Jacob Danefer, Jacob Nielsen Danefer, 1630-febr..1676, officer. Født på Møn, vistnok i landsbyen Damme nær Grønsund, død nær Wismar. D. menes at have haft ansættelse ved færgevæsenet mellem Møn og Falster. Han lod sig tidligt hverve som rytter, og hans soldaternavn har muligvis været Jacob Nielsen Damefehr (Dammefærge), senere forandret til Danefehr. D. var i slutningen af 1655 med i kampene i Polen som korporal og kvartermester i den polske konges livregiment. Da det trak op til krig mellem Danmark og Sverige vendte han i foråret 1657 hjem og lod sig hverve som enspænder (menig rytter) i Ditlev Ahlefeldts regiment under Josias Breide Rantzau. Han forfremmedes ved sin raskhed og pålidelighed til adjudant, men da hans afdeling opløstes indlemmedes han i det korps på 2000 ryttere som ved freden i Roskilde 1658 afstodes til den svenske konge. Få måneder efter blev han livknægt hos den svenske hærs næstkommanderende, rigsadmiral K. G. Wrangel. Da krigen igen brød ud ophørte i virkeligheden de 2000 rytteres pligtforhold til den svenske konge, men da denne følte sig som herre over landet gjorde han ingen forandring i forholdet. Efter Kronborgs erobring i sept. 1658 skulle en del danske krigsfanger føres til Pommern, og med det dertil udrustede skib sendte Wrangel samtidig en del gods og bytte til sin gemalinde og husstand. D., en svensk fourer og nogle soldater kommanderedes til at have tilsyn med de 120 fanger, godset og skibet St. Johannes som førte seksten små kanoner. Det skulle konvojeres gennem Sundet af en svensk orlogsgaliot. Under ventetiden på Helsingørs red inden vinden føjede sig aftalte D. med ti af de flinkeste fanger at gøre et forsøg på at tage skibet fra svenskerne, og under sejladsen gennem Sundet blev forehavendet 2.10.1658 sat i værk. Selv overmandede D. foureren og tvang skipperen og rorgængeren til at styre mod Kbh. mens hans fæller overfaldt den svenske besætning og tog den til fange. En tid blev Skt. Johannes forfulgt og beskudt af galioten, men denne opgav forfølgelsen da Kbh. var nær. Under de fortvivlede forhold i den belejrede hovedstad vakte D.s komme med skib, bytte og frigjorte fanger stor jubel, tilmed da han bragte meddelelse om den hollandske hjælpeflådes nærforestående ankomst. Kongen udnævnte ham straks til ritmester (i Ulrik Christian Gyldenløves regiment) og skænkede ham en del spredt bøndergods på Møn, således Nygård (hvoraf det senere Marienborg menes at have sin oprindelse). Det fortælles at kongen samtidig gav ham æresnavnet "Danefærd", men allerede i rytterstamrullen for Ahlefeldts regiment 1657 nævnes han som "Jacob Nielsen Danefehr". Efter Gyldenløves død fik D. rytterkompagni i Kongens, senere i Dronningens regiment og gjorde god fyldest både under Kbh.s belejring og under krigens videre forløb i åben mark; hans afdeling måtte en tid beordres ud på landet for at få folkene udhvilet og hestebestanden bragt på fode. D. var en lydig soldat, men han kom dog i strid med oberstløjtnant G. Rauch og dømtes for "insubordination" til at miste sit kompagni. Frederik III holdt dog hånden over ham og lod ham igen jan. 1661 antage som ritmester med 400 rdl. ventepenge. N.å. gav kongen ham embedet som tolder i Stege; 1671 afgav han med kgl. tilladelse dette embede til Lorentz Erichsen "Holtstein", sikkert en fjern slægtning af D.s hustru. Under Den skånske fejde søgte og fik han tjeneste på ny, og 1675 avancerede han til staldmester ved artilleriet og s.å. til generalvognmester (chef for trænet) ved hovedhæren der under kongens egen anførsel drog ind i Mecklenburg og Pommern. Han var med ved erobringen af Wismar og døde medens hæren lå i kantonnement i og omkring denne by. Stedet hvor han er begravet kendes ikke. Han efterlod enke og otte børn. Boet blev gjort op 1680 og viste ingen velstand. Ved Christian Vs velvilje blev en gård som var udlagt for en forfalden kaution tilbagegivet enken med en varm anerkendelse af D.s gode tjeneste.

Familie

Forældre: ukendte. Gift Mette Holstein (Holtstein) der levede endnu 1681.

Bibliografi

Danske mag. 3.r. VI, 1860 173-78. Årsberetn. fra geheimeark. VI, 1876 256f. - Slægten D. i I. Barfod: Den falsterske gejstligheds personalhist. I, 1851 X-XV. Minerva III, 1838 63-72. S. A. Sørensen i Hist. t. 6.r. III, 1892 474-76. F. Bojsen: Af Møns hist. VI, 1921 106-20.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig