Henrik Rüsensteen, Henrik Ruse (Rüse) Rüsensteen, 9.4.1624-.14.3.(4.3.?, 22.2.?)1679, baron, officer, fæstningsingeniør. Født i Ruinen i provinsen Drenthe, Holland, død på godset Sawert, begravet sst. Femten år gammel betrådte R. krigerbanen i nederlandsk tjeneste, var derefter i fransk, tysk, italiensk og venetiansk tjeneste og deltog i en række slag og belejringsfpretagender. Han uddannede sig både som infanterist og som artillerist, men navnlig som fæstningsingeniør ved angreb og forsvar, suppleret ved studium på privatrejser. 1652 fik han ansættelse i hjemlandet som ingeniør og infanterikaptajn og udgav 1654 et arbejde om befæstningskunsten efter den nederlandske skole: bastionære fronter, brede, dybe vandfyldte grave, mægtige jordvolde, to-tre linjer bag hinanden – i modsætning til franske og italienske anlæg med de svære murkonstruktioner. Han arbejdede samtidig ved forskellige fæstninger i Tyskland, men modtog 1661 ansættelse i Danmark som oberst til fods, generalkvartermester og overinspektør ved fæstningerne og udfoldede i de følgende tolv år en storslået virksomhed medens vore hidtidige ingeniører, Axel Urup, brødrene E. og H. Qvitzow m.fl. blev skudt til side. Fra 1660 underholdt Frederik III en kun lille, hvervet hær, men anvendte år efter år under det hårdeste skattetryk så store pengesummer til stærke befæstninger at det bagefter blev kritiseret at han derover havde forsømt hær og flåde, midlerne til tilbageerobring af de tabte landsdele.

R. overtog straks i entreprise med sit regiment som arbejdsmandskab i "tre Sommers Tid" at udvide og færdiggøre Kastellet til Mortensdag 1664 hvad han gennemførte. Hertil kom yderligere store bygningsarbejder m.m. i det færdige værk så at dette først 1666 da R. pressede på for at få sit tilgodehavende, godkendtes ved en kommission og overtoges. Kastellets værker har i hovedsagen stået så godt som uforandret lige til den nyeste tid og er enestående i deres art. Kbh.s borgerskabs modstand mod dette værk er bekendt; at R. af den grund skal have frygtet for sit liv er lidet sandsynligt da han var en til det yderste modig og våbendygtig soldat. Samtidig gennemførte R. en forbedring af fæstningerne af 2. klasse, Kronborg, Nyborg, Korsør, Nakskov og Frederiksort, havde store arbejder flere steder i udlandet og forberedte det nye kvarter mellem Dronningens Tværgade og Kastellet til bebyggelse. Endvidere anlagde han nye slagterboder, kirkegårde uden for portene, haver ved "Prinsessernes Gaard" (Frbg.) og Amalienborg. 1663 fremlagde han de planer for selve Kbh.s nybefæstning der gennemførtes 1667–70, og vel mere ned nogen anden har R. sat sit præg på Kbh. 1664 blev han generalmajor og medlem af krigs-kollegiet. 1667 beordredes han til uopholdelig at rejse til Norge, til kommando i hæren under U. F. Gyldenløve hvad der med hans store virksomhed i udlandet kom ham meget på tværs. I flyvende fart inspicerede han de norske fæstninger og opnåede gennem sin gode ven Griffenfeld ordre til straks at rejse til Glückstadt hvor han gennemførte en omfattende nybefæstning. Endelig arbejdede han 1669–73 med store arbejdsstyrker med nybefæstning af Rendsborg og Fredericia. 1671 var han blevet overkommandant over samtlige fæstninger i hertugdømmerne og aspirerede til stillingen som guvernør over disse.)

På forslag af Gyldenløve beordredes R. som generalløjtnant for anden gang til Norge, og måtte i utide afbryde arbejderne på Rendsborg. Han tilbød vel skriftligt Griffenfeld 2000 dukater for at slippe bort fra Norge, men måtte blive der som højstkommanderende i Trondhjem skønt han enedes dårligt med Gyldenløve. Ved krigsudbruddet 1675 kom han til Kristiania som medlem af krigsrådet og deltog derefter i nogle små operationer ved grænsen, men foråret 1677 lykkedes det ham at blive beordret til krigsskuepladsen i Skåne hvor han fik befaling over infanteriet og artilleriet. Under de voldsomme stridigheder sommeren s.å. mellem overgeneralen J. R. v. d. Goltz og de andre generaler, ikke mindst R., påstod v. d. Goltz uden grund at R.s ændringer i infanteriets taktik havde været medvirkende til den uheldige udgang af slaget ved Landskrona, samt at R. for en del havde skyld i den blodigt afslåede storm på Malmø. Som kommandant i Landskrona lagde R. sig også ud med generalkommissariatet i Kbh. hvad der bragte bægeret til at flyde over så at han i skarpe udtryk besværede sig hos kongen personlig og søgte om eventuel afsked ved felttogets afslutning. Han blev straks suspenderet fra kommandoen og beordret til møde i Kbh. for en undersøgelseskommission. Han forsvarede sig vel kløgtigt og virksomt og beklagede sin "Grobheit" over for kongen, men dec. s.å. Fik han afsked i nåde med ventepenge, og kort efter forlod han landet.

