Edvard Rambusch, Edvard Johan Carl Rambusch, 7.5.1846-3.1.1934, officer, politiker. Født i Korsør, død på Atlanterhavet efter en rejse til Madeira, begravet i Kbh. (Garn.). R. tog 1863 præliminæreksamen fra Slesvig domskole og ansattes ved telegrafvæsenet; 1864 meldte han sig som officersaspirant, men kom ikke med i krigen, var ved landvæsen 1864-68, blev 1870 sekondløjtnant i fodfolket, 1874 premierløjtnant i ingeniørkorpset, 1883 kaptajn og kompagnichef og afskedigedes 1898 på grund af alder med oberstløjtnants karakter. 1880–83 var han midlertidigt, fra 1891 fast til rådighed for korpset (ved bygningstjenesten). Hans tjenstlige virksomhed gjaldt navnlig hærens telegraf-, telefon- og signalvæsen, kystsignal- og udkigstjenesten samt bygningsvæsenet. Han organiserede hærens ballontjeneste, konstruerede, resp. forbedrede adskillige telegrafapparater o.l. og har forestået opførelsen af Fortunfort og Bagsværdfort m.fl. Som kompagnichef viste han usædvanlig interesse for personellets feltmæssige uddannelse jævnsides med den teknisk-håndværks-mæssige. Han skrev i blade, tidsskrifter og leksika talrige tekniske afhandlinger og holdt mange foredrag. – R. var en glødende forsvarsven, en kundskabsrig, samtidig praktisk og idealistisk natur; i sjælden grad uegennyttig og offervillig, ikke helt fri for naivitet. Allerede fra begyndelsen af 1880erne virkede han utrætteligt i tale og skrift for landforsvaret, særlig Kbh.s befæstning, for selvbeskatning, rejsning af Garderhøjfort, var deltager i Stribmødet osv. Hans militære ideal var den schweiziske militsordning som dog ikke fandt tilslutning i militære kredse. 1895 og 1898 søgte han valg til folketinget, og 1903-18 var han, med tilslutning til højre, medlem af landstinget og hyppig deltager i debatterne både om militære forhold og andet. Han formåede dog ikke ret at gøre sig gældende, og han kunne ikke altid følge sit parti, således medvirkede han til vedtagelsen af den kommunale valglov 1908 ved at undlade at stemme. – Efter at have opgivet sin politiske gerning virkede R. med ungdommelig iver og kraft i hedeplantningen, navnlig som medejer af plantagen Lerkenfeld Bjerge hvor han ikke alene var leder, men arbejdede for med plov, hakke og spade og skabte et skønt, meget ejendommeligt anlæg. – Fra 1932 var han æresmedlem af Sønderjydsk forening for Kbh. og omegn.

Familie

Forældre: exam.jur., stationsforstander i Slesvig, senere i Frederikshavn, Carl Anton Georg R. (1818-1910) og Helene Johanne Amalia Wetche (1818-92). Gift 16.5.1877 i Vesterbølle med Julie Theodora Kjeldsen, født 28.12.1843 på Lerkenfeld, død 20.5.1916 i Kbh., d. af godsejer Mathias K. (1802-80) og Mette Faurschou (1810-96).

Udnævnelser

R. 1892. DM. 1916.

Ikonografi

Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Relief på mindestøtte, 1927, rejst af egnens befolkning (Lerkenfeld Bjerge). Foto.

Bibliografi

E. R. i Tiden V, 1915 350-52, Nationaltid. 21.4.1918 og 6.5.1922, Grænsevagten XI, 1929 117-19 153-57 og XIV, 1932 54-64 95-100, samt i Slægten [Kjeldsen], 1921 nr. 37 298-300, nr. 39 312-16, nr. 41 325-30. -Berl. aften 3.1.1934. Berl. tid. 4.1. og 13.1. s.å. Dagens nyheder 4.1. s.å. H. U. R[amsing] i Tidsskr. for ingeniørofficerer V, s.å. 8-11. Johs. Th. Bavngaard i Hedeselsk.s t. s.å. 5-7. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig