Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C. J. Flensborg

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C. J. Flensborg, Carl Julius Flensborg, 2.7.1804-23.7.1852, officer, krigsminister. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Garn.). F. var fra 1817 kadet i artilleriinstituttet, blev 1819 stykjunker, 1822 sekondløjtnant i artilleriet, 1832 kar., 1834 virkelig premierløjtnant. 1830-34 havde han gennemgået den nyoprettede militære højskoles generalstabsafdeling og ansattes derefter som adjoint i generalkvartermesterstaben hvor han 1839 blev kaptajn og divisionskvartermester. 1843 blev han medhjælper for generaladjudanten, og 1846 reserveredes ham anciennitet som major. I disse år stod han i nært forhold til C. G. Andræ og Fr. Læssøe. Marts 1848 blev han virkelig major og chef for personelafdelingen i det nyindrettede krigsministerium hvor han s.å. blev kar. oberstløjtnant. Skønt hans syn på hærorganisation i meget adskilte sig fra A. F. Tschernings, blev han en dygtig og loyal medhjælper for denne, og det skyldes for en stor del hans organisationstalent og dygtige administration at hærens forøgelse med nye, vel indøvede afdelinger skete så hurtigt og glat, og alle billigede hans hurtige avancement 1849 til virkelig oberstløjtnant og til kar. oberst i generalstaben. Til Tschernings afløser som krigsminister, C. F. Hansen, sluttede F. sig nøje og delte ganske dennes anskuelser om organisation og krigsføring, og ligesom denne gjorde han foråret 1849 springet fra mangeårig administrationstjeneste til tjeneste i felten, da general Christoph v. Krogh sammen med Læssøe efter Eckernførdeulykken blev fjernet fra overkommandoen, hvorved F. blev stabschef hos den nye overgeneral F. R. H. Bülow ved det jysk-fynske korps. Det var et vanskeligt hverv med kort varsel at overtage denne vigtige post efter en så fremragende dygtig og almindeligt beundret mand som Læssøe, og såvel denne som mange andre anså ikke en kontormand som F. for egnet. Men der var i virkeligheden intet valg, og F. havde foruden tjenestealderen flere betingelser for at udfylde stillingen: han var kendt med hærens forhold, i almindelighed agtet og afholdt, en gennemhæderlig mand og en loyal medarbejder. Anordningerne for kampen ved Kolding 23.4.1849 var ikke heldige, og trods korpsets numeriske overlegenhed led det et nederlag over for den slesvigholstenske hær. Også anordningerne for udfaldet fra Fredericia s.å. er ikke uden grund blevet kritiseret, og som bekendt hang afgørelsen af slaget ved Isted n.å., trods vor hærs betydelige overlegenhed, i en tråd, skønt stabens oprindelige dispositioner var blevet ændret og forbedret. F.s navn er dog lige så vel som de kommanderende generalers knyttet til de højst betydningsfulde sejre ved Fredericia og Isted. Efter sejren ved Fredericia var F. blevet virkelig oberst, og efter Isted blev han generalmajor. Under våbenstilstanden 1849-50 havde han atter overtaget stillingen som direktør for personellet, indtil han jan. 1850 vendte tilbage til posten som stabschef ved overkommandoen.

Allerede efteråret 1850 havde det været på tale at F. skulle være krigsminister, hvad han imidlertid ikke ønskede, og da hæren 1851 sattes på delvis fredsfod, overtog han posten som stabschef ved generalkommandoen i Slesvig, men okt. s.å. blev han krigsminister. Som sådan fik han straks hårde kampe med sin gamle foresatte Tscherning der ville have hærens fuldstændige afmobilisering og sine ideer om kortere tjenestetid og et værnesystem i nogen lighed med det schweiziske militssystem gennemført, og da F.s helbred var mindre godt slog hans evner og kræfter ikke til i de militærpolitiske debatter, hvorfor han efter få måneder trådte tilbage og overtog stillingen som chef for generalstaben i hvilken stilling han døde.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere kontreadmiral Christian Peter F. (1772-1838) og Marie Cathrine Alexandrine d'Origny (1776-1855). Gift 25.11.1836 med Hermana (Hermani, Hermanne) Nicoline Birgitte Trock, født 24.11.1806 i Kbh. (Frels.), død 5.6.1892 sst., d. af kaptajn i Asiatisk kompagni Hermann Peter Gottlieb T. (1768-1824) og Nicoline Jensine Schultz (1783-1846). – Sønnesøn af Christian F.

Annonce

Udnævnelser

Kammerjunker 1840.-R. 1843. DM. 1848. K. 1849.

Ikonografi

Mal. af N. P. Holbech, 1836. Afbildet på litografi 1851 efter tegn. af Sophus Schack, og på mal. af J. Sonne, 1851, af Istedslaget (Fr.borg); tegn. af samme (sst.). Tegn. af J. V. Gertner, 1851 (sst.), litograferet 1852 af I. W. Tegner, gengivet i flere træsnit 1874, 1888, 1898. Tegn. signeret J. Kayser 1852. Afbildet på litografi 1853 efter tegn. af L. A. Smith, kopieret flere gange. Afbildet på K. Gamborgs litografi fra 1889 af krigsrådet i Vejlby 1849, og på O. Baches mal. af general Krogh, 1889 (Fr.borg).

Bibliografi

J. C. L. Lengnick: Genealogier 1. saml., 1844. Den dansk-tyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I–III, 1867-87. General de Mezas krigsdagbøger 1849-51, 1928.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: C. J. Flensborg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289516