Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Madsen

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emil Madsen, Augustin Julius Christian Emil Madsen, 27.6.1830-19.12.1919, officer, historisk forfatter. Født i Kbh. (Holmens), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). M. var elev i den militære højskole 1848-53, deltog i krigen 1850, blev sekondløjtnant s.å., 1854 premierløjtnant i artilleriet. 1855-57 gennemgik han generalstabsafdelingen, var 1859-63 ansat i generalstabens topografiske afdeling - fra 1861 som kaptajn II og adjoint - og blev 1864 souschef ved 2. division (du Plat). Under krigen virkede han dygtigt og energisk som kommitteret ved feltintendanturen, derefter som korpsintendant for felthæren hvorefter han gik tilbage til generalstabens topografiske, senere den taktiske afdeling. 1866 valgtes han af formanden A. F. Krieger for hærlovskommissionen til sekretær i denne - et hverv hvortil han efter sin egen senere udtalelse dog ikke fuldt ud besad de ønskelige førudsætninger. 1867 blev han kaptajn (I), 1870 vendte han tilbage til artilleriet og var til 1880 lærer i krigskunst m.m. ved officersskolens ældste klasse. 1879 blev han oberst og var indtil sin afgang 1895 chef for førskellige af artilleriets afdelinger, de sidste to år for 2. artilleriregiment. I et forfatterskab over næsten to menneskealdre lige til sit dødsår har M. i dagspressen, periodiske tidsskrifter og i bogform udsendt talrige på flittige og grundige studier hvilende større og mindre afhandlinger, dels direkte vedrørende hans arbejdsfelter, dels beslægtede områder. Særlig bør nævnes afhandlingen i Annaler for nord. Oldkyndighed og Hist. 1863 om sjællandske stednavne, de under hans ledelse udarbejdede, af generalstaben udgivne Statistiske Meddelelser ang. den danske Krigsmagt I-II, 1867 og 1871, samt hans studier over 1500-årenes indre historie. Hans livserindringer er ikke særlig betydningsfulde, men tilforladelige, beskedne og hensynsfulde. Indtil 1913 var M. i mange år formand før Dansk geografisk selskabs råd.

Familie

Forældre: passkriver ved toldvæsenet, senere toldførvalter, kammerråd Andreas Christian M. (1802-82, gift 2. gang 1838 med Francisca Amata Ludovica Augusta Gamél, 1806-92) og Emilie Julie Gamél (1803-30). Gift 1. gang 27.4.1861 i Kbh. (Garn.) med Marie Ernestine Laurentze Gamél, født 27.8.1842 i Frederiksværk, død 8.2.1885 på Frbg., d. af cand. polyt., støbemester, senere fabrikejer Victor Carl Christian G. (1815-72) og Juliane Ernestine Büchung (1817-70). Gift 2. gang 25.7.1895 i Fr.borg slotsk. med lærer Karen Marie Nielsen, født 10.12.1863 i Grønholt, død 12.2.1950 på Frbg., d. af husmand Niels N. (1807-87) og Ane Kirstine Nielsdatter (1820-1903). - Far til Victor M. (1865-1947).

Udnævnelser

R. 1864. DM. 1882. K2. 1890. K1. 1895.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Erindr, i Nationaltid. 30.1. og 31.1.1914 og III. tid. 14.10., 21.10., 28.10., 9.12., 16.12.1917, 6.1., 27.1., 23.4. og 19.5.1918. Oberst E. M.s livserindringer, ved H. L. Møller, 1923. - Th. Hauch-Fausbøll: Slægthandbogen, 1900 238. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I-III, 1890-92. Berl. tid. 30.4.1918 og 20.12.1919. Nationaltid. 31.10. og 20.12.1919. G. Brammer: Den danske hærs intendanturtjeneste 1848-1918, 1919. Dansk artilleri t. VII, 1920 67f. M. Mackeprang i Hist. t. 9. r. II, 1921-23 128. A. F. Krieger: Dagbøger III, 1921 347; IV s.å. 106 301. [Ernst Schau:] En generalstabsofficer i 1864, 1925 (fot. optr. 1974) = Memoirer og breve XLVI.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Emil Madsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293969