Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Christian Rømeling

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Christian Rømeling, 23.3.1786-1.9.1856, officer. Født i Kbh. (Holmens), død i Slesvig, begravet sst. R. indtrådte 1802 i feltjægerkorpset hvor han udmærkede sig ved fremragende evner og flid og erhvervede grundige kundskaber. 1805 ansattes han på general L. J. Binzers varmeste anbefaling til kronprinsen som fænrik uden anciennitet ved slesvigske jægerkorps, og alierede efteråret 1806 optrådte han ved sydgrænsen med sådan energi og omsigt at hans chef, general Johann v. Ewald, skrev til kronprinsen at R. hørte "til de Mennesker, der af Naturen har faaet skænket, hvad Videnskaben aldrig kan give". På Ewalds indstilling blev han fritaget for officerseksamen og fra dec. 1807 udnævnt til sekondløjtnant. 1809 blev han adjoint ved generalkvartermesterstaben og fik, 23 år gammel, ridderkorset for "Aktivitet, ualmindelig Aandsnærværelse og Mod" i flere affærer 1807 og 1809, blev premierløjtnant 1811, tog n.å. generalstabseksamen og udnævntes til divisionskvartermester (kaptajn). Forud for felttoget 1813 fremhævedes han som "en meget solid Officer, fortrinlig duelig Manøvrerer i Marken, indsigtsfuld og brugbar ved Skrivebordet". At han var bedømt rigtigt viste han ved sin personlige kampdeltagelse 7.12. ved Bornhøved, men navnlig 10. samme måned ved Sehested hvor hans fortrinlige ledelse af et flankekorps blev af afgørende virkning. R. førte herefter forhandlingerne om våbenstilstand, var desuden sendt til Bernadotte (Carl Johan) i Kiel og sendtes endelig med mundtlig instruktion og depecher til kongen ved Lillebælt for at opfordre til endnu at vove en kamp inden det var for sent. Han var herefter tre år ved besættelseskorpset i Frankrig. – 1814 blev han divisionsadjudant, 1825 kar. major og var herefter ved generalkommandoen i hertugdømmerne. 1832 kar. oberstløjtnant, n.å. divisionskvartermester og virkelig oberstløjtnant, 1838 overadjudant, 1839, ved omordningen, oberstløjtnant i generalstaben og fik n.å. obersts karakter. Fra 1842 var han kommandør for generalkommandostaben i hertugdømmerne.

Indtil 1846 havde R. nogle år stået umiddelbart under prins Frederik (1800–65) af Nør, kendte denne nøje og vurderede ham rigtigt. Lige så nøje fulgte han den politiske udvikling i hertugdømmerne og i Tyskland og var fra 1846 fuldt på det rene med at hvis de politiske ledere i hertugdømmerne ikke ad fredelig vej opnåede deres formål ville de skride til våbenanvendelse, først og fremmest søge at bemægtige sig Rendsborg med de store forsyninger af krigsfornødenheder. I forståelse med den kommanderende general G. Lützow rettede han i breve til generaladjudanten C. Ewald – indirekte til kongen – indtrængende opfordringer til hurtigt og overraskende at kaste 5000 mand kongerigske tropper ind i Rendsborg, opstille et særligt korps ved den jyske grænse og holde en flådestyrke rede. Regeringen i Kbh. mente dog at de to officerer var sortseere; den satte mere lid til udtalelser fra de civile myndigheder i hertugdømmerne, og de skridt der foretoges mod den stedse voksende politiske bevægelse var svage og vaklende og gjorde kun ondt værre. R. personlig var vel "tro som Guld" men dårligt helbred, private sorger og bekymringer havde svækket ham legemligt og åndeligt så at der ikke var meget tilbage i ham af den dygtige og energiske officer fra 1813. Ved begivenhederne i Rendsborg 24.3.1848 forholdt han sig ganske passivt; han nægtede at anerkende den provisoriske regering, afslog at give revers og holdtes ligesom Lützow i en slags arrest indtil våbenstilstanden s.å. hvorpå han tog bopæl i Slesvig. Nytår 1849 afskedigedes han i nåde med pension. To sønner var officerer i den slesvig-holstenske hær. – Kammerherre 1842.

Familie

Forældre: kaptajn i flåden Hans Henrik (Heinrich) R. (1747–1814, gift 1809 med Margrethe Christiane Catharine Krabbe, 1763–1837) og Anne Christine Erichsdatter (gift matros Aamund Torjesen). Anerkendt af faderen som hans ægte søn 10.10.1810. Gift 30.10.1810 i Marslev med Agnethe (Angenette) Marie Æreboe, født 25.12.1782 i Kbh. (Nic), død 11.11.1850 i Slesvig, d. af konsul i Marokko, senere sekretær i det udenrigske departement, endelig amtsforvalter i Segeberg, justitsråd Jens Severin Æ. (1737–1801) og Mariane Diion (Duon) (1749–1834).

Annonce

Udnævnelser

R. 1809. DM. 1814. K. 1836.

Ikonografi

Mal. ca. 1815. Mal. Foto.

Bibliografi

Medd. fra krigsark., udg. Generalstaben I, 1883; VII-IX, 1896–1902. – Danm.s adels årbog XLVI, 1929 II 260f. Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I, 1867–71 18–28 61fo.fl.st. Generalstaben 1808–1908, 1908. J. T. Ræder: Krigserindr. 1848–50, 1911.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Hans Christian Rømeling i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296757