Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gustav Schnack

Oprindelige forfattere HLars og Rockstroh
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gustav Schnack, Johan Gustav Frederik Schnack, 14.12.1839-7.6.1920, officer, krigsminister. Født på Mallingsminde ved Ringsted, død i Kbh., begravet på Frbg. S. blev student fra Sorø akademi 1858, var på den militære højskole 1861–66, bortset fra 1864 da han deltog i forsvaret af Fredericia, blev premierløjtnant 1867, kaptajn og batterichef 1879, oberstløjtnant 1889 og oberst 1895. Fra 1872 gjorde han tjeneste ved artilleristaben og derefter en årrække ved kystartilleriet og feltartilleriet. Endvidere var han fra 1874 en afholdt lærer på officersskolen, 1882–84 forstander for artilleriets skydeskole og medlem afkommissioner om artilleriforhold. 1886–96 var han chef for krigsministeriets 2. departement og tog meget virksom del i planlæggelsen og gennemførelsen af Kbh.s befæstning og i forhandlingerne mellem staten og Kbh.s kommune om anvendelsen af byens fælleder hvorved der skaffedes grund til Rigshospitalet og kaserner for gardehusarregimentet og ingeniørregimentet. – Politisk var S. højremand. April 1896 indtrådte han i regeringen T. Reedtz-Thott som krigsminister efter C. A. F. Thomsen og fik gennemført en ny lov om hærens forplejningskorps inden regeringens tilbagetræden maj 1897. To år senere overtog han påny krigsministeriet aug. 1899 i regeringen H. Hørring efter krigsminister C. Tuxens udtræden og fortsatte som krigsminister i den sidste højreregering H. Sehested indtil systemskiftet juli 1901. Hans væsentligste indsats i denne periode var loven om opførelse af et for hær og flåde fælles epidemihospital i Kbh. Efter sin afgang som minister blev S. repræsentant for de Kruppske våbenfabrikker og dermed mellemmand ved levering af nyt feltskyts. Som minister beherskede S. alle hærens administrationsgrene. I hæren var han almindeligt kendt og afholdt som en rask artilleriofficer, i sin omgangskreds, fortrinsvis i bourgeoisiet, var han yndet for sin jovialitet, sin slagfærdighed og sit ukuelige lune. – S. oversatte flere af Fritz Reuters bøger til dansk.

Familie

Forældre: proprietær Otto Diederich S. (1791–1861) og Sophie Elisabeth Hellmers (1811–97). Gift 1. gang 29.5.1867 i Oldenburg med Julie Louise Clara Tenge, født 26.11.1840 i Oldenburg, død 5.4.1876 i Kbh. (Frbg.), d. af præsident i den storhertugelig oldenburgske appellationsret Georg Wilhelm Christian T. (1797–1868) og Wilhelmine Sophie Therese v. Harten (1806–88). Gift 2. gang 30.9.1880 i Brake med Mathilde Elise Henriette Groninger, født 31.10.1841 i Brake, død 3.12.1935 i Kbh., d. af læge, dr.med. Carl Gerhard G. (1804–93) og Bertha Juliane Friederike Meyer (1811–43).

Udnævnelser

R. 1882. DM. 1887. K2. 1892. K1. 1897.

Annonce

Ikonografi

Portrætteret på træsnit af Christian IXs rådgivere. Foto.

Bibliografi

M. Rovsing: Tre Vonner, 1891 (2.opl. 1892). III. tid. 3.5.1896. Paul Hennings: Fortegn, m. vedføjede biogr. notitser over de fra Sorø akad.s lærde skole siden 1821 dimitterede studenter, 2. udg. 1901–09 (særtryk af Soransk t. IV-V). Fr. Bajer: Livserindr., 1909. N. P. Jensen: Livserindr. II, 1916. Gerh. Brammer: Den danske hærs intendanturtjeneste 1848–1918, 1919. Berl. tid. 14.12.1919 og 8.6.1920. Dansk artilleri t. VII, 1920 162f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, K. C. Rockstroh: Gustav Schnack i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297119