Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Th. Sørensen

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl Th. Sørensen, Carl Theodor Sørensen, 29.4.1824-19.10.1914, officer, krigshistorisk forfatter. Født i Kbh. (Trin.), død sst., urne på Århus kgd. S. blev student 1843 fra v.Westens institut, cand.phil. 1844. Før han 1848 meldte sig ved hæren som frivillig, var han (frivillig) fourer ved kongens livkorps, gennemgik herefter centralskolen for reserveofficerer og udnævntes 1848 til sekondløjtnant. Han deltog 1849 i Sundeved og ved Fredericia, 1850 ved Hellebæk og Isted, blev gentagne gange fremhævet i fægtningsrapporterne og optoges 1849 i hærens linje som fast officer. 1854 udnævntes han til premierløjtnant, deltog som kompagnikommandør i krigen 1864 (Oversø, Vejle) fik s.å. kaptajns karakter og blev 1865 kaptajn II, 1867 (virkelig) kaptajn. 1879 afskedigedes han på grund af alder. – Mellem de to krige lå han i garnison i Rendsborg og blev her opmærksom på at der i tøjhuset fandtes flere betydelige militære arkiver, navnlig prins Frederik af Hessens, som han indgående studerede, og ved fæstningens rømning dec. 1863 var han virksom for transporten af sagerne til Kbh. 1861–62 havde han udsendt et arbejde om den nylig afsluttede krig i Italien, men de politiske og krigeriske begivenheder herhjemme i århundredets første år optog ham stedse stærkere og førte ham ind på en hidtil enestående, systematisk gennemgang af krigsarkiverne, foruden at han på korte orlovsrejser i udlandet mellem 1863 og 1875 samlede materiale til et stort værk Danmarks Historie i den Napoleonske Periode. En frugt heraf blev Kampen om Norge i Aarene 1813 og 1814 I–11, der udkom 1871 og blev grundlæggende for den senere behandling af disse års krigshistorie. 1876 efterkom han imidlertid krigsministeriets og generalstabens ønske om udarbejdelsen af en fremstilling af krigen 1864, blev kommanderet til tjeneste ved generalstaben og havde 1880 dette arbejde færdigt i udkast. Han var dog ikke selv helt tilfreds dermed, og da adskillige afsnit vakte anstød i betydende kredse, forbød krigsministeriet offentliggørelsen. Han tog herefter straks fat på en privat fremstilling, idet han dog enedes med generalstaben om før rentrykningen at forelægge denne institution korrekturarkene til godkendelse, hvad der førte til en række ikke altid lige behagelige skriftlige og mundtlige konferencer med mænd der havde øvet betydelig indflydelse på begivenhederne. 1883 forelå så Den anden slesvigske Krig I–III. Værket mangler vel det korrektiv som det senere udkomne preussiske generalstabsværk giver, men det må alligevel regnes for den hidtil bedste kritiske danske fremstilling af denne krig. Med sin gamle plan om Danmarks historie i Napoleonstiden for øje havde S. foreslået og fået generalstabens samtykke til i historisk ramme at udgive de vigtigste aktstykker fra generaladjudantstabens arkiv – egentlig Frederik VI's eget arkiv. Fra 1883 redigerede han herefter de i historisk henseende særdeles betydningsfulde Meddelelser fra Krigsarkiverne og havde 1890 udsendt Ure bind deraf foruden Frederik VI's fortrolige brevveksling med Norge 1809 (1889), da krigsministeriet standsede hans virksomhed ved generalstaben. Allerede i 50erne havde han skriftligt deltaget i forsvarsdiskussionerne, var senere tilhænger og forsvarer af hærloven 1867 og blev efterhånden skarp modstander af at gøre Kbh.s landbefæstning til det centrale i forsvars-planerne. Som venstres militære konsulent og ved sine talrige artikler i Dagbladet, senere Morgenbladet og Politiken kom han i så stærk modsætning til de i militæretaten officielt herskende anskuelser, især J. Bahnson, at krigsministeriet 1890 som nævnt greb ind, hvad der fremkaldte hans pjece Min historiske Virksomhed ved Generalstaben, 1890. Yderligere indlæg i forsvarsdiskussionen var hans pjece Om vort Forsvar, 1884, under pseudonymet S. Kjetterup, Forsvarssagen, 1891, Lmsagen, 1906, Vor Øresundsstilling, 1909. – Skønt stedse stærkere hindret af svagt syn, til sidst næsten ganske blind, så han behøvede medhjælp til undersøgelser i biblioteker og arkiver, fortsatte han sine studier næsten lige til sin død. 1895 udsendte han det lille skrift Danmark 1864 og 1903–04, næsten 80 år gammel, sit sidste hovedværk Bernadotte i Norden ... I–III. Yderligere har han i aviser og tidsskrifter meddelt en mængde mindre bidrag til Napoleonstidens historie, navnlig de to meget værdifulde om det engelske overfald 1807 (Hist. Tidsskr. 6.r.I, 1887–88) og Kielertraktaten 1814 (Tilskueren XI, 1894) Til Vort Forsvar har han skrevet flere bidrag. – S. var en særpræget, selvstændig, højt begavet historisk forfatter – han besad en livlig og klar fremstillingsevne, satte sit forfatterskabs mål højt, stræbte stedse oprigtigt efter at bedømme personer og forhold upartisk, og fremfor nogen anden dansk krigshistoriker skildrede han krigsbegivenhederne i nøje sammenhæng med de politiske forhold. Han havde været en interesseret og dygtig officer. Til op i sin høje alder var han selskabeligt anlagt. En ualmindelig elskværdig personlighed, en mild bedømmer selv af sine personlige modstandere. – 1914 blev han medlem af Videnskabernes selskab i Kristiania.

Familie

Forældre: prokurator Søren S. (1799–1827) og Louise Frederikke Dein (ca. 1802–69, gift 2. gang 1833 med exam.juris, kollektør Peter Laurentius Thorbjørnsen, 1802–57). Ugift.

Udnævnelser

R. 1850.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

C. Th. S.: Min hist. virksomhed ved generalstaben, 1890. Samme: Erindr, fra I. regiment 1864, 1891. Rigsdagstid. 1890–91. Folketingets forhandl. 4146–1233 og Landstingets forhandl. 2471–2503. – Johs. Steenstrup: Historieskrivn. i Danm. i det 19. årh., 1889. Poul Bjerge i Højskolebl. XV, 1890 1169–73. M. Rovsing: Tre Vonner, 1891 125–36. Chilian: Sørensen om Sørensen. Et ord til forsvar for C. Th. S., 1892. Vald. Stilling: Danske livregiment til fods. 1. bataillon 1763–1913, 1913. Ove Rode i Politiken 20.10.1914. Aage Friis i Hist. t. 8.r.V, 1914–15 431–35. Gordon Norrie sst. 12.r.I, 1963–66 688–94. D. G. Monrads deltagelse i begivenhederne 1864, udg. Aage Friis, 1914. N. P. Jensen: Livserindr. II, 1916. Det krigsvidensk. selsk. 1871–1921, 1921 55f. A. F. Krieger: Dagbøger IV, 1921; VII-VIII, 1925–43. P. Abrahams: Mit ungdomsliv, 1923 (fot. optr. 1973) = Memoirer og breve XLI. Helge Klint: Militærhist., 1970 55–58. Ole A. Hedegaard: Generalløjtnant A. P. Tuxen, 1982. – Manus, i Rigsark. (forsvarets ark.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Carl Th. Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298098