C.F. Bielefeldt, Carl Friederich Bielefeldt, 1.2.1752-23.3.1825, officer. Født i Rendsborg, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). B. der allerede 1757 var blevet indskrevet ved artilleriet fik 1764 patent som sekondløjtnant ved dets omorganisation, blev premierløjtnant 1773, kar. kaptajn 1774, kompagnichef 1776. 1788 blev han som kommandør for et batteri sendt til Norge for at deltage i felttoget mod Sverige; dec. s.å. blev han kar. major i det norske artilleri, 1790 virkelig major på Akershus og "skal indtil videre beholde sit ridende Batteri", 1796 oberstløjtnant, 1801 3. deputeret i det norske generalkommissariats kollegium og 1803 kar. oberst. Linder sit ophold i Norge førte B. der havde fået en betydelig formue med sin hustru og var en livlig, selskabeligt anlagt mand et meget stort hus og kappedes med Bernt Anker i storstilet gæstfrihed. 1805 blev han kommandør for det danske artilleri, 1806 chef for artillerikorpset og opholdt sig som sådan ved tropperne i Holsten. Maj 1807 blev han kar. generalmajor, og i begyndelsen af aug. da kronprinsen efter sin samtale med den engelske udsending F. Jackson forlod Kiel og gjorde en kort rejse til Kbh. beordredes B. dertil som næstkommanderende og ankom 13.s.m. Tre dage efter Kbh.s kapitulation (7.9.) måtte han på grund af general E. Peymanns sygdom overtage overkommandoens detail – "alle de løbende Forretninger" skriver Peymann til kronprinsen - selv var B. på dette tidspunkt endnu stærkt lidende efter et fald med hesten, få dage efter sin ankomst til Kbh. 6.11. ankom kronprinsen til hovedstaden, og allerede næste dag nedsatte han en overkrigskommission over Peymann og B. m.fl. af de under belejringen kommanderende officerer der straks fik husarrest. 20.8.1808 fremlagde krigsfiskalen sit anklageskrift, og samme dag indsattes B. i arrest i kastellet. Ved dommen 16.11.1808 dømtes B. efter den 68. og 70. krigsartikel til at have ære og liv forbrudt og til konfiskation af sit gods fordi han som en "second kommanderende" var delagtig i Peymanns brøde. Dommen blev 18.1.1809 formildet derhen at der meddeltes B. afsked uden tilladelse til at bære uniform, og han skulle opholde sig inden for kastellets volde. Allerede 28.s.m. blev han dog løsladt og fik senere både pension og charge tilbage så han 1815 som general blev indbudt til at overvære Frederik VLs kroning.

Familie

Forældre: løjtnant, senere oberst Sigismund Jacob B. (1711–76) og Maria Sophia v. Maas (1717–78). Gift 4.10.1782 på Bonne Esperance ved Charlottenlund (Fr. ty.) med Margrethe Jensenius, døbt 22.2.1758 i Kbh. (Fred. hosp.), død 30.10.1827 sst. (Trin.), d. af livmedicus Carl J. (1726–95) og Mette Christine Grøngaard (ca. 1730–88).

Bibliografi

Medd. fra krigsark. I–III, 1883–88. J. T. Ræder: Danm.s krigs- og politiske hist. 1807–09, I 1845, C. B. Dunker: Gamle dage. Ny udg. ved V. Ullmann og K. Steffens, 1909.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig