Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Seidenfaden

Oprindelige forfattere HD-N og leob
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erik Seidenfaden, 25.3.1881-22.9.1958, officer, arkæolog. Født i Kbh. (Matth.), død i Gentofte, urne på Sorgenfri kgd. S. tog 1898 præliminæreksamen fra Kbh.s universitet og uddannede sig 1901–02 i landvæsen på Estruplund. Derpå gennemgik han sekondløjtnantskolen og blev sekondløjtnant 1903 hvorefter han gjorde tjeneste ved fodfolket. 1903–04 gennemgik han officersskolens yngste klasse. Da man i Thailand (Siam) skulle bruge danske militærinstruktører meldte S. sig. 1906 begyndte han som premierløjtnant i det thailandske gendarmeri, allerede 1907 forfremmedes han til kaptajn og 1914 til major. 1914–15 var han fungerende chef for gendarmeriets officersskole, men 1920 tog han sin afsked fra korpset og blev regnskabschef under Thai Electric Corporation Limited hvor han virkede indtil han 1941 trak sig tilbage og blev privatmand i Bangkok. Først 1946 kunne han vende tilbage til Danmark og slog sig ned i Frederiksdal ved Lyngby.

S.s hovedindsats i det fremmede var så ubestridt de arkæologiske, historiske, etnografiske og sproglige studier han udførte, men han spillede en vigtig rolle for udviklingen af et moderne kulturliv i Thailand. Mens han var i gendarmeriet foretog han i forbindelse med sine inspektionsrejser betydningsfulde arkæologiske og etnografiske undersøgelser i Nordøstthailand 1911–19, hvorunder han besøgte og til dels også genopdagede en række arkæologisk og historisk interessante templer, helligdomme og bytomter. Han erhvervede sig et indgående kendskab til den indfødte befolknings sprog og talte adskillige dialekter, og hans viden om landets forskellige folkeslag og fortidsminder blev med årene ganske enestående. For sit store arbejde vandt S. den thailandske stats højeste anerkendelse, heriblandt flere fornemme ordener og udmærkelser. Han var medlem af en lang række internationale, videnskabelige selskaber, bl.a. 1920–31 og 1941–46 af rådet for det videnskabelige selskab i Bangkok, 1938–41 dettes præsident, 1947 æresmedlem. De fleste af S.s videnskabelige arbejder er fremkommet i The Journal of the Siam Society. Hans hovedværk er Complément à l'inventaire descriptif des monuments du Cambodge, Bulletin de l'École française d'extrême-orient XXII, 1922. S. skrev også praktiske rejsebøger om Bagindien og var medarbejder ved værket Siam, 1930, udg. på den thailandske stats foranledning.

Familie

Forældre: civilingeniør, cand.polyt. Frederik Julius S. (1839–99) og Emmy Margrethe Jacobine Philipsen (1852–1920). Gift 6.10.1908 i Bangkok med Male Maria Praivichitr, født 15.9.1892 sst., død 15.5.1973 i Lyngby. -Bror til Aage S.

Annonce

Udnævnelser

R. 1932.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Nationaltid. 24.3.1951. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Dehn-Nielsen, Leo Brinch: Erik Seidenfaden i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297358