Hans Helgesen, 4.10.1793-28.2.1858, officer. Født i Oslo, død i Rendsborg, begravet i Flensborg, krigergraven på Marie kgd. Efter at have gået i latinskole og vist gode evner, men ringe flid, blev H. 1811 volontærkadet i Norske landkadetkorps, 1813 sekondløjtnant (ane. 1812) i Telemarkske regiment hvor han sluttede venskab for livet med de to senere generaler Olaf Rye og F. A. Schleppegrell hvis fædre var ansat ved regimentet. Han var en velvoksen, smuk, kraftig ung mand, en mester i al legemlig idræt, alvorlig og noget indesluttet. Efter at have deltaget i felttoget mod svenskerne 1813–14 og 1813 være blevet udnævnt til permierløjtnant forlod H. sammen med sine to venner Norge for at gå i russisk tjeneste. De lod sig dog overtale af prins Christian Frederik (Chr. VIII) til at gå i preussisk tjeneste, af prinsen anbefalet til fyrst Blücher, hvorpå de i den preussiske hær ved afslutningen af felttoget 1815 deltog i et par småfægtninger. I sept. s.å. blev de tre officerer efter ansøgning ansat i den danske hær, og H. kom straks til tjeneste i det danske korps i Frankrig. Umiddelbart før korpsets hjemmarch mod slutningen af 1818 søgte H., "paa Grund af vigtige Familiebegivenheder, paa hvis Arrangement min Fremtids Lykke beror", om afsked som kaptajn og med en dusør på 300 rdl. Prins Frederik af Hessen anbefalede ansøgningen da H. var en "brav og meget ordentlig Mand", og ved korpsets hjemkomst jan. 1819 fik H. afsked, men som premierløjtnant og uden dusøren. – Om H.s liv og færden 1819–38 vides intet med sikkerhed, da han altid undgik at tale derom. 1838 forlod han Frankrig hvor han skal have efterladt tre børn, og vendte hjem til Norge. I en ansøgning om ansættelse i den norske hær skriver han at ved hans hustrus død løstes de sidste bånd der knyttede ham til Frankrig. Han opnåede dog ikke genansættelse og levede i meget kummerlige forhold i Kristiania indtil 1840, da han atter og for stedse forlod Norge og tog til Danmark hvor han opnåede en lille årlig understøttelse af kongen. Han slog sig ned i Sydslesvig, bl.a. i Bergenhusen, og fordrev tiden med strejferier i egnen, jagt og fiskeri. Forbindelsen med Schleppegrell og Rye havde han holdt vedlige, og de synes at have støttet ham på forskellig måde. Ved den slesvigholstenske rejsning 1848 tilbød H., der 1830 efter ansøgning havde fået nyt dansk afskedspatent som kaptajn," prinsen af Nør sin tjeneste; men da tilbudet ikke straks blev modtaget, rejste han til Kbh. og blev ved Schleppegrells mellemkomst midlertidig ansat i dennes stab hvor han deltog i felttoget s.å. som ordonnansofficer. Ved Kolding 23.4. n.å. fik H. midlertidigt kommandoen over en bataljon som han også førte 6.7. ved Fredericia. I april s.å. havde han fået majors, i aug. fik han oberstløjtnants kar., men dimitteredes under våbenhvilen 1849–50. 1850 var han atter ansat ved Schleppegrells stab og var Isteddagen stillet til rådighed for brigaden Krabbe. Da der i aug. s.å. sendtes en brigade til Eiderstedt blev H. på grund af sit kendskab til egnen stillet til dens rådighed, og han førte den styrke der besatte Frederiksstad hvor han fra nu af fik kommandoen og i løbet af en måneds tid indrettede byen og dens omgivelser til forsvar. I dagene 29.9.-4.10. rettede fjenden med stadig voksende styrker gentagne angreb på stedet som dog blev afslået. Brigaden havde stillet H. frit at trække sig tilbage i tide, om han skønnede det nødvendigt; men H. afviste enhver tanke herom og færdedes dag og nat med urokkelig sindsro mellem sine medkæmpere, overalt ordnende og opmuntrende. – Frederiksstads forsvar vakte stor opsigt, og H.s navn blev med ét slag kendt i ind- og udland. Okt. s.å. optoges han i hærens linje som oberstløjtnant (ane. 1849) og 1852 ansattes han som fungerende kommandant i Rendsborg hvilken stilling han beholdt til sin død, fra 1856 med obersts kar. og gage.

Familie

Forældre: den svenskfødte forvalter på alunværket i Gammel Oslo, senere forpagter på Holtop Hans Heljeson (død tidligst 1818) og Karen Hansdatter. Gift ca. 1819 med en møllerdatter fra Vitry eller Douai, der skal være død 1836.

Udnævnelser

R. 1848. K. 1850. DM. 1857.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af F. Bauditz eller O. P. Hansen-Balling, 1848 (Fr.borg) og på akvarel af sidstnævnte 1850 (sst.). Afbildet på en række mal. af N. Simonsen af forskellige episoder af stormen på Frederiksstad, to 1850 (det ene Fr.borg), 1851 (St.mus.), efter dette tegn. af F. C. Lund (Fr.borg), og 1852, efter dette litografi; flere tegn. af Simonsen, 1850 (kobberstiksaml.; Fr.borg) og litografi 1850. Afbildet på tegn. af F. C. Lund, 1850 (Fr.borg) og på litografi af hærens højestkommanderende efter tegn. af S. Schack, 1850. Litografi af I. W. Tegner efter tegn. af F. C. Christiani, 1850, efter dette stik af A. Hansen, 1851, flere litografier og træsnit. Mal. af O. P. Hansen-Balling, 1851 (Jægerspris), kopi af P. Meidell (krigsskolen, Oslo) og af A. Dorph, 1885 (Fr.borg), litograferet af I. W. Tegner, 1852, et par litografier efter Meidell samt flere træsnit, bl.a. to af H. P. Hansen. Medalje fra Allen & Moore, 1850. Litografi 1852. Træsnit af Axel Kittendorph efter tegn. af Adolph Kittendorff. Afbildet på litografi s.m. bl.a. Dorothea Esselbach af I. W. Tegner, 1852, efter tegn. af E. Lehmann. Relief af H. V. Bissen 1859–60 til Istedmonumentet (Tøjhusmus.), afstøbning (Fr.borg). Træsnit 1888.

Bibliografi

[H.H.:] Rapport over Frederiksstads forsvar 1850, 1851. – P. Botten Hansen i III. nyhedsbl. VII, Kria. 1858 58f. Fr. Hammerich i Tidsskr. for krigsvæsen, s.å. 402–08. Aufzeichnungen des Prinzen Friedrich v. Schlesw.-Holst.-Noer, Zürich 1861 111f. Den dansktyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I–III, 1867–87. O. Vaupell: Frederiksstads forsvar samt H.s levnetsløb, 1875 (2. opl. 1888) = Folkelæsn. LXXVIII 40–62. Samme i Vort forsvar 18.12.1881. [E.] Høyer Møller sst. 21.1.1900. [Samme:] Tre af mine venner, 1878 (5. opl.

1900) 187–268. H. A. Malling: Efterl. erindr., 1894 50 85–107. Axel Larsen [Liljefalk]: Dansknorske heltehist, 1896 135–58. Chr. Fr. Holten: Erindringer, 1899 116–18. O. A. Øverland: Oberst H.H., Kria. 1903. Chr. Tiedemann: Aus sieben Jahrzehnten I, Lpz. 1905 163–80. J. T. Ræder: Krigserindringer 1848–50, 1911.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig