Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Bardenfleth

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl Bardenfleth, Jens Carl Bardenfleth, 26.2.1780-24.9.1855, officer. Født i Slagelse (Skt. Peders), død i Hillerød, begravet sst. B. blev vicekorporal i Fynske dragonregiment 1791, kornet à la suite 1792, sekondløjtnant 1801. 1802–05 besøgte han sammen med broderen universitetet i Kiel og den af generalmajor Binzer ledede feltjægerskole. 1806 blev han aide-generalkvartermester i general Johann Ewalds stab og deltog som sådan i begivenhederne ved Lübeck hvor resterne af Bluchers korps blev afvæbnet af franske tropper og hvori danske grænsetropper indvikledes. Her blev B. under affæren ved Stockelsdorf 6.11. alvorligt såret af franske husarer der antog ham og hans folk for preussere. Han fik flere alvorlige hug i ansigt og baghoved og bar mærker deraf livet igennem. Blandt venner fik han derfor tilnavnet "balafré", (den arrede). Han blev divisionskvar-termester 1808 og attacheredes den svenske tronfølger, marskal Bernadotte da denne med sit fransk-spanske korps var i Danmark, derefter kommandør for generalkommandostaben på Fyn, kar. major 1812, overkvartermester juni 1813 og stabschef ved den "bevægelige Armeedivision" der som auxiliærkorps under prins Frederik af Hessen underlagdes marskal Davout og rykkede ind i Mecklenburg. B.s virksomhed som stabschef blev almindeligt anerkendt, og under tilbagetoget fra Kiel til Rendsborg var det efter hans råd prinsen valgte vejen over Sehested -sikkert den heldigste. Mens prinsen stod i Rendsborg indsendte han i dagene 28.12.-2.1. en række skrivelser til kongen hvori han på en meget skarp måde foreholder denne det urigtige i at samle hæren på Fyn i stedet for i Sydjylland og gå offensivt til værks: "Gud forlade den, der raadede Deres Majestæt til at gaa bag Lillebelt". Skrivelserne var konciperede og renskrevne af B. ("de Bardenflethske Breve"); de krænkede kongen dybt og B. blev fjernet som stabschef. Efter Kielfreden blev han atter kommandør for fynske generalkommandostab, kar. oberstløjtnant (med anciennitet) 1823, overadjudant april 1832, oberst og chef for Livregiment lette dragoner juni s.å., medlem af kommissionen for armeens omorganisation 1840, kar. generalmajor 1841, kommandant i Rendsborg 1842. Han fik afsked som generalløjtnant 1.1.1846. –

Familie

Forældre: generalløjtnant Johan Frederik B. (1740–1811, gift 2. gang 1787 med Ingeborg Dorothea de Løvenørn, 1744–1814) og Sophie Magdalene de Løvenørn (1741–86). Gift 11.4.1811 med Elisabeth Charlotte v. Schmidten, født 7.1. 1786 på Williamsborg ved Horsens, død 11.2.1865 i Hillerød, d. af godsejer Johan Friederich v. S. til Williamsborg (1762–1830) og Christine Elisabeth Harboe (1761–1846). – Bror til Frederik B. (1781–1852) og Johan Frederik B.

Udnævnelser

R. 1813.DM. 1826. K. 1836. S.K. 1843.

Annonce

Ikonografi

Træsnit af H. P. Hansen, 1873.

Tidsskr. for krigsvæsen, 1855 355f. Medd. fra krigsark. I–III, 1883–88; V-IX, 1892–1902. C. Th. Sørensen: Kampen om Norge i årene 1813 og 1814 I, 1871 179 181 188 257 273 285 368; II, 1871 11 23f 72f 126.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Carl Bardenfleth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286489