Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joachim Rüdiger v. der Goltz

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Joachim Rüdiger v. der Goltz, ca. 1620-26.6.1688, friherre, officer. Født på Clausdorf i Vestpreussen, død i Dresden, begravet i Treblin. G. tjente under trediveårskrigen med udmærkelse i kejserlige, franske og preussiske hære og senere under den store kurfyrste mod svenskerne i Jylland 1658-59 samt ved Fehrbellin 1675. 1656 blev han generalmajor, 1660 guvernør i Berlin og var 1677 general af infanteriet. Da Johan Adolf (1634-1704) af Plon havde forladt den danske hær, og de to følgende overgeneraler, Carl v. Arenstorff og Adam v. Weyher var døde, trådte G. på opfordring i dansk tjeneste som feltmarskalløjtnant, men forblev i nummer i den preussiske hær, og 19.5.1677 indtraf han i Kbh. Han foreslog straks kongen en ny slagorden men inden han havde nået at sætte sig ind i forholdene blev hæren slået ved Ronneberga 27.5. I juni foretoges stormen på Malmø der afsloges med store tab, og knap tre uger efter blev hæren slået ved Landskrona under G.s ledelse, uden at det dog med rette kan siges at det skyldtes hans dispositioner. – De gentagne ulykker fremkaldte en højst irriteret stemning blandt generalerne, navnlig mellem G., G. A. v. Baudissin og Henrik Rüsensteen, der alle var dygtige krigsmænd, men også hårde halse. Efter skarpe sammenstød, gensidige beskyldninger og udsigten til dueller mellem dem måtte kongen fjerne de to sidste fra krigsskuepladsen. Men også med krigssekretær Herman Meier, kongens højre hånd, kom G. i strid. G. tilrådede at man med den stærkt svækkede hær foreløbig skulle "temporisere" i Skåne, erstatte de lidte tab og sammen med de allierede rette et angreb mod Rügen. v.d.G. ledede dette foretagende og skulle være generalguvernør dér, men da kongen udlod sig med at den kejserlige feltmarskal Leslie skulle have kommandoen over militæret på øen indgav v.d.G. ansøgning om afgang der bevilgedes i slutningen af sept. s.å., uden at nogen efterfølger for han udnævntes straks. – Nogle år efter trådte han i kursachsisk tjeneste som feltmarskal og kommanderede under kurfyrst Johan Georg de sachsiske tropper ved Wiens undsætning 1683 hvorefter han opgav krigerhåndværket.

Familie

Forældre: polsk ritmester, siden landsdommer Georg v. d. G. (1591-1670, gift 2. gang 1642 med Margaretha v. Wedel, død senest 1652) og Elsa Louise v. Flemming (død senest 1642). Gift 1. gang ca. 1654 med Margrethe Katharina v. Burgsdorff, død 1691 (gift 1. gang med kurbrandenburgsk kammerherre Ludvig v. Kanitz, gift 2. gang med Peter Brunboe de Larrey). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang med Eva Elisabeth v. Massow, død tidligst 1701, d. af Joachim Ernst v. M. og 2. hustru Dorothea v. Natzmer.

Ikonografi

Stik af Merian.

Annonce

Bibliografi

Fr. Goltz: Nachrichten über die Familie der Grafen und Freiherren v. d. G., Strasbourg 1885 214-20. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Joachim Rüdiger v. der Goltz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288811