Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Ahlefeldt

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frederik Ahlefeldt, Friedrich Ahlefeldt, 22.3.1627-4.1.1672, officer. Født på Maslev ved Eckernførde, død i Kbh., begravet i Eckernførde k., 1895 flyttet til Tranekær. A.s ungdomshistorie er næsten ganske ukendt og han er undertiden blevet forvekslet med sin navne den senere storkansler. Sin militære uddannelse synes han en årrække at have fået i udlandet idet han findes som ritmester i fransk tjeneste under Josias Rantzau og senere som major til fods i Ulrik Christian Gyldenløves regiment i spansk tjeneste under Philip IV. 1655 vendte han hjem og udnævntes snart efter til hofjunker. 1656 fik han bestalling som oberstløjtnant til fods og blev derefter kommandant på Bohus. April 1657 udnævntes han til oberst og fik som så mange andre officerer bestalling til at hverve et fodregiment, hvilket dog ikke lykkedes ham. Marts 1658 blev han kommandant i Nakskov, men få måneder efter mønstrede han for første

gang det livregiment til fods hvis chef han var til sin død. I bestallingsbrevet af 7.6.1658 kaldes regimentet "Regiment de Garde" men det kaldtes populært det røde regiment, og det udmærkede sig i særlig grad under Kbh.s belejring hvor A. ledede det heldige udfald 23.8. Under slaget i Øresund ud for Espergærde mellem den hollandske flåde under Obdam og den svenske under Carl Gustaf Wrangel var A. med halvdelen af sit regiment om bord på den danske flådeafdeling der førtes af den senere rigsadmiral Henrik Bielke. Ved den derpå følgende ændring af besættelsestroppernes områder fik A.s regiment tildelt de fæstningsanlæg der senere udviklede sig til Kastellet. April 1659 udnævntes A. til interimskommandant i Kbh. og samtidig blev han generalmajor. Han deltog derefter i Hans Ahlefeldts mislykkede forsøg på at undsætte Nakskov, og i sept. 1659 ledede han en ekspedition fra Femern til Ystad som han ganske vist bemægtigede sig men hvorfra han i okt. blev fordrevet af general Stenbocks overlegne styrker. 29.10. s.å. blev han naturaliseret som dansk adelsmand og indtog efter fredsslutningen sin tidligere post som kommandant i Nakskov samtidig med at han forlenedes med Halsted kloster (Juellinge) som han dog afstod allerede 1660. Han var blandt de høje officerer som Frederik III knyttede nær til sig til det forestående opgør med adel og rigsråd, og maj 1662 udnævntes han til kommandant i Kbh., en post han beholdt til sin død. Det var i denne egenskab han 8.8.1663 modtog Leonora Christine og førte hende til Blåtårn. Han tog virksom del i den af Henrik Rüse (Rüsensteen) ledede fuldstændige ombygning og udvidelse af Kbh.s. befæstning. 1663 forlenedes han med Hardanger og Halsnø kloster og året efter købte han Trudsholm (v.f. Roskilde). Hans godsbesiddelser udvidedes stadig. 1667 fik han af Frederik III Tibberup by (Hjortespring v. Kbh.) og tre år senere købte han godserne Bienebek ved Slesvig og Kohøved (Ludwigsburg) ved Eckernførde. Sammen med Rüse udbedrede han Bergens befæstning. Fra 1669 var han svagelig og ofte sengeliggende i længere perioder uden dog at afgive kommandoen. Dec. 1671 udnævntes han til generalløjtnant. A. var næppe nogen betydelig begavelse og interesserede sig hovedsagelig for sin militære tjeneste samt for sine godsers administration. Han var en nidkær tjener af kongehuset men synes alligevel ikke at have nydt særlig personlig yndest hos dette. Som kommandant i Kbh. var han til det yderste pligtopfyldende og påpasselig og stillede store fordringer til sine undergivne af alle grader. Han var vel en streng foresat men samtidig retsindig og skyede ikke at træde i skranken for den menige soldat. Efter at Kbh.s befæstning var blevet gennemført forestillede han indtrængende kongen at det var urimeligt at Kbh.s borgerskab vedblivende skulle være betroet nøgle til portene.

Familie

Forældre: Bendix A. (1601–69) og Beate Bertramsdatter Rantzau (ca. 1605-ca. 1670). Gift 1655 med Augusta v. der Wisch, født 24.6.1634, død 8.10.1678, d. af landråd Jørgen v. d. W. (1594–1649, gift l. gang med Magdalene Sehested) til Glasau og Magdalene Rantzau (1610–53).

Annonce

Udnævnelser

Hv. R. 1671.

Ikonografi

Mal. af Karel v. Mander (Tranekær).

Bibliografi

Louis Bobé: Slægten A., V, 1899 122–25 og i Mindeskrift 10.-II. februar 1659, 1909. Danm.s adels årbog, 1929 II 171. Danske saml. 2.r.I, 1871–72. O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration 1660–1763 1, 1975.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Frederik Ahlefeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285783