Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ezechias Hinrich Stricker

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ezechias Hinrich Stricker, 8.8.1734-27.3.1814, officer. Født i Rendsborg, død i Fredensborg, begravet i Asminderød. S. blev 174') underkonstabel (menig) i holstenske artilleri, 1751 underfyrværker, 1756 fyrværker (underofficer) i danske artilleri i Kbh. Sammen med to brødre fik han 1757 rejsetilladelse og penge for i den franske hær at følge krigsbegivenhederne i Tyskland (syvårskrigen) og udnævntes i den anledning til premierløjtnant i "Armeen" – men var vedblivende fyrværker i sit våben – og udnævntes yderligere, mens han var ude, til kaptajn i "Armeen". Da han 1762 vendte hjem, udn.evntes han til stykjunker på Kronborg, blev 1764 kar. kaptajn i sit våben, 1772 kar., 1777 virkelig major, 1783 kar. oberstløjtnant i infanteriet, 1788 kommandør for artillerikorpset under Wilh. v. Huth som chef, n.å. kar. oberst, 1792 kommandant i Fredrikstad (Norge), men allerede n.å. kommandant på Kronborg. 1795 var h;in medlem afkommissionen til at undersøge foi holdene ved de kronborgske (helsingørske) borgerlige artillerikompagnier da mandskabet havde ført stærke klager over forholdene. 1801 blev han generalmajor, omorganiserede disse artillerikompagnier og blev chef for dem. Skønt kamphandlingerne kun i ringe grad berørte Kronborg, var S.s stilling i krigsårene af betydning, da forbindelsen med neutrale lande og forhandlinger med de engelske flådechefer hovedsagelig foregik over dette sted under S.s humane og laktfulde ledelse. Fra 1808 fik han oberst Ulrich Scheel til hjælp ved forretningerne. En kort tid 1809 havde han kommandoen over tropperne på begge sider af fæstningen, men afskedigedes s.å. efter ansøgning, med generalløjtnants karakter og den fulde gage som pension.- K. 1809.

Familie

Forældre: fyrværker, senere kar. major Alexander S. (1701–84) og Sophia Christine Wendt (Venten) (1708–44). Gift 15.5.1764 i Kbh. (Holmens) med Frederica Christiane Herbst, født 4.4.1745 i Kbh. (Holmens), død 19.3.1806 i Helsingør, d. af kaptajn, senere schoutbynacht Michael Johan H. (1699–1762, gift 2. gang 1748 med Anna Cathrine Andersdatter, ca. 1706–69, gift 1. gang med kaptajn i Asiatisk kompagni Claus Munckeberg, gift 2. gang 1744 med kaptajn i Asiatisk kompagni Rolluf Olsen Kierulf, ca. 1693–1747) og Engelcke Martha Liebe (1715–47).

Bibliografi

Medd. fra kiigsark., udg. Generalstaben II-V, 1885–92. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé VI, 1903; VIII-IX, 1917–22. – C. A. Stricker i Pers. hist. t. fi.r.III, 1912 127f (geneal.).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Ezechias Hinrich Stricker i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297909