Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Lunding

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Lunding, Niels Christian Lunding, 19.2.1795-26.7.1871, officer. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). L. indskreves sept. 1808 som frikorporal ved et infanteriregiment, men indtrådte straks i frikorporalskolen, blev efter officerseksamen dec. 1810 sekondløjtnant, forsattes n.å. til ingeniørkorpset à la suite, tog eksamen med udmærkelse som ingeniørofficer og blev 1812 virkelig sekondløjtnant. 1815-40 var han ansat ved korpsets bygningstjeneste, deltog bl.a. i demoleringen af Glückstadts befæstning 1815-16 og ledede opførelsen (1836) af Ny artillerikaserne på Christianshavn. 1818 blev han kar., 1820 virkelig premierløjtnant, 1828 kar. kaptajn (uden anc), n.å. stabs-, 1834 virkelig kaptajn, 1841 kar. major (uden anc). Ved arbejdet på hærloven af 1842 var L. medlem af ingeniørkommissionen der fik gennemført at de to under artilleriet i Rendsborg hørende minør- og sappørkompagnier som ingeniørkompagnier henlagdes under ingeniørkorpset, og, varmt anbefalet af korpset til kongen som en udmærket officer der også havde kundskaber i civil bygningskunst, blev han 1842 chef for kompagniet i Kbh. 1844 blev han virkelig major, chef for bygningsdistrikt i Kbh., og 1846 chef for hele bygnings- og feltingeniørtjenesten der. 1848 var kan kommandør for feltingeniørerne. Dec. s.å. blev han kar. oberstløjtnant og højestbefalende ingeniørofficer i Jylland. Da man 1848 havde skønnet at Fredericia ikke kunne forsvares var stedet blevet rømmet; men den påfølgende vinter befaledes det at fæstningen skulle sættes i forsvarsstand, og i febr. kom L. til byen og satte de første arbejder i gang. Da felttoget åbnedes var det endnu uafgjort om Fredericia skulle forsvares eller rømmes; men da felttoget i Sundeved afbrødes udnævntes L. 8.4. til kommandant; krigsminister C. F. Hansen mente at fæstningen nu kunne forsvares, og L. anbefalede det. Krigsministeren, der var klassekammerat med L. fra frikorporalskolen, havde valgt rigtigt; L. var en handlingens mand. Den 29.6. opfordrede L. overkommandoen til snarest at iværksætte det store udfald og gentog hvad han tidligere havde udtalt at man måtte sprænge nettet inden snøren blev trukket til.

Personlig deltog L. ikke i udfaldet 6.7.; men hans indsigtsfulde forberedelser bidrog meget til det lykkelige resultat. I maj var han blevet kar. oberst (uden anc.) og et par måneder efter virkelig oberst. - 1852 blev han dirigerende stabsofficer ved fæstningstjenesten i 1. generalkommando, n.å. fik han lignende stilling i Holsten m.m. 1856 afgik han fra ingeniørkorpset, blev kommandant på Kronborg og kar. generalmajor. -Dec. 1863 blev han atter kommandant i Fredericia hvis værker 1861 var blevet noget forbedret; men ved sin ankomst dertil blev han alligevel meget skuffet over tilstanden og indstillede at stedet blev opgivet, navnlig hvis der ikke blev tid til yderligere arbejder. Ministeriet svarede først undvigende, men befalede sidst i dec. at fæstningen skulle sættes i fuldstændig forsvarsstand. L. begyndte derefter under store vanskeligheder at sætte fæstningen i stand. I begyndelsen af marts indberettede han at tilstanden endnu var sådan at et voldsomt angreb muligvis kunne lykkes, men tilrådede dog forsvar hvis besætningen blev forøget, hvad også skete. Den 20. og 21.3. var østrigerne rykket så nær ind at de kunne åbne beskydning med let skyts som dog havde ringe virkning; en opfordring til L. om overgivelse afvistes, hvorpå østrigerne gik noget tilbage. Sidst i måneden overvejede han med den daværende store styrke at føre et stort udfald, men hans infanteriførere afviste ganske dette. I april var Cai Hegermann-Lindencrone rykket frem til egnen om Horsens og foreslog L. et stort udfald til samarbejde med 4. division; men da var besætningen blevet formindsket, og L. turde ikke gå ind på forslaget. Efter nogen vaklen tilskrev ministeriet 23.4. overkommandoen at Fredericia burde opgives da dets "Bevarelse hverken havde militær eller politisk Betydning". Trods overkommandoens protest fastholdt ministeriet sin beslutning, og morgenen den 26. kom en officer fra overkommandoen med et brev han egenhændigt skulle afgive til L.: det var ordren til rømning. Det kom ganske bag på L. der telegrafisk fremsatte indvendinger over for ministeriet, men forgæves. Rømningen udførtes hurtigt uden at fjenden mærkede det; den 28. afgav L. kommandoen til en af regimentscheferne og tog kvarter på Fyn medtagende fæstningens nøgler. Han fandt sig med sindsro i det skete, og en dadel fra overkommandoen fordi han ikke "havde været sidste Mand til at forlade Fæstningen" synes han at have taget sig let.

