Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hjalmar Ulrich

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hjalmar Ulrich, 1.7.1856-10.7.1937, officer. Født i Tønder, død i Hellerup, begravet i Kbh. (Garn.). U. blev cand.polyt. (bygningsingeniør) 1878, 1880 sekondløjtnant, premierløjtnant i ingeniørkorpset n.å. og var til 1886 ved ingeniørregimentet, derefter ved 1. ingeniørdirektion. 1893 blev han kaptajn, var afvekslende kompagnichef og ved I. og 2. ingeniørdirektion (bygningstjeneste), blev 1908 oberstløjtnant og var 1908-09 næstkommanderende ved ingeniørregimentet, til 1912 til rådighed for 2. ingeniørdirektion, blev dette år oberst og chef for denne direktion. 1914 blev han generalmajor og var til 1922 chef for ingeniørkorpset og generalinspektør for ingeniørtropperne, derefter til tjeneste i krigsministeriet til han 1923 afskedigedes efter ansøgning. -1896-1903 havde han været sekretær i ingeniørkorpsets tekniske komité, 1898-1900 teknisk revisor, blev 1913 chef for frontingeniørkommandoen på Kbh.s nordfront, og fra 1914 forestod han som chef for arméingeniørkommandoen de store armeringsarbejder ved Kbh., til sidst anlægget af Tunestillingen. Forud havde han deltaget i anlægget af Kbh.s landbefæstning og de senere udvidelser, bygget ingeniørkasernen og ledet søbefæstningens modernisering og udvidelse. 1914-20 var han formand i overkrigsretten, fra 1894 medlem af patentkommissionen, fra 1896 af statsprøveanstaltens bestyrelsesråd, fra 1907 af meterudvalget. 1886-1904 var han bygningsinspektør ved grevskabet Bregentved, 1890-98 censor ved Polyteknisk læreanstalt i deskriptiv geometri, 1899-1919 censor sst. i materialisere. Han var formand i det første aktieselskab til fabrikation af sten af moleret på Mors, formand for Gribskovbanens driftselskab og for Lyngby-Nærum jernbaneselskab og flere andre foretagender, 1892-1902 bestyrelsesmedlem i Dansk ingeniørforening, 1909-12 i Krigsvidenskabeligt selskab og en årrække en højt skattet formand for Grænseforeningen. – Gemt under en sjældent uselvisk beskedenhed besad U. meget betydelige kundskaber, dyb indsigt og klart omdømme på tekniske og administrative områder, stor arbejdsevne og meget initiativ. Hans fremtræden var præget af værdighed, ro, ligevægt og naturlig venlighed.

Familie

Forældre: fysicus i Tønder, senere kommunelæge i Kbh. F. F. Ulrik (1818-1917) og Henriette C. M. Schou (1817-90). Gift 18.9.1886 i Kbh. (Matth.) med Anna Cathrine Benedicte Andersen, født 2.1.1863 i Bogense, død 18.1.1922 i Kbh., d. af brygger, senere gartner Nicolaj A. (død 1872) og Emma Hansen (1839-1929). – Bror til Viggo Ulrik.

Udnævnelser

R. 1901. DM. 1911. K.2 1916. K.1 1920.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

L. P. Ramm i Militært t. LXVI, 1937 357-59. Fl. Topsøe i Tidsskr. for ingeniørofficerer VIII, s.å. 65f. H. 1. Hannover i Ingeniøren XLVI, s.å. VI 154f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Hjalmar Ulrich i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298721