Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frantz Bülow

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frantz Bülow, Frantz Christopher Bülow, 25.2.1769-12.3.1844, officer. Født på Låge, Sindbjerg sg, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Garn.). B. fik sin opdragelse hos professor J. C. Pingel i Odense. Han var først bestemt til at være page hos enkedronning Juliane Marie men kom allerede 1781 ind på landkadetakademiet, blev 1787 kadetunderofficer, 1788 sekondløjtnant. 1791 beordredes han til at forrette adjudanttjeneste hos kronprinsen, blev n.å. premierløjtnant og 1796 virkelig adjudant. 1801 udnævntes han til kaptajn og generaladjudant og blev 1803, efter at kronprinsen havde overtaget militærstyrelsen, sat i spidsen for generalkommandokontoret. Major blev han 1806. Da generalstaben nyordnedes 1808 ansattes han som oberst og chef for dens ene afdeling, generaladjudantstaben. 1809 blev han generalmajor, 1828 generalløjtnant, 1829 fungerende generalkvartermester, 1830 chef for den nyoprettede højskole idet han stadig samtidig beklædte stillingerne som chef for generaladjudantstaben og generalstabens bureau. Efter kongens død 1839 fik han afsked som general.

Fra 1791 og lige til sin død var B. nøje knyttet til Frederik VI's person og besad hans fulde tillid og yndest. Han var kongens fortrolige rådgiver og ven der fra sin oprindelige adjudantstilling efterhånden udvidede sin myndigheds- og indflydelsessfære ikke blot i militær retning, men snart sagt over et hvilket som helst område af statens styrelse, i alle politiske anliggender, indre som ydre. Hans virksomhed gennem den lange årrække er blevet bedømt på vidt forskellig vis. Utvivlsomt har han altid været en trofast og velmenende medhjælper og med dygtighed og energi hjulpet kronprinsen med de mange betydningsfulde og omfattende reformer der iværksattes i århundredets første år, men i den for landet så skæbnesvangre periode fra 1807 til Napoleons fald har lige så utvivlsomt hans uheldige råd og svigtende militære og politiske indsigt været i høj grad medvirkende til at kong Frederik så lidt viste sig den vanskelige situation voksen. B. var generalstabschef ved den stærke hær der stod på Sjælland under kongens overkommando, efter at der ved kejsermødet i Erfurt sept. 1808 havde vist sig en hidtil uanet mulighed for at sikre herredømmet over begge Sundets kyster. Frygten for at de engelske orlogsskibe, når isen på det tillagte Øresund atter brød op, skulle umuliggøre et eventuelt tilbagetog fra Skåne og afskære ekspeditionens forbindelse med sin basis, har vel gjort sit til at kongen opgav sit planlagte forehavende, men i hvert fald blev det således at hæren blev stående uvirksom på Sjælland. Ligeså gik det på Fyn 1813-14 da kong Frederik lod hæren blive bag Lille Bælt på en tid, da det gjaldt om at slå et afgørende slag for Norges bevarelse for monarkiet. Man tilskrev kongens militære rådgivere, navnlig B., "den røde Fjer" som han spotvis kaldtes, landets holdningsløse militærpolitik. Adressen var umiskendelig da Frederik af Hessen skrev til kongen sidst i 1813: "Gud forlade den, der har raadet Deres Majestæt til at gaa bag Lille Bælt; han har opofret sit Fødeland, Armeen og Deres Majestæts Sikkerhed." Men B. bevarede sin yndest hos kongen urokket, og hans indflydelse blev større og større. Til den almægtige generaladjudant måtte enhver henvende sig der ønskede noget hos kongen. Han var kongens ledsager til kongressen i Wien, han blev ordens-ceremonimester 1826, ordensskatmester 1828, ordensmarskal 1831-40. 1822 fik han ekspektance på det første ledigblevne lensgods i -Lauenburg. Han sad højest ved kongens taffel, og hans stemme var den afgørende når beslutninger skulle tages. At misundelsen mod ham var stor er indlysende, og han holdt heller ikke sin sti fri for nepotisme, personlige hensyn og vindesyge; han var idelig i pengeforlegenhed ved sin slette økonomi, men gennem hele sit næsten halvhundredårige forhold til kongen viste han sig som en til det sidste hengiven og trofast tjener og ven. At kong Frederiks efterfølger til fulde anerkendte dette viste han ved at lade den gamle general personlig kommandere æressalverne som Gar- j den til fods afgav ved kong Frederiks ligfærd i Roskilde.

Familie

Forældre: kaptajn, senere toldinspektør i Assens Christian Frederik B. (1736-1804) og Barbara Wittrup Høeg (1736-1807, gift 1. gang 1764 med ritmester Frantz Thestrup, 1733-67). Gift 4.4.1803 med baronesse Sophie Eleonore (Nelly) Selby, født 22.9.1785 i Kbh. (Frels.), 19.2.1842 sst. (Helligg.), d. af agent, senere baron, kammerherre, generalkrigskommissær Charles S. (1755-1823) og Birgitte Kirstine Borre (1757-1809). - Far til Johan B. (1814-90).

Annonce

Udnævnelser

R. 1809. K. 1811. DM. 1812. S. K. I 1814.

Ikonografi

Min. af L. Fraenckel ca. 1807-09 (Gavnø). Af- f bildet på mal. af Serin før 1809 (Brahetrolle-, borg). Tegn. 1809 (Egeskov) og min. ca. 1809 (Rønningésøgård). Tegn. af Lahde 1809 (Fr. borg). Maleri (Gavnø). Tegn. af D. Monies fra 1830erne (Egeskov), litograferet af Monies selv. Afbildet på N. Simonsens mal. 1860 af revy ca. 1830 (Adolphseck ved Fulda).

Bibliografi

Kilder. Medd. fra krigsarkiverne. I-IX, 1883-1902. Fra hoffet og byen, 1906 (fot. optr. 1966) = Memoirer og j breve III.

Lit. N. C. Øst i Østs archiv, VIII, 1827 351-53 (om slægten B.). P. v. Bülow: Familienbuch der v. Bülow, Berlin 1858 114 f. Adolf v. Bülow: Bulowsches Familienbuch, II, Schwerin 1914 362. N. C. Øst i Østs archiv, VIII, 1827 347-50. En slægts hist., ved Th. og H. F. Ewald, 1905, I 128; II 5-6. H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder, 1815-1848, 1909. Andreas de Saint-Aubain [Carl Bernhard] i Vor fortid, III, 1919 349-52. Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Frantz Bülow i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287988