Hector Boeck

Hector Boeck, Johann Friederich Hector Emanuel Boeck, 13.2.1874-5.10.1964, officer, forfatter. Født på Laven Hovgård, Linå sg., Århus amt, død på rigshosp. i Kbh., begravet sst. (Garn.). B. gik i Mariboes skole i Kbh., blev 1893 sekondløjtnant, tog 1898 studentereksamen privat og blev 1899 cand.phil. Han gennemgik derefter officersskolen og udnævntes 1902 til premierløjtnant. 1902–09 gjorde han tjeneste i Fredericia, de to sidste år som adjudant ved 7. regiment, 1909–11 var han adjudant ved 1. jyske brigade i Århus. Fra 1911 bosat i Kbh., 1911–14 som adjudant ved generalinspektoratet for fodfolket. Han udnævntes 1914 til kaptajn, gik 1924 over i reserven og fik afsked 1934. Fra sin ungdom beskæftigede han sig med personalhistoriske og militærhistoriske studier. Han behandlede slægterne Boeck, 1904, Bianco, 1908 og Neckelmann, 1936, udgav Henrik Lassens livserindringer, 1936 og Carl v. Späths selvbiografi, 1937. Hans militærhistoriske hovedværk er 12. Bataillons Historie 1629–1929, 1929 med en personalefortegnelse, 1930; desuden var han medredaktør af Danmarks Hær I–II, 1934–35. Han var virksom for indførelse af idrætsøvelser i hæren og vandt 1922 idrætsmærket i guld. Efter sin afgang blev han 1926 overinspektør i Nordisk brandforsikring og var 1928–44 chefinspektør sst. Han blev 1927 medlem af styrelsen for Slesvigligaen, næstformand 1931 og formand og redaktør af Thyras Vold 1935, udgav 1940 Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland fra Krigene 1813, 1848–50 og 1864. – Kammerjunker 1912.