Edvard Nielsen

Edvard Nielsen, Peter Edvard (Eduard) Emil Nielsen , ved dåben Frederichsen, 17.4.1824-9.4.1899, officer. Født i Odense, død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). N. meldte sig marts 1848 som frivillig, blev i april korporal og udnævntes maj s.å. til sekondløjtnant i linjen, noget næsten enestående. 1849 blev han alvorligt såret ved Fredericia, blev n.å. kar. og virkelig premierløjtnant og atter ved Isted alvorligt såret. Som kompagnikommandør deltog han i krigen 1864 og blev kaptajn II, 1867 kaptajn (I), afskedigedes 1879 fra linjen, var 1881-86 i forstærkningen og fik 1887 karakter af oberstløjtnant. Allerede 1861 oprettede N. i Nordslesvig et antal skytteforeninger, og 1865 grundede han de samlede foreninger under Svendborg amt der også på idrættens område blev førende i hele skyttebevægelsen, og han blev medlem af centralkomiteen. Utrætteligt, til fods, i fuld uniform, vandrede han omkring og hvervede unge og gamle til medlemmer og udfoldede en virksomhed som ingen anden. De følgende års stærke politiske brydninger greb imidlertid også ind over skyttebevægelsen, og N., der var ivrig tilhænger af Kbh.s befæstning, selvbeskatning m.m., mødte efterhånden så stærk modstand i sin amtssammenslutning at han 1885, efter riffelloven, oprettede en konkurrent. En række år fortsatte han kampen, afslog deltagelse i arbejde på udjævning og samling under en ny, moderat overledelse, og da dette endelig blev gennemført, trak han sig, skuffet og uforsonlig, helt ud af bevægelsen, og først mod slutningen af sit liv kunne han se mildere på udviklingen. -N. var personlig fordringsløs og yderst uegennyttig; et følelsesmenneske, entusiast, noget naiv, ensidig i opfattelse. Til "Vort Forsvar" har han skrevet mange artikler, navnlig erindringer fra treårskrigen og 1864 samt om idræt. Han stillede sig forgæves til folketinget 1866 i Nyborg.