Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.C. Cicignon

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J.C. Cicignon, Johan Caspar Cicignon, d. 12.12.1696, officer. Død på Trosvig ved Fredrikshald, begravet antagelig i Glemminge k. C. var af gammel lothringsk adel. 1677 erklærede han gentagne gange at han da havde tjent den danske konge i tyve år, og det tør antages at han er den Zitzenav (m. fl. lignende navne) der 1657-59 som kornet, løjtnant og kaptajn stod ved Gyldenløves dragoner, og hvis kompagni blev ruineret på Fyn i jan. 1658. Stormnatten 1659 havde han post i Vestre ravelin. Jan. 1662 blev han oberstløjtnant i Bergenhusiske regiment, marts 1667 oberst og chef for regimentet. 1664-71 var han, der var en habil ingeniør, med en kort afbrydelse kommandant på Bergenhus efter at Ulrik Frederik Gyldenløve m. fl. havde været der, "den Fortification (af Bergen) at dømme paa, som Oberstltn Casp. v. Cicignon har udi Sinde". C. deltog 1665 i kampen mod englænderne i Bergens havn og kom i høj gunst hos Gyldenløve der gav ham håb om kongens portræt "pour ma petite deligence, qui nat-esté que mon simple debuvier (devoir)". Han fik dog kun en fisketold. Herefter trådte han i handel med kommandanten i Nyborg, oberst Bendix v. Hatten, om at bytte plads hvad kongen tillod: i maj 1671 afventede han med længsel v. Hattens ankomst og fra okt. s.å. overtog han kommandoen i Nyborg og over Fynske regiment. Han var en dygtig og bjergsom forretningsmand og førte med sig fra Norge mindst fem galejer hvormed han besørgede en del af færgefarten mellem Nyborg og Korsør. Med borgerskabet og magistraten i Nyborg og guvernøren på Fyn generalmajor baron Eiler Holck på Holckenhavn havde han langvarige stridigheder og processer om økonomiske anliggender. 1672 lod han sit regiment eksercere "krigsmæssigt" for kongen til dennes store "fornøjelse". I felttoget 1675 deltog han i erobringen af Wismar, men var atter fra marts 1676 i Nyborg. Der var tale om at han med sit regiment skulle være soldateske på flåden i hvilken anledning baron Jens Juel bad Griffenfeld: "Fra Oberst C. og deslige Vildbasser fri os, kære Herre og Gud". I maj s.å. lod kongen C. arrestere i Kbh. fordi han ikke skyndsomt nok havde rekrutteret regimentet efter de ved Wismar lidte tab. Ved åbningen af felttoget i Skåne s.å. blev C. med det meste af sit regiment og på sine egne galejer overført til Ystad som han indrettede til forsvar, men blev kort efter beordret til at demolere værkerne og med sin styrke slutte sig til hæren ved Landskrona. Han deltog i aug. i stormen på Kristianstad og i dec. i slaget ved Lund hvor han førte 2. træfnings fodfolk og var med til at erobre fjendens artilleri. Under det svenske modangreb blev hesten skudt under ham; han blev skilt fra sine bataljoner og måtte søge ind til Landskrona. I begyndelsen af 1677 erfarede han af krigssekretær Mejer at man havde forebragt kongen at C. var ankommet til Landskrona før kongen i stedet for at søge op til den sejrrige højre fløj efter at den venstre var slået. C. bad om undersøgelse af sit forhold da han havde en god samvittighed. Navnet på sin angiver ønskede han opgivet for at kunne søge sin "satisfaktion" på denne. Sagen blev overgivet til den kommission der dømte general Anders Sandberg. Efter indgående undersøgelser fældedes endelig den kendelse at C. ved Lund havde ført sig som en ærlig mand; men for mangelfuld administration af sit regiment der efterhånden næsten var gået til fradømtes han sin charge (som regimentschef)- Herefter beordredes han til Norge hvor Gyldenløve havde kommandoen, blev generalmajor i den norske hær og kommandant i Fredrikshald. Han deltog med dygtighed i toget ind i Bahus len m.m. Efter krigen stod han vedblivende indtil 1692 i Gyldenløves generalstab, beskæftiget med forskellige ingeniørarbejder, bl.a. ombygningen af Trondhjem by og opførelsen af kastellet Kristiansten her. Han underviste yngre officerer i fortifikation.

Familie

Forældre: George Frédéric de C. til Mechern og Oberwampach og Anne Marie de Lachen, kaldet Wampach (død 1688). Gift 1662 (bevilling 6.6.) i Kbh. med Anna Sophie Hagedorn (gift 1 . gang med gæstgiver, senere renteskriver Niels Nielsen Rølde, død 1661, gift 1. gang 1644 med Nille Thor Schyren, død 1652, gift 1. gang med Jørgen v. Hamb), født 13.3.1636, død i nov. 1690 på Trosvig, d. af fyrstelig hessisk råd og intendant ved de schamburgske godser i Holsten Philip Johan H. (1586-1641) og Anna Elisabeth Badenhaupt (ca. 1612-80, gift 2. gang 1664 med præst i Wedel Johan Rist, 1607-67, gift 1. gang 1635 med Ilsabe Stapel, død 1662).

Udnævnelser

Hv. R. 1686.

Annonce

Ikonografi

Stik af W. van der Laegh, 1674 efter mal. af Karel van Mander.

Bibliografi

N. P. Jensen: Den skånske krig 1676-79, 1900. J. Johansen: Fortællinger af 4. bataillons krigshist. 1614-1914, 1914 9-18. O. Munthe af Morgenstierne i Pers. hist. t. 7.r. V, 1921 49-92 og 230-240 (om slægten). Norsk kunsthist. I, Oslo 1925 283-86, II 20. O. v. Munthe af Morgenstierne: Ulrik Frederik Gyldenløve, 1944. Trondheim bys hist. II, ved Bjørn Sogner, Trondheim 1962.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: J.C. Cicignon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288412