Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F. Schleppegrell

Oprindelig forfatter Rockstroh

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

F. Schleppegrell, Friderich (fra 1848 Frederik) Adolph Schleppegrell, 28.6.1792-26.7.1850, officer. F. Schleppegrell tilhørte en gammel lüneburgsk adelsslægt der med hans to sønner 1880 fik anerkendelse som dansk adel, men uddøde på mandssiden 1916. F. Schleppegrell blev 1804 elev i norske landkadetkorps og tog 1806 officerseksamen med så smukt resultat, at han for "usædvanlig Flid og Anstrengelse" fik kongens løfte om ved sin afgang at få fænriks anciennitet fra dette år; men da han var for ung til tjeneste ved et regiment, måtte han blive ved skolen endnu et år som hjælpelærer, hvorefter han blev fænrik ved faderens regiment og endnu s.å. sekondløjtnant.

1808, 16 år gammel, rykkede han i felten med regimentet, udmærkede sig i flere kampe og udnævntes til premierløjtnant. Han havde meget gode anlæg for matematik og søgte de følgende fredsår at blive uddannet til ingeniør, men opnåede ikke tilladelse dertil eller til at tage landmålereksamen, men anvendtes 1811–13 ved opmålingsarbejder for rentekammeret. 1813 rykkede han atter i felten og udmærkede sig, især ved Ingedal 1814. Ved Norges forening med Sverige nægtede han, sammen med sine klasse- og regimentskammerater Olaf Rye og Hans Helgesen, at aflægge troskabsed til den svenske konge, blev suspenderet fra tjeneste og derpå afskediget.

Med anbefaling til fyrst Blücher meldte han sig hos denne i Lüttich april 1815 og nåede ligesom sine to kammerater at deltage i nogle mindre foretagender; men da der kun var ringe håb om tilfredsstillende fremtid i den preussiske fredshær, søgte han afsked fra denne, fik ansættelse i den danske hær og ansattes september 1815 som premierløjtnant à la suite ved 3. jyske regiment, først et par år i Kbh., derefter i Ålborg. 1816 fik han forbeholdt kaptajns anciennitet, blev 1819 uden for tur, som anerkendelse for særlig duelighed, tjenstiver og pligtopfyldelse kar. kaptajn, n.å. stabskaptajn, 1828 virkelig kaptajn og chef for regimentets jægerkompagni, fik 1833 forbeholdt majors anciennitet, udnævntes 1839 til major, 1842 ved hærforandringen til oberstløjtnant og bataljons- resp. korpschef i Kbh. og Helsingør efter mere end 20 års ophold i Ålborg. – Hans mangeårige regimentschef og senere kollega som divisionskommandør 1850 C.F. Moltke roste ham meget 1841 som en udmærket dygtig og aktiv officer, dygtig matematiker og sprogmand.

Annonce

2.3.1848 blev F. Schleppegrell kar. oberst. Det var ganske normalt, thi han var i anciennitet hærens ældste oberstløjtnant. Om krig var der endnu da ikke tale. Da der mod slutningen af denne måned anordnedes mobilisering, et armékorps opstilledes ved Jyllands sydgrænse, og et flankekorps samledes ved Korsør, bestemtes general C. Krogh til at føre dette, men i sidste øjeblik overdrog A.F. Tscherning (og F. Læssøe) føringen deraf til F. Schleppegrell. Man så da det mærkelige, at samtlige hærens generaler og samtlige oberster undtagen de tre yngste: Hans Hedemann, Johan Bülow og F. Schleppegrell, blev forbigået i første omgang til anvendelse i felthæren, mens Hedemann og F. Schleppegrell blev korpskommandører – Schleppegrell underlagt Hedemann.

I kampene ved Bov 9.4., ved Slesvig 23.4. førte F. Schleppegrell godt, men navnlig i kampene i Sundeved 28.5. og 5.6. viste han sikker føring og fremragende personligt mod, og overkommandoen fremhævede ham som "Dagens Helt" hvad der også gengav den almindelige mening i hæren. Allerede 24.5. var han blevet generalmajor; det blev hans sidste avancement. 1849 førte han med megen hæder brigade i Sundeved, ved Kolding, Gudsø og Fredericia, var derefter infanteriinspektør på Sjælland, indtil han afløste Christian de Meza som højestkommanderende på Als vinteren 1849–50. Ved felttogets åbning 1850 førte han den ene af hærens to divisioner og skulle åbne kampen 25.7. ved efter en foreskreven, kompliceret fremrykning at angribe Isted by, hvilket for hans hovedkolonne medførte en flankemarch langs og nær den fjendtlige front. På vejen mod Isted var han ledsaget af stabschefen, oberstløjtnant Johan Bülow. Herunder passerede de to herrer tæt forbi en syd for vejen liggende fjendtlig afdeling skytter og blev beskudt af denne, hvorved F. Schleppegrell fik en kugle i panden. Han bragtes til lazarettet i Flensborg og døde næste morgen.

