J.H.F. Jahn

J.H.F. Jahn, Jens Harald Fibiger Jahn, 7.6.1818-6.4.1849, officer, militærhistoriker. Født i Kiel, død ved Ullerup, Sundeved, begravet i Sønderborg. J., der blev kadet 1831, forblev efter bestået officerseksamen 1835 som sekondløjtnant à la suite endnu et år ved akademiet som repetent og forrettede tillige pagetjeneste. Som geledofficer var han både tjenstivrig og ret dygtig, men på grund af svageligt helbred afskedigedes han 1842 efter ansøgning af linjen med vartpenge og udnævntes n.å. til premierløjtnant i krigsreserven og forstærkningen. I de følgende år bedredes hans helbred, og ved krigens udbrud 1848 indkaldtes han og forrettede det første krigsår tjeneste forskellige steder i 2. linje. Som premierløjtnant i 3. reservebataljon 1849 deltog han med dygtighed og tapperhed i den vanskelige kamp om Ullerup indtil han fik sit banesår. – Han havde arvet faderens historiske interesser, og allerede som ganske ung arbejdede han så flittigt i biblioteker og arkiver at han 1840–41 kunne udgive De danske Auxiliairtropper 1 og II (Corpset i engelsk Tjeneste 1689–97 og Tropperne i den spanske Successionskrig 1701–14) – gode, upartiske, men tørre arbejder hvor mangelen på ønskelige oplysninger om danske afdelinger og personer skyldes det forholdsvis ubetydelige danske kildemateriale J. indtil da havde forefundet. Senere var han flittig medarbejder ved – fra 1847 medudgiver af- Militairt Repertorium og kom ind på egentlig dansk krigshistorie, og særlig hans store biografi af general Henrik Rusensteen i årgang 1847 (udk. 1848) er vidnesbyrd om betydeligt studium af kilderne, selvstændig opfattelse og god fremstillingsevne. – Hans, og til dels også faderens, ekscerpter og optegnelser gik over til oberst Otto Vaupell og er benyttet i dennes Den dansk-norske Hærs Historie. Rester deraf er afleveret i Rigsarkivet.