Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joachim Castenschiold

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Joachim Castenschiold, Joachim Melchior Holten Castenschiold, 29.11.1743-6.4.1817, officer. Født i Kbh. (Ty. ref.), død på Borreby, begravet i Magleby. C. blev kornet 1760 ved et i Slesvig kantonnerende kyradsérregiment. N.å. købte han kompagni og ritmesters bestalling, men da det regiment hvorved han stod omdannedes ved Saint-Germains hærordning 1763 måtte han afgive sit kompagni. Ved Saint-Germains første tilbagetræden 1766 forfremmedes C. til major ved regimentet der nu var formeret som Sjællandske dragonregiment under generalmajor H. H.v. Eickstedt. I Struensee-perioden var han med et detachement af regimentet kommanderet til Kbh. for at gøre tjeneste der i stedet for den af Struensee ophævede garde til hest. 1772 blev han oberstløjtnant og førte med sine dragoner dronning Caroline Mathilde som fange til Kronborg. Herefter ansattes han som major ved den genoprettede hestegarde, blev n.å. generaladjudant og 1774 oberst. I årene mellem 1774 og 1778 overværede han gentagne gange de svenske "lystkampagnementer" j Skåne; sidstnævnte år gjorde han tjeneste som generaladjudant hos guvernøren i Kbh., prinsen af Bevern, ved de i Kbh.s omegn afholdte manøvrer. N.å fik han tilladelse til at følge den preussiske hær i Schlesien m.m. (den bayerske arvefølgekrig) og foretog derefter en rejse gennem Böhmen og Frankrig indtil sommeren 1781. Ved regeringsforandringen 1784 udnævntes han ved egenhændig skrivelse fra kongen til kommandør for Garden til hest, idet han tillige fik kommandoen over Sjællandske regiment ryttere. 1787 blev han generalmajor. 1790 indtrådte han i den kommission der med prins Carl af Hessen som formand skulle udarbejde nye kavaleriinstruktioner. 1798 afgav han kommandoen over garden, men beholdt det andet regiment. 1801 beordredes han til at detachere to af sine eskadroner for at observere den engelske flåde og med resten af regimentet at marchere til byen når flåden gik gennem Sundet. Under slaget på Kbh.s red 2.4. holdt C. sig i Kastrup batteri. 1802 udnævntes han til generalløjtnant. Ved det engelske overfald 1807 beordredes han til som højestbefalende officer på Sjælland uden for Kbh. at organisere det sjællandske landeværn således at hver våbenfør mand blev indkaldt. Med anerkendelsesværdig iver skred C. til værket, men opgaven var på forhånd håbløs. Det løst formerede, slet bevæbnede, uøvede og uvillige landeværnsmandskab var ganske ubrugeligt over for en regulær hær som englændernes. I "kampen" ved Køge 9.8. sprængtes lande-værnet, "træskohæren" fuldstændigt. Allerede ved meldingen om at fjenden rykkede frem "løb tre Batailloner fra Øerne tilbage uden at gøre et Skud", skrev C. til kronprinsen. Og senere gik det fem andre bataljoner på samme måde. "De fleste havde kastet Gevær og Mundering for i Bondetrøjen at undvige desto lettere. Ingen Flok kunde have vist sig mere ræd". Hvor deprimerende denne affære virkede på C. derom vidner de ord han skrev til kronprinsen 7.9. s.å.: "Ak min naadige Herre, intet uden Haabet at se Kongen og Fædrenelandet hævnet opholder mit Liv." Mest pintes han dog ved den skarpe og overilede dom han fra flere sider blev genstand for. Men kronprinsen bevarede sin tillid til den ulykkelige general. Ved den påtænkte overgang til Skåne i begyndelsen af 1809 skulle C. have haft kommandoen over en af de fire divisioner som var bestemt til at overføres. 5.11. s.å. fik han sin afsked med generals karakter. 1783 havde han købt Borreby der endnu er i slægtens eje. C. var en initiativrig og dygtig landmand, afholdt af sine undergivne til hvis fordel han iværksatte adskillige forbedringer ved godset. - (J. C.) Kammerherre 1774.- Sønnen Henrik Gisbert Castenschiold, 30.1.1783-1.7.1856, fik 1787 anciennitet som kornet, blev 1801 premierløjtnant, 1810 ritmester I og 1813 major. 1815 udtrådte han af tjenesten efter dom for efterladenhed i tjenesten. 1829 indtrådte han påny, som oberst, og blev 1842 generalløjtnant og chef for kavaleribrigaden i Nordjylland. Afsked 1849. C. overtog 1818 Borreby. Kammerherre 1826. R. 1835. DM. 1841. K. 1845.

Familie

Forældre: plantageejer, senere godsejer Johan Lorentz C. til Knabstrup (1705-17) og Jacoba Holten (1705-51). Gift 14.12.1781 i Kbh. (Ty. ref.) med Elisabeth Behagen, født 6.2.1758 i Kbh. (Ty. ref.), død 25.2.1828 på Borreby, d. af grosserer, senere etatsråd Gysbert B. (1725-83) og Elisabeth Gertrud Wasserfall (1731-97).

Udnævnelser

Hv.R. 1790

Annonce

Ikonografi

Mal. af E. Pauelsen, 1779 (forhen Borreby), kopi af Ane Marie Hansen ca. 1884 samt som min. Lille tegn. fra årene 1802-09 og min. (alle Erholm). Silhouet 1794(Fr.borg).

Bibliografi

Selvbiogr. i Pers. hist. t. 5.r. V, 1908 151-70. Medd. fra krigsarkiverne, III, 1888. - J. D. T. Manthey: Biogr. efterretn. om riddere [1818], ikke udg. 156-58. J. Ræder: Danm.s krigs og politiske hist. 1807-09, I, 1845. Gemt og glemt, I, 1: F. C. Agre, Reisen til Kiøge, udg. Louis Bobéog C. Dumreicher, 1915.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Joachim Castenschiold i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288181