Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Elias v. der Weyde

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Elias v. der Weyde, 30.9.1691-22.8.1759, officer. Født i Citadellet i Kbh, død på Gottorp slot. 15 år gammel indtrådte v. der W. som menig i et infanteriregiment, blev korporal 1709, n.å. fænrik, 1711 sekondløjtnant, 1717 premierløjtnant, 1729 kaptajnløjtnant, n.å. kaptajn, 1739 major og dimitteredes 1744 med oberstløjtnants karakter. 1752 blev han kommandant på Gottorp. Han gjorde hele den store nordiske krig 1709-20 med i Skåne, Nordtyskland og Norge. Gennem sin første hustru arvede han den lille af flyvesandet hærgede sædegård Lyngholm i Thy, men solgte den 1754. Mens han efter sin dimission boede på gården, nedskrev han til efterretning for sine børn ret udførlige optegnelser om sit liv. Ved sit gode, naturlige dansk og den humane, beskedne, fædrelandskærlige og gudfrygtige tone der går igennem selvbiografien, har denne ikke ringe almindelig interesse og er et øjenvidnes, en deltagers beretning om hin periodes krigsbegivenheder og tidens militære forhold.

Familie

Forældre: kaptajnløjtnant, senere kaptajn Rudolph v.d.W. (1645-1715) og Alhed Berte Lund (ca. 1633-1722). Gift 1. gang 12.2.1727 med Birte Marie Schmidt, død 7.1.1739, d. af kaptajn Hans Jørgen S. (død 1728, gift 1. gang 1712 med Anne Cathrine Kaas, 1677-1744) og baronesse Maren Eilersdatter Holck (1668-1704). Gift 1. gang 22.9.1745 i Korsør med Edele Ermegaard Pors (Paars), født 11.12.1720, begr. 11.11.1746 i Hvidbjerg, d. af kaptajn, senere kar. oberst, guvernør i Grønland Claus Enevold Pors (1683-1762) og Else Cathrine Lund (1699-1764).

Ikonografi

Maleri.

Annonce

Bibliografi

Selvbiografi i Pers. hist. t. 3.r.I, 1892 79-131 201-69. -Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben IV, 1910; VIII-X, 1927-34.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Hans Elias v. der Weyde i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298783