Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Hedemann

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Hedemann, Hans Christoph Georg Frederik Hedemann, 7.7.1792-31.5.1859, officer. Født i Flensborg, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). H. blev kadet 1803, fik 1808 anciennitet som fændrik, blev 1809 sekondløjtnant (ane. 1808) og premierløjtnant, 1819 stabskaptajn (ane. 1814), fik 1832 forbeholdt anciennitet som major, blev major 1836, oberstløjtnant 1842 og fik obersts karakter nytår 1847. Han havde fortrinsvis gjort tjeneste ved jægerne, havde ved de store manøvrer under Frederik VI jævnlig kommanderet samtlige deltagende regimenters jægerkompagnier og var kendt som en meget dygtig praktisk officer, nidkær i tjenesten, pligtopfyldende, strengt retfærdig, meget afholdt af sine undergivne – uden for tjenesten som en stilfærdig, alvorlig, noget tilbageholdende mand der i ret trange kår "levede for sit Hjem" som han selv har udtrykt det. Til chef for hærens overkomando valgte A. F. Tscherning i marts 1848 H. med forbigåelse af samtlige generaler og hele oberstklassen. Det siges at H. var anbefalet af oberst i generalstaben, senere krigsminister C. F. Hansen. H. nærede ikke overdreven tillid til egne evner og slog ikke straks til, men efter nogen betænkning gav han tilsagn om at overtage stillingen idet han betingede sig at hvis han ikke gjorde fyldest i denne skulle han kunne vende tilbage til sit mere beskedne jægerkorps. 27.3. fik H. generalmajors karakter, og 24.5. indtrådte han i nummer som sådan med anciennitet fra 23.4. (slaget ved Slesvig). I hæren var hans udnævnelse blevet modtaget med jævn tilfredshed blandt de yngre officerer. – Som det var at vente med en så forstandigt og fornemt tænkende mand som H. formede samarbejdet i staben sig godt og ligeledes H.s forhold til de undergivne førere der med en enkelt undtagelse alle var yngre end ham. 30.3. ved Kolding hvor armékorpset samledes overtog H. kommandoen. Såvel korpskommandoen som krigsministeriet ydede udmærket arbejde på at gøre korpset operationsdygtigt efter den lange fredsperiode, og allerede 9.4. indlededes felttoget med et vel planlagt angreb på den lille insurgenthær ved Bov. Før slaget var korpset blevet betydeligt forstærket og organisationsarbejdet videreført, og H. gjorde det bedste indtryk på alle ved sin ro og selvbeherskelse. Uordenerne ved den følgende dag gav stærk genlyd i Kbh. og fremkaldte rygter om at visse af førerne, navnlig H., var upålidelige i national henseende, og Tscherning fandt sig foranlediget til øjeblikkelig at sende oberst Hansen til krigsskuepladsen med fuldmagt til at gribe ind i den udstrækning han fandt fornøden. Hansen så vel straks at alt var i god orden, men tog selv kommandoen på Als mens H. beordredes til at overtage generalkommandoen over Fyn sammen med korpskommandoen. H. protesterede imod denne ordning og henstillede at han trådte tilbage fra sin stilling og opnåede en nogenlunde tilfredsstillende ordning af kommandoforholdene. I løbet af maj enedes korpskommandoen og krigsministeriet om at der med det yderligere forstærkede korps burde foretages et kraftigt fremstød mod rigstropperne i Sundeved. Inden dette var sat i gang foranledigede ydrepolitiske forhold at Tscherning sendte sin fortrolige adjudant Johannes Harbou til hovedkvarteret med forbud derimod, og Harbou indtraf på Als 28.5. da overgangen ved Sundeved var under udførelse. Det lykkedes overkommandoen at hæve Harbous betænkeligheder; han gav i Tschernings navn bemyndigelse til at fortsætte hvad der førte til de vel ledede og særdeles hæderfulde kampe denne dag og 5.6. I de følgende uger undergravede Frederik Læssøe og Harbou uden virkelig grund og uden H.s vidende dennes stilling som fører og soldat og foranledigede Tscherning til under et besøg han i juli aflagde i hovedkvarteret at overgive H. en kgl. resolution om korpsets opløsning og H.s udnævnelse til præsident i den ret betydningsløse rådgivende komité i Kbh. Dette kom ganske bag på H., og det blev beklaget overalt i hæren hvis højere førere demonstrerede derimod ved at tilstille ham en særdeles anerkendende tak for hans ledelse. Årsagen til dette skridt skal søges i det efterhånden spændte forhold mellem krigsministerium og overkommandoen. H. kom ikke mere til at deltage i krigen, og 1854 afskediges han efter ansøgning som generalløjtnant. Han anså sig med rette for dårligt behandlet; den hidtil åndeligt og legemligt sunde mand mistede livsmodet; øjensvaghed sluttede sig til, og til sidst blev han helt blind. -Kammerherre 1848.

En søn Marius Sophus Frederik Hedemann, født 21.1.1836, død 24.6.1903, blev kadet 1849 og deltog i krigen 1864 som adjudant ved 2. division. 1867 blev han kaptajn af generalstaben, 1870 adjudant hos krigsministeren, 1871 (-76) hos kongen, blev 1885 oberst, 1889 chef for 6. regiment, 1893 generalmajor og chef for fynske brigade, 1896 chef for generalstaben, 1901 generalløjtnant og kommanderende general i 1. generalkommandodistrikt. 1877 var han attacheret det russiske hovedkvarter under den russisk-tyrkiske krig. Han var folketingsmand for Odense 1887–92 og efterfulgte 1893 C. G. Andræ som kongevalgt landstingsmand. Kammerherre 1887. R. 1864. DM. 1875. K.2 1889. K.1 1892. S.K. 1902. (H.

H.)

Annonce

Familie

Forældre: kar. ritmester, senere generalmajor, kammerherre Johan (el. Hans) Christoph Georg H. (1765–1837) og baronesse Georgine Friederike Dehn (1765–1839). -12.8.1820 i Roskilde med Charlotte Eleonora Christina (el. Cathrine) Baagøe, født 11.4.1796 i Roskilde, død 16.9.1873 i Kbh. (Garn.), d. af kapellan ved Roskilde domk. Peter B. (1743–1812) og Christine Rasmussen Schönberg (1762–1836). – Far til Johan H.

Udnævnelser

R. 1840. K. 1848. DM. 1851. S.K. 1853.

Ikonografi

Afbildet på tyske satiriske litografier 1848. Tegn. af J. V. Gertner (Fr.borg). Mal. af A. Hunæus, 1849. Litografi af A. M. Petersen, 1849, efter dette flere træsnit, bl.a. efter tegn. af Carl Bloch og af H. P. Hansen, flere litografier bl.a. af E. Fortling, samt radering af A. Hansen, 1851. Relief af H. V. Bissen, 1860 (gravmælet). Mal. af V. Rosenstand, 1890 (Fr.borg), efter dette træsnit af H. P. Hansen, 1890.

Bibliografi

S. Ankjær i Tidsskr. for krigsvæsen, 1859 425–29. Den dansktyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I, 1867.

[Chr. Fr. Fr. Elias] Tuxen i Vort forsvar 28.9.1890. N. P. Jensen: Oberst Frederik Læssøe, 1912. A. Tuxen i Hist. t. 9.r. IV, 1925–26 1–52. Rockstroh i Militært t., 1935 258–60. Johan Nordentoft: General H.C.H. 1848, 1944. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Hans Hedemann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290945