dog ikke kom til udførelse.

For Karl Gustav havde det overordentlig betydning at generobre disse landsdele; stedse større landgangsekspeditioner udsendtes mod dem, og da den danske flåde ingen hjælp ydede erobredes først Langeland, dernæst Møn, Falster og Lolland trods kraftig modstand. Ved angrebet på Lolland i begyndelsen af maj 1659 anførte K. selv sine ryttere, men blev såret og måtte gå tilbage til Nakskov der nu indesluttedes og blev angrebet af et stærkt korps under den svenske felttøjmester, feltmarskal G. O. Stenbock. Under udfoldelse af alle tidens kampmidler fra angrebets som fra forsvarets side omtrent to måneder igennem viste K. sig som en fremragende kriger og ingeniør; med sejhed forsvarede han fæstningens forterræn, førte seks kraftige udfald, udbedrede dag og nat volde og grave og rejste nye indre forskansninger når de ydre måtte opgives. På grund af bl.a. mangel på krudt måtte han 13.7. kapitulere, men fik hæderlige vilkår: ingen brandskatning af borgerne, fri afmarch for garnisonen med fuld honnør. Den 15. overgaves fæstningen, og på ti skuder førte K. sine tropper med talrige koner og børn til Kiel hvor samlingen af et korps til Fyns befrielse var under forberedelse. Jan. n.å. deltog han i et udfald fra Kbh. og begyndte derefter i Holsten på opstilling af et rytterregiment. Efter fredsslutningen fik han for sine meget betydelige udlæg noget jordegods i Slesvig hvortil han ved køb føjede en større gård som dog næsten intet indbragte. 1665 opnåede han kgl. ordre om 1000 rdl. årligt afdrag på tilgodehavende; n.å. kom han på halv gage, og 1667 fik han et rytterregiment i Norge.

Familie

gift Catharina der overlevede ham.

Bibliografi

K. C. Rockstroh i Vort forsvar 17.3. og 31.3.1901, 14.4. s.å., 22.3., 5.4. og 19.4.1908. Samme: Udvikl. af den nationale hær I, 1909. C. C. Haugner: Nakskov købstads hist. I-II, 1934–35 (2. udg. 1944–45). J. Nordentoft i Militært t., 1937 133f 205–21 293–311 423–28. Aage Fasmer Blomberg: Fyns vilkår under svenskekrigene, 1973.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig