Jens Johansen (militærhistoriker)

Jens Johansen, 21.3.1873-27.11.1950, officer, militærforfatter. Født i Odense, død på militærhospitalet i Kbh., urne på Solbjerg kgd. J. blev sekondløjtnant 1893, premierløjtnant s.å. i fodfolket, kaptajn 1909, oberstløjtnant 1919. Han gennemgik 1897–99 officersskolens stabsafdeling. 1914–19 var han skoleofficer og lærer ved Hærens officersskole, blev 1919 bataljonschef men fortsatte som lærer i krigskunst og krigshistorie frem til 1923 i hvilken forbindelse han udarbejdede flere meget benyttede lærebøger. 1923 blev han knyttet til den nyoprettede landstorm. Han kom her i modsætningsforhold til sine kolleger og søgte 1930 – et par år før tiden – sin afsked. 1931 efterfulgte han K. C. Rockstroh som hærarkivar og blev 1933 tillige leder af generalstabens historiske arbejder. Disse stillinger bestred J. frem til 1944. Fra 1937 var han tillige krigsministeriets konsulent i militære bibliotekssager. J. havde tidligere assisteret Rockstroh i dennes historiske studier og gik nu selv i gang med at udarbejde større militærhistoriske afhandlinger. Specielt arbejdede han med krigen 1864 og forsøgte her kritiske nyvurderinger. Hans force var ikke de større dybtgående og banebrydende værker, men han formåede til gengæld at skrive korte oversigtsværker der i en letlæst og komprimeret form gengav essensen af de store, svært tilgængelige og bindstærke generalstabsværker. Hans bøger fik gennemgående stor udbredelse. De er stadig gangbare selv om der nok vil kunne indvendes at konklusionerne og vurderingerne ikke altid er lige velfunderede. Efter sin afgang 1944 fortsatte J. sine studier og fra denne periode stammer artiklen De militære, strategiske Overvejelser angaaende Danmarks Forsvar i Tiden 1864–1922. (Det krigsvidenskabelige Selskab 1871–1946, 1946) der viser J.s overblik over nyere dansk militærhistorie og dens politiske forudsætninger. 1948 udsendte han Frederik VIs Hær 1784–1814 der er en velskreven og meget benyttet oversigt, men som samtidig røber svagheden ved J.s produktion. J. var 1930–45 redaktør af Militært Tidsskrift og efter den tyske besættelses ophør sad han som formand i en kommission der fik til opgave at igangsætte udarbejdelsen af militære afdelingshistorier som et samarbejde mellem militære og civile historikere. Dette arbejde gav imidlertid ikke de ønskede resultater.