Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C. L. H. Flindt

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C. L. H. Flindt, Carl Ludvig Henrik Flindt, 28.5.1792-3.3.1856, officer. Født i Ottensen, død i Slesvig, begravet sst. F. blev frikorporal ved husarregimentet 1805 og kornet 1808. Han deltog i ekspeditionen 1809 mod friskarehøvdingen Ferdinand v. Schill, blev s.å. sekondløjtnant, udnævntes til kar.premierløjtnant 1813 og deltog i felttoget i Mecklenburg. 1816 blev han virkelig premierløjtnant, s.å. sekondritmester, 1833 ritmester og eskadronchef; 1834 fik han majors anciennitet, blev 1842 oberstløjtnant og chef for 4. dragonregiment, og da det 1844 ved en retssag kom for dagen hvilken mangel på disciplin der herskede i 2. dragonregiment (Itzehoe), hvis chef blev afskediget blev dette regiment overdraget F. I martsdagene 1848 blev han, der nægtede at udstede revers til slesvigholstenerne, arresteret og holdtes i strengt fangenskab i Segeberg til felttogets slutning. I maj var han blevet kar.oberst. Under felttoget 1849 fik F. befalingen over rytteriet i Olaf Ryes korps, og da Rye gik til Fredericia overtog F. kommandoen over den tilbageblevne del af korpset. S.å. blev han generalmajor, og krigsministeren (C. F. Hansen) nævner ham i sin indstilling til kongen som overgeneralsemne for felttoget 1850. Som højestkommanderende for rytteriet 1850 skuffede han i høj grad de forventninger man havde haft til ham, og den passive rolle som reserverytteriet under hans direkte kommando spillede i slaget ved Isted er blevet stærkt kritiseret. Måske har en sindslidelse, en ofte tilbagevendende dyb melankoli, været en medvirkende årsag til at hans vante energi ikke her kom til udfoldelse. Efter krigen var han kommandør for 2. kavaleribrigade og pladskommandant i Slesvig. F. var høj af vækst, og hans mandige og værdige optræden gjorde et imponerende indtryk; vel var han noget stiv og afmålt i sin måde at være på, men af hjerte en yderst godlidende mand.

Familie

Forældre: ritmester, senere oberst, kammerherre og kavaleriinspektør Henrik August F. (1756-1826, gift 2. gang 1825 med Anne Maria Dam, ca.1780-1856) og baronesse Charlotte Amalie Knuth (1759(?)-1824). Gift 9.1.1820 i Århus med Anna Sophie Caroline Flindt, født 23.10.1797 i Kbh. (Tysk ref.), død 3.9.1854 i Slesvig, d. af ritmester, senere generalløjtnant, kammerherre Jacob F. (1768-1842) og Elisabeth Louise Elphinston (1773-1818). -Far til H. A. F.

Udnævnelser

R. 1809. DM. 1813. K. 1847.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af E. Lehmann, 1851 (Fr.borg). Afbildet på litografi 1851 efter tegn. af Sophus Schack. Litografi 1853 efter foto. Afbildet på J. Sonnes mal. 1875 "Aftenen efter slaget ved Isted".

Bibliografi

Medd. fra krigsark. VII-VIII, 1896-1900. – Minde om generalmajor v.F., 1856. Den dansk-tyske krig 1848-50, udg. generalstaben I–III, 1867-87. Søren C. Barth: Livserindr., 1900. J. T. Ræder: Krigserindr. fra 1848-50, 1911. Hans D. Hansen: 4.dragonregiment, 1920. General de Mezas krigsdagbøger 1849-51, 1928.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: C. L. H. Flindt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289525