Ved kongens og krigsministerens besøg i fæstningen 26.3. var han blevet kar. generalløjtnant (uden at have været virkelig generalmajor). Han vendte tilbage til Kronborg hvor han forblev til han 1867 sattes à la suite i hæren, altså afskedigedet. - L. var en høj, firskåren, kraftig mand, alt andet end smuk. Han nærede en blind respekt for givne ordrer, ligesom han forlangte sine egne udført uden vaklen. Nogen behagelig overordnet har han ikke været.

Annonce

Familie

Forældre: rådmand, senere direktør for den kgl. opfostringsstiftelse, bankkommissær, justitsråd Mathias L. (1760-1806, gift 2. gang 1806 med Frederikke (Friderica) Christine Petersen, 1774-1863) og Margrethe Matthiessen (1761-1805). Gift 22.11.1833 i Kbh. (Slotsk.) med Jutta Mangor, født 7.10.1807 i Kbh. (Helligg.), død 27.10.1894 på Frbg., d. af cand.jur., grosserer Valentin Nicolai M. (1770-1812) og Anne Marie Bang (Anne Marie Mangor, 1781-1865).

Udnævnelser

R. 1846. DM. 1848. K. 1849. S.K. 1867.

Ikonografi

Tegn. ca. 1815 og 1820. Mal. ca. 1820. Træsnit af H. P. Hansen, 1871. Tegn. af A. Jerndorff, 1891, forarbejde til mal. 1892 (Fr.borg), gengivet i træsnit s.å. af H. P. Hansen. Relief af A. Paulsen, 1899, på mindesmærke (Fredericia). Foto.

Bibliografi

N. Chr. Lunding: Mine forfædre II, 1944. Den dansktyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I-III, 1867-87 (især II, 265 269f 273 275f 747-836). Berl. tid. 29.7.1871. Fædrelandet s.d. III. tid. 20.8. s.å. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I-III, 1890-92. N. Neergaard: Under junigrundloven I-II, 1892-1916 (reproudg. 1973). L. Koefoed i Vort forsvar 23.10. og 6.11.1892. O. Vaupell sst. 25.6.1899. V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og ingeniørkorpset 1684-1893, 1893. W. G. O. Bauditz: Livserindr., 1903 154-57 165f 183-86 194f 202f o.fl.st. Th. og H. F. Ewald: En slægts hist. II, 1905 122-24. Chr. E. Reich i Danske mag. 6.r.ll, 1914 152-81. Jens Johansen: 4. division i Nørrejylland 1864, 1936 50f 90f 190-95 o.fl.st.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Christian Lunding i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293796