C.E. Reich, Christian Emilius Reich, 18.4.1822-14.7.1865, officer, krigsminister. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). R. tog afgangseksamen fra Den militære højskole 1842, blev premierløjtnant i artilleriet i 843, arbejdede med forsøg under Jacob Fibiger og sendtes 1847 på en længere studierejse i udlandet. Han var en matematisk begavelse, ivrig dyrker af sandsynlighedsberegning og astronomi og desuden botanik, og begyndte i ung alder at undervise på Den militære højskole, fra 1855 med kgl. udnævnelse og kaptajns rang. Han udgav Forelæsninger over Balistik, knyttedes nært til C. G. Andræ og var hyppig gæst i hans hjem. Sammen med kammerater grundlagde han 1855 Tidsskrift for Krigsvæsen. Marts 1848 fulgte han interesseret den politiske udvikling og hørte til den kreds af officerer der samledes for at sætte fart i de militære forberedelser og var under krigen adjudant hos Christian de Meza 1855 blev R. medlem af den store befæstningskommission og udnævntes 1856 til departementsdirektør i krigsministeriet. S.å. blev han ved Andræs indflydelse kongevalgt medlem af rigsrådet. Han fik således betydelig indflydelse på udarbejdelsen af planerne for befæstninger og hærens organisation og på den parlamentariske behandling af dem. 1857 fratrådte han lærerstillingen ved Den militære højskole, fra alle sider anerkendt som en fortrinlig og interessant lærer.

Da krigsminister H. N. Thestrup fratrådte aug. 1863 og C. Lundbye overtog ministeriet blev R. fortrængt fra direktørposten af major Stephan Ankjær og udnævntes til oberstløjtnant og chef for Den militære højskole. Ved krigsudbruddet 1864 blev han chef for Kbh.s søbefæstning, men kort efter forflyttet til Fredericia som stabschef hos general C Lunding. Her blev hans grundige kendskab til personel og materiel, hans sindsligevægt og store arbejdsevne til stor nytte. I begyndelsen af maj kaldtes han imidlertid tilbage til Kbh. af konseilspræsident D. G. Monrad som efter Dybbøls fald 18.4. ønskede at udskifte krigsminister Lundbye der var svækket af sygdom. R. fik tilbudt ministerposten, bad om betænkningstid og lod sig efter stærk tilskyndelse af Andræ og Monrad bevæge til at overtage den 18.5., "den ulykkelige udnævnelse" som han selv betegnede den. Dog gav den ham den tilfredsstillelse at han dagen efter kunne meddele direktør Ankjær at "adskillelse" var nødvendig. R. havde misbilliget krigsministeriets hidtidige indgreb over for overkommandoen, bl.a. dets afvisning af planen om at rømme Dybbølstillingen før det preussiske stormløb, og skrev umiddelbart efter sin tiltræden til overkommandoen at den "udelukkende skal have den egentlige Kommando over den aktive Hær". R. fremførte i regering og statsråd synspunkter der var mere virkelighedsnære end de øvrige ministres. Han anså det for udelukket at Danmark kunne føre en aktiv krig hvis kampene blev genoptaget. På det punkt delte han Christian IXs opfattelse. Han var i modsætning til Monrad meget skeptisk over for aktiv militær hjælp fra England og når konge og ministrenes flertal var gået ind for en deling af Slesvig, fandt han det urealistisk at fastholde delingslinjen ved Slien-Dannevirke. Delingen måtte efter hans opfattelse ske betydeligt nordligere så kun den dansksindede del af Slesvig kom til Danmark. R. var her i så stærkt et.modsætningsforhold til konge og ministre at han 17.6. anså det for rigtigst at indgive sin afskedsansøgning til Monrad, som dog bevægede ham til at se tiden an. Preussernes erobring af Als 29.6. – fire dage efter udløbet af våbentilstanden – bekræftede R.s vurdering af krigsmulighederne. Samme dag spurgte Christian IX R. om han ville danne regering, hvad han undslog sig for. 8.7. indgav Monrad ministeriets afskedsbegæring, og R. vendte tilbage til den militære højskole som leder. Et år senere døde han pludselig. – R. var 1857 medstifter af sparekassen Bikuben og fra 1862 medlem af Videnskabernes selskab.

Familie

Forældre: inspektør ved Trinitatis arbejdshus Johan Frederik R. (ca. 1778–1829) og Ane Cathrine Elisabeth Harhoff (1783–1865). Gift 7.10.1852 i Kbh. (Holmens) med Anna Martine Andresine Løper, født 23.5.1825 i Kbh. (Holmens), død 8.11.1907 på Frbg., d. af amtskirurg i Kbh., senere kar. bataljonskirurg Carl Martin Daniel L. (1795–1848) og Andresine Marie Stensier (1801–74).

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1856. K2. og K1. 1864.

Ikonografi

Træsnit 1865. Foto.

Bibliografi

Danske mag. 6.r. II, 1914–16 152–81 (R.s dagbog fra 1864, ved Aage Friis). Statsrådets forhandl. IX, udg. Harald Jørgensen, 1970. – Berl. tid. 15.7.1865. Fædrelandet s.d. III. tid. 23.7. s.å. Otto Blom i Dansk militært t., s.å. 155–60. Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben II, 1873–78 319 583 750. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I–III, 1890–92. Carl Th. Sørensen: Den anden slesvigske krig III, 1883. D. G. Monrads deltagelse i begivenhederne 1864, udg. ved Aage Friis, 1914. Gehejmerådinde Andræs dagbøger, udg. Poul Andræ I–III, 1914–20. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). A. F. Krieger: Dagbøger især III, 1921. General de Mezas krigsdagbøger 1849–51, udg. K. C. Rockstroh, 1928. De danske ministerier 1848–1901, ved Sv. Thorsen, 1967. – Papirer i Kgl. bibl. Dagbog i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig