Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl v. Arenstorff

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl v. Arenstorff, 10.5.1625-10.12.1676, officer. Død i Kbh., begravet sst. (Nic), siden flyttet til Slesvig domk. Da fædrenehjemmet var blevet ruineret under trediveårskrigen tog A. tjeneste hos hertug Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow som han ledsagede på en del rejser. Derefter gik han i svensk krigstjeneste og blev 1648 hofmester hos hertug Julius Henrik af Sachsen- Lauenburg. Da den svensk-polske krig udbrød gik han på ny, 1656, i svensk tjeneste og udnævntes n.å. til generaladjudant. Under krigen mod Danmark rekognoscerede han isen ved overgangen til Fyn natten mellem 28. og 29.1.1658. Efter at have tjent sig op til generalmajor blev han imidlertid forbigået til yderligere avancement og søgte derfor og fik til slut også sin afsked hvorpå han tilbød Danmark sin tjenste. Han udnævntes til generalløjtnant i rytteriet 1673 og deltog i lejrøvelsen ved Almind s.å. hvorefter han overtog kommandoen over et til sikring af sydgrænsen opstillet korps. Han var desuden chef for 2. jyske nationale infanteriregiment (forhen Claus Ahlefeldts). Efter at have været anvendt i en diplomatisk sendelse til Brandenburg gik han 1674 med Christian Vs tilladelse i tjeneste under prinsen af Oranien, men vendte før udbruddet af den skånske krig tilbage til Danmarks trods prinsens forsøg på at holde ham fast. Han blev nu chef for 4. jyske rytterregiment, udnævntes juli 1675 til general af rytteriet og førte et rytterkorps som avantgarde ind i Mecklenburg. Efter Wismars erobring blev han generalguvernør over Jylland og hertugdømmerne og beordredes til at lade de gottorpske fæstninger sløjfe. Maj 1676 hindrede han det svenske forsøg på undsættelse af Stade og deltog derefter i kampene i Skåne skønt hertug Johan Adolf af Pløn synes at have arbejdet på at holde ham borte fra hovedkvarteret. Først 21.8. var han med i et af de hyppige krigsråd, og da hertugen i begyndelsen af okt. forlod hæren fik A. overbefalingen. Christian V der en tid var taget tilbage til Kbh. kom atter 17.10. til Skåne og forblev herefter ved hæren indtil efter slaget ved Lund. A.s dispositioner hindrede længe den svenske hær i at nå frem til Lund men natten til 4.12. kom den uantastet over Lødde å på grund af general Anders Sandbergs mindre heldige foranstaltninger. Da A. erkendte den fare for en omgåen af venstre fløj der virkelig var til stede, levnede han sig ikke tid til en ordnet opmarch til imødegåelse heraf men førte rytteriet så hurtigt frem at det ikke kunne samarbejde med det efterfølgende fodfolk og blev kastet over ende samtidig med at forbindelsen mellem hærens to halvdele (fløje) gik tabt. Under broderen Frederiks føring havde den højre fløj imidlertid kastet fjendens venstre fløj langt tilbage men blev om eftermiddagen angrebet i flanke og ryg af den sejrrige svenske højre fløj og måtte med store tab trække sig tilbage til Landskrona. A. fik som overgeneral ansvaret for slaget ved Lund og dets ulykkelige forløb men var selv i begyndelsen af venstre fløjs rytterangreb blevet hårdt såret. Efter en amputation af den ene arm i Kbh. døde han få dage efter slaget. Hans enke fik anvist 6000 rdl. i nådensår og 2000 rdl. i begravelseshjælp men havde 1691 endnu ikke fået dem udbetalt. I de par år A. tjente Danmark havde han der var en dybt religiøs mand, -vist sig som en pligtopfyldende officer der stillede strenge krav til sine undergivne, men endnu strengere til sig selv. 1675 fik han ikke lejlighed til at vise hvilke førerevner han muligvis besad, og i slaget ved Lund overvældedes han af begivenhedernes hastige udvikling der ikke levnede ham tid til de mest hensigtsmæssige dispositioner. Det bør fremhæves at skønt hårdt såret søgte han personlig at samle sine regimenter til fornyet angreb, og kun med modvilje føjede han sig efter en foregiven, men vistnok falsk ordre af kongen om tilbagetog til Landskrona.

Familie

Forældre: gehejmeråd Friederich v. A. til Rosenow, Wustrow m.m. (død før 1655) og Cathrine v. Jasmund af adelsslægten Spycker på Rügen (død 1654). Gift med Ilsabe (Elsa) Angenesa (Agnesa) v. Küszou af slægten Gahlenbeck og Türow, død tidligst 1691. – Bror til Frederik v. A.

Udnævnelser

Hv.R. 1675.

Annonce

Ikonografi

Portrætteret på flere af B.v. der Eichens Rosenborg-tapeter efter A. Steenwinckels forlæg (Chr.borg).

Bibliografi

Mil.t. XXX, 1901. A. Stille: Kriget i Skåne, 1903. Samme i Hist.t. XXI, Sth. 1901. C. J. v.A.: Generalerne Friderich og Carl v.A., 1889. K. C. Rockstroh i Hist.t. 8.r. IV, 1912–13 103–50. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900. O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration I, 1975.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Carl v. Arenstorff i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286191