Heinrich Høncke, 28.7.1834-21.6.1898, officer, telegrafdirektør. Født i Flensborg, død i Fredensborg, begravet i Kbh. (Garn.). H. gik i latinskolen i Flensborg og Mariboes skole i Kbh. 1853 bestod han adgangseksamen til den militære højskole og blev – efter en kort tid at have studeret ved Polyteknisk læreanstalt -1857 sekondløjtnant à la suite i ingeniørkorpset, 1859 ved sin udtrædelse af højskolen sekondløjtnant. 1859–62 gjorde han tjeneste ved ingeniørtropperne med nogle afbrydelser idet han 1860 var beskæftiget ved jernbaneprojekteringer i Jylland og Fyn og 1861 ved befæstningsanlæggene på Danevirkestillingens højre fløj. 1863 overgik han til ingeniørtropperne i Sønderborg, og under krigen 1864 gjorde han tjeneste ved det militære brovæsen og deltog i Dybbølstillingens forsvar. Umiddelbart efter krigen stilledes han til rådighed for grænsereguleringskommissionen og blev 1865 adjudant ved ingeniørkorpset; s.å. forfremmedes han til premierløjtnant. 1870 udnævntes han til kaptajn og blev 1871 chef for bataljonens 4. kompagni (telegrafkompagniet). I denne stilling blev han tillige medlem af den 1872 oprettede, for hær og flåde, fælles sømine-kommission og fungerede 1873–74 som lærer i vandbygning i officerskolens ældste klasse. Han ansattes som stabschef ved ingeniørkorpset 1874, men udnævntes 1877 (-97) til telegrafdirektør efter Peter Faber. 1886 erholdt han nyt afskedspatent som oberstløjtnant. Som telegrafdirektør stillede han sig straks den opgave at bringe balance i telegrafvæsenets budget som de internationale taksters nedsættelse havde beskåret på indtægtssiden samtidig med at der kom større udgifter til personale og materiel. Underskuddet voksede dog stadig, og det lykkedes til hans skuffelse ikke at skaffe balance. Hans personalkendskab inden for etaten var omfattende, og han følte sig som personlig ansvarlig for personalets ve og vel ud fra datidens noget rigoristiske opfattelse. Da telefonen kom frem til teknisk anvendelighed arbejdede han energisk for lovfæstelse af statens eneret for telegraf og telefon: dette lykkedes først 1897, men da lovens gennemførelse ikke som han ønskede medførte at staten udnyttede eneretten tog han sin afsked.

Familie

Forældre: bager og møller Claus H. (1800–68) og Elisabeth Andresen (1795–1857). Gift 28.10.1871 i Kbh. (Garn.) med Elisa Anine Bock, født 23.9.1837 i Kbh. (Helligg.), død 24.3.1885 sst. (Matth.) (gift 1. gang 1861 med sekondløjtnant i ingeniørkorpset Michael Lausen Jørgensen, 1834–64), d. af bagermester Johan Anton Elias B. (1800–48) og Tobine Marie Lucie Jansen (1804–59).

Udnævnelser

R. 1869. DM. 1882. K.2 1890. K.1 1897.

Ikonografi

Træsnit 1879 efter foto.

Bibliografi

V. E. Tychsen: Fortifikations-etaterne og ingeniørkorpset 1684–1893, 1893 108. Politiken 31.7.1897. III. tid. 10.7.1898. Statstelegrafen 1854–1904, ved M. Gredsted, 1904 123.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig