Christian Numsen, Christian Frederik Numsen, 11.4.1741-25.11.1811, officer, diplomat, hofmand. Født i Kbh. (Holmens), død i Helsingør, begravet sst. N. begyndte sin løbebane som officer, idet han 1757 blev ansat som kornet ved livgarden til hest. 1759 blev han ritmester, 1763 sekondritmester ved holstenske kyradsérregiment og s.å. overflyttet som kaptajn og kompagnichef for livgarden til fods. 1768 fik han oberstløjtnants karakter, og n.å. udnævntes han til sekondmajor ved livgarden til fods. 1772 afbrød han sin militære løbebane og gik over i diplomatiet. Han overtog den vigtige stilling som dansk afsending i St. Petersborg, og det faldt i hans lod at føre en del af de forhandlinger der ledte til mageskiftetraktaten af 1773. Efter tre års diplomatisk tjeneste modtog han 1776 posten som direktør for Øresunds toldkammer. 1781 indtrådte han som 1. deputeret i general-toldkammeret og n.å. som 1. deputeret i rentekammeret. Han var samtidig medlem af general-vejkommissionen og af overbankdirektionen. I denne sidste egenskab modarbejdede han et forslag fra Ove Høegh-Guldberg om at yde et kbh.sk handelshus hjælp af banken, og som følge heraf afskedigedes han fra sine stillinger i rentekammeret og i overbankdirektionen. Han sluttede sig nu til det parti der samlede sig om den unge kronprins, og han var indviet i de forhandlinger der gik forud for statskuppet i april 1784. Han modtog herefter den meget vigtige stilling som overhofmarskal, hvormed var forbundet posten som 1. direktør for Det kgl. teater. 1791 fik han sin afsked og helligede sig resten af sin levetid stillingen som direktør for Øresunds toldkammer. Han tog ophold i Helsingør, og hans navn er uløseligt knyttet til Øresunds toldkammers friskole af 1786 der bl.a. rummede en arbejdsstue for 30 af Helsingørs fattige. 1783-87 ejede N. Bjergbygård på Sjælland. – Kammerjunker 1757. Kammerherre 1766. Overkammerjunker 1778. Gehejmeråd 1779. Gehejmekonferensråd 1790. Rang i 1. klasse nr. 9 1808.

Familie

Forældre: generalløjtnant, senere feltmarskal Michael N. (1686-1757) og Margrethe M. T. v. Ingenhaef (1705-76). Gift 24.9.1784 på Løvenborg med komtesse Margrethe Holck, født 16.2.1741 på Orebygård, død 1.10.1826 i Kbh. (Helligg.) (gift 1. gang 1767 med overpræsident, gehejmeråd Volrad August v. d. Lühe, 1705-78), d. af greve, generalløjtnant Christian Christopher H. (1698-1774) og friherreinde Ermegaard Sophie Winterfeldt (1702-56). – Bror til Frederik N.

Udnævnelser

Hv. R. 1773. Bl.R. 1810.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af et selskab hos kongen af W. Haffner, 1781 (Rosenborg). Klippet silhouet af J. C. Weitlandt ca. 1783 (Kgl. bibl.). Tegn. af Paul Ipsen, 1784 (Fr.borg). Mal. af Jens Juel, s.å. (sst.), gentagelse eller kopi (Städt. Mus., Flensborg). Silhouet af Anthing, 1787. Tegn. af C. A. Ehrensvärd, 1799. Mal. tilskrevet E. Pauelsen (forhen Løvenborg). To tegnede silhouetter (Fr.borg).

Bibliografi

Regeringsskiftet 1784, udg. A. D. Jørgensen, 1888. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L.Bobé II-X, 1896-1931. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis III, 1913. Udv. breve, betænkn. og optegn, af J. O. Schack-Rathlous ark., udg. Th. Thaulow og J. O. Bro-Jørgensen, 1936. – Aage Friis: A. P. Bernstorff og Ove Høegh-Guldberg, 1899. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 V-VI, 1906-09. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I–II, 1915-30. Otto Brandt: Caspar v. Saldern und die nordeurop. Politik im Zeitalter Katharinas II, Erlangen 1932 = Erlanger Abhandl. zur mittleren und neueren Gesch. XV.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig