Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fritz Kiær

Oprindelig forfatter FdeFon
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Fritz Kiær, Frederik (Fritz) Frederiksen Kiær, 31.5.1825-26.3.1893, officer, diplomat. Født i Kbh. (Fødsst.), død i St. Petersborg, begravet i Kbh. (Holmens). If. egen oplysning var K. søn af prins Frederik (1800-65) af Nør og voksede op hos baron Hans Holsten, hvor moderen var tjenestepige. K. indtrådte tidligt i hæren, blev 1842 sekondløjtnant i infanteriet, forflyttedes 1845 til gardehusardivisionen, 1849 til livgarden til hest og blev s.å. premierløjtnant. 1859 blev han ritmester ved livgarden, 1865 eskadronchef i gardehusarregimentet og 1869 stabschef hos generalinspektøren for rytteriet, men tog sin afsked 1872 som kar. oberst, med nyt afskedspatent 1883 som generalmajor. – K. deltog i begge slesvigske krige, udviste stor uforfærdethed under træfningen ved Hoptrup 6.-7.6.1848, fik hesten skudt under sig og faldt i fangenskab. Febr.-marts 1864 gjorde han tjeneste som adjudant ved 2. division i Sønderborg (Memoirer og Breve XLVI, 1925 36 53 91). – Allerede tidligt ønskede K. at indtræde i diplomatiet. 1858 arbejdede han som volontær i udenrigsministeriet og fik 1863 den mission at notificere tronskiftet til det græske hof. 1868 var han udsendt med en militærkommission for at studere tilstanden i den franske hær og indberettede om sit ugunstige indtryk af denne, særlig under lejrøvelserne ved Chalons som han overværede (Aage Friis: Danmark ved Krigsudbrudet Juli-Aug. 1870, 1923 400. I udenrigsministeriets tjeneste var han først gesandt i Rom 1872– 80, derpå i Wien og fra 1884 til sin død i St. Petersborg. I særlige missioner sendtes han 1878 med et gesandtskab til Madrid i anledning af Alfons XIIs formæling og 1882 til Belgrad for at overbringe kong Milan elefantordenen samt den officielle anerkendelse af kongeriget Serbien. K. var en repræsentativ, afholdt personlighed og ansås for en dygtig diplomat. – Kammerjunker 1849. Kammerherre 1869.

Familie

Forældre: Johanne Larsen (født 1800/01, senere gift graver Niels Peder Jensen Kiær, født 1801/02). Gift 7.9.1846 på Hvidkilde med Anna Vilhelmine Augusta Riis, født 26.5.1827 i Kbh. (Helligg.), død 2.11.1905 i Zarskoje-Selo, d. af agent, urtekræmmer Claus R. (1791–1837) og Christiane Elsebine Høyer (ca. 1801–28).

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1872. K.2 1876. K.1 1878. S.K. 1887.

Annonce

Ikonografi

Pastel af K. som dreng. Tegn. af Charles Becker. Buste af Carlo Marochetti, 1889. Foto.

Bibliografi

Johanne Luise Heiberg og A. F. Krieger, udg. Aage Friis og P. Munch II, 1915. Det nordslesv. spørgsmål, udg. Aage Friis III-IV, 1932–38. – C. C. v. Krogh: Medd. om den kgl. livgarde til hest, 1886. III. tid. 9.4.1893. Fr. Engelbrecht: Gardehusarregimentets 150 års jubilæum, 1912. M. Galschiot: Skandinaver i Rom, 1923 64f. Aage Friis: Den danske regering og Nordslesv.s genforen. med Danm. III, 1948 44f; IV, 1959 341. Viggo Sjøqvist: Peter Vedel II, 1962. Den danske udenrigstjeneste 1770–1970 I, 1970. – Papirer i Rigsark. Paul Hennings' geneal. saml. sst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. de Fontenay: Fritz Kiær i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292590