Gerhard Brammer

Gerhard Brammer, Gerhard Peter Brammer, 9.6.1870-25.11.1924, officer. Født i Århus, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). B. blev student 1887, cand. phil. 1888 og begyndte at studere teologi, men slog derefter ind på den militære bane og blev sekondløjtnant 1896, premierløjtnant s.å., kaptajn 1910. Efter at have gennemgået stabsafdelingen 1903–05 var han til tjeneste i krigsministeriet 1906–11, de fire sidste år adjudant hos forsvarsministeren. 1911 gik han over i forplejningskorpset som overintendant, blev stabsintendant 1918 og var generalintendant og chef for forplejningskorpset fra s.å. til sin død. Han var bl.a. til tjeneste under arméintendanten 1916–18. – Forholdsvis tidligt blev B. angrebet af en alvorlig gigtlidelse for hvilken han ved jævnlige rejser til kursteder søgte lindring, men som stadig forværredes. Trods denne lidelse ledede han ikke alene sit embedsområde med megen omhu og dygtighed, men han ydede samtidig på det historiske område noget anerkendelsesværdigt – således Livgarden 1658–1908, 1908, en af de fyldigste, smukkeste og vistnok den bedste af vore afdelingshistorier, Studenterne fra 1887, 1912 og Den danske Hærs Intendanturtjeneste 1848–1918, 1919, i hvilken sidste bog et tilsyneladende ikke særlig tiltrækkende emne er vel behandlet, og hvor der navnlig gives interessante personkarakteristikker. – B. var sekretær i Foreningen til dyrenes beskyttelse og redaktør af Dyrevennen 1913–18, formand for samme forening fra 1919 til sin død, vicepræsident i garderforeningernes fællesrepræsentation fra 1922. – Kammerjunker 1900.