F. Schleppegrell var en kyndig soldat, fremragende feltofficer, en meget dygtig fører. Hans dispositioner var stedse klare og udtømmende, han var altid til stede på de afgørende punkter og personlig hensynsløst modig. Han hadede langsomhed; energi og fart skulle der være over det hele; men i de store øjeblikke viste han ro og omsigt. Han var altid en mand, hans undergivne "kunde tale med". Skønt selv geledofficer følte han sig ikke trykket over for højskoleofficererne. I flere retninger var han en original, havde soldatertække; i det ydre noget kantet, men ridderligt, fornemt tænkende, en blanding af alvor, lune og vid. Han kunne være sprudlende livlig og havde til enhver tid ordet i sin magt. Han var rundhåndet og gæstfri i videste omfang og glemte aldrig at sørge for sine soldater. Med alle sine ejendommeligheder, sit frie, gemytlige sprog over for alle, var han afholdt af de tre konger, han havde stået under.

Familie

F. Schleppegrell blev født på gården Brunlaug ved Larvik, død på stads-hospitalet i Flensborg, begravet sst. i krigergraven på Marie kgd. Forældre: oberstløjtnant, senere generalmajor Otto Heinrich v. Schleppegrell (1729–1808, gift 1. gang 1757 med Anne Sophie Krag, 1707–80) og Cathrine Abigael Zimmer (1750–1836). Gift 25.7.1828 i Bislev med baronesse Johanne Jacobine Margrethe Juel af Rysensteen, født 24.4.1808 på Lundbæk, død 17.7.1896 i Ålborg, datter af kaptajn, senere major i landeværnet baron Christian Frederik Juel af Rysensteen (1779–1842) og Ottilia Becher (1783–1843).

Udnævnelser

R. 1840. K. 1848.

Ikonografi

Tegn. af J. V. Gertner, 1848 (Fr.borg), litograferet af I. W. Tegner, efter dette en række litografier, bl.a. på gruppebilledet af hærens højstkommanderende 1850 efter tegn. af S. Schack, stik af A. Hansen, 1849, og radering af samme 1851, og flere træsnit, bl.a. af H. C. Henneberg efter tegn. af Carl Bloch og af H. P. Hansen 1877 og 1892. Også anvendt på spillekort. Samme type med ændringer er et litografi 1862 efter mal. af P. Meidell, mal. af samme (krigsskolen i Oslo). Tegn. formentlig af Fritz Jürgensen (Fr.borg). Træsnit s.m. Rye og Bülow 1849. Litografi 1850, efter dette flere litografier og træsnit. Flere folkelige træsnit og litografier 1850, bl.a. af F. Schleppegrells død, også tyske. Litografi på tørklæde for udfaldet fra Fredericia. Buste af F. C. Stramboe, 1851. Relief af H. V. Bissen 1859–60 til Istedmonumentet (Tøjhusmus.; afstøbning på Fr.borg; gravstenen). Afbildet på skitse af Jørgen Sonne, 1862 (Fr.borg) til mal. af Fredericiaslaget af samme, 1864 (Fredericia rådhus). Statuette af Andreas Poulsen, 1878 (Fr.borg); forarbejde til statue af samme (Kilden i Ålborg, 1880), efter denne træsnit 1879. Afbildet på mal. af angrebet ved Stolk 25.7.1850 af Sonne, 1881, og på mal. af indtoget i Flensborg 9.4.1848 af F. C. Lund, 1885 (Fr.borg). Afbildet på litografiet af krigsrådet i Vejlby 4.7.1849 efter tegn. af K. Gamborg. Afbildet på studie af A. Jerndorff, 1894 og på mal. af samme, 1896 (Fr.borg), efter dette træsnit af H. P. Hansen, 1897. – Mindesten ved Isted.

Bibliografi

Pers. hist. t. 6.r.III, 1912 154–57 (selvbiogr.). – Gothaisches genealogisches Taschenbuch der uradeligen Häuser XI, Gotha 1910 675–79. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé IX, 1922 430–33 (geneal.). Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I-III, 1867–87 (især III 1485–91). Otto Vaupell: Slaget ved Isted, 1875 (2. opl. 1888) = Folkelæsn. LXXVI 81–102 (optr. med ændr. i forf.s Skildr, af Ryes, F. Schleppegrells og Helgesens liv, Kria. 1875 33–56). Samme i Militært t. IX, 1880 451–63. M. Jacobsen i Danebrog, 1881–82 717–19. Fr. Hammerich: Et levnetsløb, udg. Angul Hammerich, 1882. C. J. E. Bülow i Vort forsvar, 1890 nr. 258. A. Brun sst. nr. 261. Otto Vaupell sst. 1892 nr. 300f og 1897 433. N. Neergaard: Under junigrundloven I, 1892 (reproudg. 1973). H. V. F. Hartmann i Museum, 1892 I 309 313 334–38 344. Sine Godskesen: Johanne Schleppegrell, 1896 (heri breve). Fr. Sinding-Larsen: Den norske krigsskoles hist., Kria. 1900193f.

W. G. O. Bauditz: Livserindr., 1903 206 222 224f 240. J. T. Ræder: Krigserindr. fra 1848–50, 1911. N. P. Jensen: Oberst Fr. Læssøe, 1912. Samme: Livserindr. I, 1915. Gerh. Brammer: Den danske hærs intendanturtjeneste 1848–1918, 1919. General de Mezas krigsdagbøger, udg. K. C. Rockstroh, 1928. N.F.S. Grundtvig og hans nærmeste slægt under treårskrigen, udg. Ingeborg Simesen, 1933. F. Hegermann-Lindencrone: Min faders erindr., 1939. M. Vesterdal: Slaget ved Isted 1850, 1978. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: F. Schleppegrell i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297068