Allerede 1662 skriver R. sig til godset Sawert og s.å. købte han den store plads med den halvt opførte "Runde Kirke", af hvis materialer han på pladsen opførte "Østergård" med privat beboelse, store stalde og vognskure hvilket han 1677 solgte tilbage til kronen. Yderligere erhvervede han efterhånden ni store byggegrunde i de nye kvarterer inden for voldene. Ved likvidationen for selve Kastellets opførelse tilbød kronen ham Antvorskov gods, men han ville have gods i Jylland og fik 1664 Bøvling slot og amt, 2550 tdr. hartkorn for omtrent 130 000 rdl. hvoraf han udbetalte kontant 54 000. Indtil 1671 havde forholdet mellem R. og feltherre Hans Schack (1609– 76) været ret godt, men slog så om da Schack på kongens anmodning lagde sig i vejen for et af R. hedt ønsket godsmageskifte. – R. var en personlighed af et sjældent format; kundskabsrig, kløgtig, energisk i forfølgelsen af sine mål; en næsten utrolig arbejdskraft der som entreprenør i allerstørste stil erhvervede store rigdomme, men også mange misundere og fjender; en mand der endnu i halvtredsårsalderen med pistolen i den ene hånd, kården i den anden tvang sine avindsmænd på knæ for sig; en beregnende, ubøjelig arbejdsherre, men strengt reel over for sine tusinder af soldaterarbejdere. Et grundigt og klart forslag fra ham til kommissionen om landmilitsen 1664 viser hvorledes han da havde sat sig ind i et meget vanskeligt og for ham hidtil fremmed forhold. – Han udtrykte sig halvt på hollandsk, halvt på tysk. – Adlet 1664; optaget i friherrestanden 1671. Gennem sin datter Jeanne Marie Rüsensteen (ca. 1660–1712), gift med Christian Juul til Lundbæk (1651–90), var R. stamfader til baronerne Juul-Rysensteen.

Familie

Forældre: præst el. (og?) lærer Johan R. og Euphemia van Katwijk (Ketwich). Gift 2.6.1654 i Amsterdam med Susanne Dubbengiesser fra Stockholm, født ca. 1628, død 1678, begr. på Sawert.

Udnævnelser

Hv. R. 1671.

Ikonografi

Medalje 1660, efter denne stik 1752, stik af M. Haas samt litografi af A. Kittendorff, 1846. To stik af A. Haelwegh efter to forskellige forlæg af K. v. Mander. Buste af Bartholemæus Eggers (Fr.borg). Mal. tilskrevet H. Dittmar (Gavnø) formentlig forestillende R.

Bibliografi

Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen II–III, 1874–77; V-VI, 1882–84. Danske mag. 5.r.IV, 1898–1901 190–92 og V, 1902–04 314. – L. Bobé i Pers. hist. t. 9.r,II, 1930 253 (geneal.). F. H. J. v. Jahn i Militært repertorium 2.r.V, 1847 357 60. J. de Wal i Drentsche Volksalmanak XV, Koevorden 1851 93–109. C. J. Anker: Biogr. data om 330 norske generalspersoner, Kria. 1885. C. Bruun: København I–II, 1887–90. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900. I. Gulowsen: Gyldenløvefejden, Kria. 1906 = Skr. udg. af vidensk. selskabet i Chria., 1906 II. Hist.-filos. Kl. VI især 285–87. K. C. Rockstroh: Fortæll. af 2. bataillons hist. 1657–1907, 1907 9–12. Samme: Udvikl, af den nationale hær I–II, 1909–16. Samme i Militærlægen XVIII, 1910 især 225–29. Samme i Jyske saml. 5.r.IV, 1939–40 290–94. Victor Krohn i Hist. medd. om Kbh. II, 1909–10 220f. Axel Liljefalk sst. IV, 1913–15 204–07 210 215. Vilh. Lorenzen i Hist. t. 10.r.V, 1939–41 468f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig