Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Numsen

Oprindelige forfattere cbech og Rockstroh
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frederik Numsen, 21.2.1737-9./21.4.1802, officer. Født i Vejle, død i Rusland. N. blev 1750 kornet i rytteriet, 1754 løjtnant, 1756 fløjadjudant hos kongen, deltog i fransk og østrigsk tjeneste i syvårskrigen, udmærkede sig særdeles, blev hårdt såret og blev 1761 kar. oberstløjtnant. I felttoget 1762 ansatte Cl.-L. de Saint-Germain ham i sin personlige stab, 1763 blev han virkelig oberstløjtnant, 1769 kar. oberst. Da hestgarden maj 1771 blev opløst udnævntes N. til kommandør for et exercerkorps af dragoner der fungerede som hoffets militære livvagt, det såkaldte "flyvende korps"; men da det om efteråret blev røbet for J. F. Struensee at personer i hans omgivelser planlagde et kup mod ham hvori korpset skulle spille en afgørende rolle blev N. som oberst og regimentschef forflyttet til Jylland. Om planerne, der forekommer ret dilettantiske, var nået så vidt at N. selv var orienteret er usikkert; at han af Struensee ansås for en dygtig officer er utvivlsomt, og han var blandt de officerer der principielt var tilhængere af de militære reformer. Efter forflyttelsen agiterede han imidlertid mod regeringen uden dog at bryde åbent med Struensee, og systemskiftet jan. 1772 fik ingen konsekvenser for ham. Som medlem af hærkommissionen 1773 imponerede han ved sine kundskaber og sin "esprit"; 1777 blev han kar. generalmajor, men kort efter begyndte den næsten tyveårige række af retssager mod ham for vilkårlighed i tjenesten og private og tjenstlige gældssager. 1786 blev der truffet den foreløbige afgørelse at han "fritoges" for kommando, og 1788 dømtes han for en del af sagerne til at miste sit regiment, fik en bøde på 900 rdl. og en straf på to måneder i citadellet. De resterende sager afgjordes senere ved dom, en pengebøde, stadfæstet 1891. Han var stadig i nummer og gage som generalmajor. Samtidig lå han i proces med sin hustru hvis formue han havde sat over styr. 1788 fik han tilladelse til at gå i russisk tjeneste og udnævntes s.å., mod generalitetets ønske, til generalløjtnant. Han vandt kejserinde Katharinas gunst, førte med stor dygtighed et armékorps mod svenskerne i Finland, blev dekoreret med høje russiske ordener, udnævnt til generalinspektør ved rytteriet, og også efter kejserindens død 1796 bevarede han sine stillinger indtil han afskedigedes ca. 1800. – 1929 er hans arkiv blevet fremdraget i Walk i Lifland. – Kammerherre 1762.

Familie

Forældre: feltmarskal Michael N. (1686-1757) og Margrethe M. T. v. Ingenhaef (1705-76). Gift 1. gang 16.12. 1763 i Kbh. (Slotsk.) med hofdame Eleonore Francisca v. d. Osten, født 24.7.1737 i Sorø, død 18.1. 1765, begr. i Århus, d. af amtmand, senere gehejmekonferensråd Wilhelm August v. d. O. (1697– 1764) og Charlotte A. Lützow (1696-1743). Gift 2. gang 3.11.1775 på Rydhave med Birgitte Elisabeth Sehested, født 21.2.1727, død 23.6.1804 i Holstebro (gift 1 . gang 1747 med kar. oberstløjtnant Jens Sehested til Rydhave, 1710-73), d. af kar. oberstløjtnant Niels S. til Tim (1685-1745) og Elisabeth Skeel (1696-1760, gift 2. gang 1747 med viceadmiral Caspar Wessel, 1693-1768). Separeret 1778. – Bror til Christian N.

Udnævnelser

Hv. R. 1773.

Annonce

Ikonografi

Kopi af Herman Koefoed (Frijsenborg) efter mal. formentlig af Jens Juel. Mal. tilskrevet E. Pauelsen eller C. A. Lorentzen. Tegn. af Chr. Horneman (kobberstik-saml.).

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé IV-X, 1900-1931. Kabinetsstyrelsen i Danm. 1768-72, udg. Holger Hansen II–III. 1919-23. Inkvisitionskommissionen af 20. jan. 1772, udg. samme I-V, 1927-41. Udv. breve, betænkn. og optegn, af J. O. Schack-Rathlous ark., udg. Th. Thaulow og J. O. Bro-Jørgensen, 1936. – E. Reverdil: Struensee et la cour de Copenhague, udg. Alex. Roger, Paris 1858 (da. overs: Struensee og det da. hof, udg. L. Bobé, 2. udg. 1917). Dorothea Biehls breve i Hist. t. 3.r.IV, 1865-66 147-494. Johan Ludv. v. Schmidt i Museum, 1893 II 152. Mémoires du général-major russe baron de Löwenstern, udg. M. H. Weil I, Paris 1903. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I–II, 1915-30. K. C. Rockstroh: Udvikl, af den nationale hær i Danm. III, 1926. Erik Amburger i Pers. hist. t. 10.r.III, 1936 192-95 200. O. v. Munthe af Morgenstierne: Feltmarskal Michael Numsen og hans tid, 1938.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bech, K. C. Rockstroh: Frederik Numsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295142