Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Lerche

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Lerche, 15.6.1692-6.12.1757, greve, officer, godsejer. Død i Kbh., bisat i Petri k., 1774 overført til Fred. ty. k. L. blev 1712 kaptajn i infanteriet, fungerede ved Gadebusch som adjudant hos overgeneralen, blev n.å. kaptajn i garden til fods (rang med majorer) og 1716 oberstløjtnant i rytteriet. Han var allerede da kendt som en behagelig selskabsmand, men levede stærkt og svækkede tidligt sit helbred, og endnu under krigen søgte han orlov for at rejse til syden – som det hed sig, for som volontær at forrette tjeneste i den kejserlige hær. 1718 fik han det hverv i Wien at skaffe kongen og oversekretær F. Gabel en berømt kejserlig general til under kongen at føre kommandoen i felttoget i Norge 1719, da Jobst v. Scholten og F. J. v. Dewitz havde frabedt sig denne ære; men trods langvarige forhandlinger opnåede han ikke det ønskede resultat. 1720 fik han afsked med obersts karakter. Da hans ven P. V. Løvenørn blev overkrigssekretær, fik L. 1731 generalmajors karakter, blev medlem af generalkommissariatet og 1739 generalløjtnant. Han fik i denne periode betroet flere vigtige kommissioner, bl.a. at tilvejebringe orden og ro på Bornholm, træffe anstalter mod den stærkt tiltagende desertion i hæren, og løste disse hverv med myndighed, sund fornuft og humanitet. Straks ved sin tronbestigelse udnævnte Frederik V L. til general af kavaleriet og overkrigssekretær ved siden af hans stilling i generalkommissariatet. 1751 optoges han i grevestanden, n.å. fik han rang med gehejmeråder i konseilet. På grund af svigtende helbred søgte og fik han 1753 afsked fra sine stillinger efter at det allerede nogle år havde været mærkbart, at hans tidligere sindsligevægt og jævne arbejdsdygtighed havde veget pladsen for gnavenhed og ulyst til at give sig i lag med større arbejder. Dog skyldes det hans initiativ, at infanterireglementet af 1746 blev forøget med hærens første egentlige tjenestereglement der for visse afsnit har været gældende til vore dage. L.s virksomhed som oversekretær er blevet stærkt kritiseret og C. L. de Saint-Germains efterfølgende virksomhed modsat skildret som strålende; det er rigtigt, at med den da stedfindende udvikling i Preussen og Østrig var reformer i hæren absolut nødvendige, men gennemførelsen af sådanne hindredes af rigets slette økonomiske stilling og af stærke indenrigspolitiske modsætninger, over for hvilke L. var magtesløs.

Efter at have solgt sine jyske og norske godser erhvervede L. 1742 det meste af det daværende Kalundborg amt med talrige herregårde og kirker og store skove. Da han ikke havde børn i sit ægteskab oprettede han 1755 et stamhus, hvortil andre linjer af hans slægt fik succession. I stedet for den tidligere Østrupgård opførte han det nuværende Lerchenborg og ved Slotsholmsgade i Kbh. det L.ske palæ der nu er regeringsbygning. Hans enke fortsatte en tid hans gods- og pengetransaktioner, men synes at have gjort opbud 1761.

Familie

Forældre: ordenssekretær og ceremonimester, senere overceremonimester m.m. Vincents L. (1666–1742) og Cathrine H. Wibe (1669–1731). Gift 22.12.1744 i Kbh. (Slotsk.) med rigsgrevinde Amalie Magdalene Christiane Caroline af Leiningen-Westerburg, født 29.6.1713, død 8.7.1800 i Hamburg (Fred. ty.), d. af rigsgreve Georg II Carl Ludwig af L.-W. (1666–1726, gift 1. gang 1684 med grevinde Anna Elisabeth Wilhelmine Bentheim-Tecklenburg, 1642–95, gift 2. gang 1697 med friherreinde Anna Magdalene v. Bodenhausen, 1660–1709) og komtesse Margrethe Christiane Augusta Danneskiold-Laurvig (1694–1761).

Annonce

Udnævnelser

Hv. R. 1734. Bl. R. 1748. L'Union parfaite 1750.

Ikonografi

Mal. af J. S. Wahl, 1743 (Fr.borg). Mal. af C. G. Pilo s.å. (sst.), mal. af samme ca. 1753 (Lerchenborg). Mal. (sst.).

Bibliografi

Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I, 1915–30. - Chr. Molbech i Hist. t. IV, 1843 287f (note). Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 III, 2, 1898. A. P. Tuxen: Poul Vendelbo Løvenørn, 1924. K. C. Rockstroh: Udvikl. af den nationale hær III, 1926. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben X, 1934.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Christian Lerche i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293497